10. klasse et overgangsår
Per B. Christensen

01.04.2005

af Per B. Christensen, formand for de kommunale skolechefer

Jeg synes Undervisningsminister Bertel Haarder skal glæde sig over, at antallet af unge, der vælger 10. klasse igen i år er faldende. Det tyder på, at Regeringens initiativer og kommunernes vejledningsindsats er begyndt at virke.

Der er dog fortsat grund til at præcisere, at 10.klasse alene er et uddannelses- og overgangsår for de elever, der fagligt eller modenhedsmæssigt er usikre også på deres valg af ungdomsuddannelse.

Som kommunale skolechefer vil vi derfor foreslå Bertel Haarder, at der tages en række supplerende initiativer :

  • 10.klasse bør opfattes som starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskoleforløbet.
     
  • 10. klasse skal organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø
    gerne i samarbejde med ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning , ungdomsuddannelserne og andre tilbud til unge.
     
  • 10. klasse bør være fleksibel og modulopbygget. Der er måske nogle unge, der kan klare sig med et halvt overgangsår.
     
  • 10. klasse må ikke ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens
    samlede uddannelsespolitik, hvor 10. klasse indgår som brobygning til
    ungdomsuddannelserne.
     
  • 10. klasse skal have en selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejde og
    partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet og andre lærerprofiler giver nye faglige dimensioner i tilbudet.
     
  • 10. klasse er et uddannelses- og overgangsår, som kan løse nogle problemer,
    men ikke alle. Hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 20% der idag ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der også brug for en ændret pædagogisk praksis såvel i folkeskolen, i 10.klasse som i ungdomsuddannelserne.
    Regeringen bør derfor fremlægge en "uddannelsesreform" der tager et særligt sigte på de 20%.

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk