21.11.2006
Her er i bunkevis af publikationer, politikker og pjecer. Taler i strømme om ledelse, lovforslag og løfter. Tre ministre og ca. 300 kommunale chefer plus topfolk fra interesseorganisationer og foreninger. Kort sagt landets ypperligste inden for lige præcis deres felt samlet på et sted. Det, de drøfter, har afgørende betydning for os alle. Det har topprioritet her, ligesom det har hos hver eneste familie i hele Danmark. Det her handler nemlig om vores børn! Vores kæreste eje og efterkommere, alle dem, der skal tage over, når vi ikke længere kan, og løfte samfundet videre opad og fremad.
Vi er til Børne- og kulturchefforeningens årsmøde i Munkebjerg ved Vejle. Ca. 250 børne- og kulturchefer fra alle landets kommuner er til stede. Det samme er blandt andre KL, CVU, FOA og Danmarks Lærerforening for blot at nævne nogle. Samt undervisningsminister Bertel Haarder, socialminister Eva Kjer Hansen og integrationsminister Rikke Hvilshøj.
Her er blevet drøftet evaluering. Her er blevet stillet skarpt på lærernes og pædagogernes efteruddannelse og kompetencer. På lederskab og faglighed. Forældreansvar, sundhed, tosprogede børn, forskning. Og så naturligvis ikke mindst på alle de nye udfordringer, der ligger og venter lige om hjørnet, når kommunalreformen træder i kraft.
Men det ikke kun kommunalreformen, der giver børne- og kulturcheferne nye udfordringer. Det gør også dagens børn og unge. Fredag tegnede hhv. Jacob Lange, studiechef v. Københavns Universitet, og Maria-Therese Hoppe, fremtidsforsker, et billede af de børn, som i dag er blevet unge, og de unge, som i morgen er samfundets voksne. Et billede, der overraskede mange af tilhørerne. For dagens unge har skiftet kønsroller.
- Der er sket noget meget markant med de stille, søde og dygtige piger, vi kendte tidligere. De er begyndt at råbe op! De sidder på anden række og stiller spørgsmål og råber så højt, at de afslutter gymnasiet med en karakter, der ligger en højere end før. Og det er derfor, vi nu kan se, at alle de prestigefyldte stillinger overfyldes af dygtige piger. Fx er 70 procent af de studerende på jura-studiet piger, siger Jacob Lange.
Tidligere hæftede vi ord som ’kedelig’, ’bleg’ og ’bogorm’ på de studenter, der gik ud af gymnasiet med et gennemsnit på over ti (ifølge det gamle karaktersystem).
- De ord passer ikke på de piger, der marcherer ud af gymnasiet i dag. De har det hele, og de kan det hele. De syr måske oven i købet deres eget tøj! De er knivskarpe, og de ser godt ud, fortæller Jacob Lange.
Men hvad så med drengene? Hvor er de? Ifølge Jacob Lange optræder de dårligt nok længere i den koordinerede tilmelding. Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe har svaret:
- De stærke, modige og dygtige piger har taget over i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Og kønsrollerne har derfor ændret sig. I dag er det maskulint at være far. Og at lave mad. Det er blevet maskulint at prioritere sine børn og sige nej til møder, rejser og arbejde i weekenden. Det er blevet in at være kok. Og der indrettes maskuline køkkener med stålfronter og stinkende dyre køkkenredskaber som aldrig før. Mad og børn er blevet mandens domæne. Det er også blevet maskulint at være velplejet og dufte godt og tiltrække kvinden. Sådan ser drømmebillederne ud hos de unge i dag, siger fremtidsforskeren.
Det skred i udviklingen, siger hun, er sket i løbet af blot fem år.
- Pigerne er blevet kloge-Åger. De unge piger vil have lange, videregående uddannelser, mens drengene i højere grad vælger en håndværksmæssig uddannelse. Jeg vil godt understrege: Vi er ved at skabe en fremtid, der er ret uhyggelig her. For hvor skal drengene være? Blandt dem, der dropper en uddannelse, før den er afsluttet, er der flest drenge. En ud af syv drenge falder fra, mens tallet er en ud af elleve for pigernes vedkommende, siger Maria-Therese Hoppe.
Hun opfordrer til at være opmærksom på kønsrollerne og idealerne hos børnene og de unge.
- Vi ved, at de unges drømmebilleder i dag er hverdag i morgen. Det fantastiske er, at der aldrig har været så mange positive, stærke og engagerede i en årgang, som vi ser nu. Men vi skal passe på, at vi ikke taber drengene på gulvet.
