26.07.2004
Pressemeddelelse : Alle børn har brug for udfordringer
De kommunale skolechefer byder i den kommende uge børn, forældre og medarbejdere velkommen til et nyt skole- og arbejdsår. Vi gør det med et debatoplæg, der sætter fokus på en række kerneområder omkring skolen, siger formanden for Børne- og Kulturchefforeningen , Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved
BKF lægger vægt på, at alle børn får faglige og personlige udfordringer i skolen. Det gælder også de børn, der er har brug for særlig opmærksomhed, hvad enten det skyldes vanskeligheder eller særligt talent. Derfor er det en udfordring på samme tid at øge skolens faglighed og rummelighed.
Afgørende for, at fagligheden øges, er efter BKF`s vurdering, at evaluering og dokumentation indgår som integreret del af skolens arbejde. Det kræver ledelse - pædagogiske ledelse - at sikre, at arbejdet med Fælles Mål og fagligheden bliver en del af skolens samlede virksomhed og ikke kun den enkelte lærers ansvar, fortsætter Per B. Christensen
BKF skal her understrege behovet for, at Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening udvikler evalueringsredskaber, der er accepterede og kan håndteres i det daglige af ledelse og lærere. I den sammenhæng skal vi lade os inspirere af andre landes evalueringssystemer, men vi skal ikke blot overtage andre systemer. Evalueringsformerne skal afspejle den danske skolekultur, siger Per B. Christensen.
BKF lægger vægt på, at samspillet mellem forskningsinstitutioner, Centre for Videregående Uddannelser, kommuner og skoler styrkes, således at nye forskningsresultater på undervisnings- og evalueringsområdet hurtigt får indflydelse på folkeskolens praksis.
BKF finder medarbejdernes kompetenceudvikling meget afgørende for omstilling og kvalitetsudvikling. BKF skal i den forbindelse pege på betydningen af efteruddannelse, der både tilgodeser det fagfaglige og det pædagogisk faglige, så fagligheden og det metodiske udvikles under et,slutter BKF`s formand.
Yderligere oplysninger på tlf. 2169-7188 eller 55-99 72 13
26. juli 2004
Skolestart 2004 / 05
Debatoplæg fra de kommunale skolechefer:
"Alle børn har brug for udfordringer"
Ca. 65.000 børn er på vej til skolestart fra august 2004 i henholdsvis børnehaveklasse eller 1. klasse på landets skoler.
Forventningerne til at skulle i skole er store fra såvel børn som forældre. Forventningerne gælder ikke mindst undervisningen. Der er også store forventninger til det sociale fællesskab, som børnene nu bliver en aktiv del af i de næste 9 eller 10 år. I forhold til det sociale fællesskab spiller fritidsordningerne/SFO, som de fleste skolebegyndere er tilmeldt, også en afgørende rolle. Det er vigtigt for alle børn at blive en del af fællesskabet og ikke udskilt fra det. Både undervisningsdelen og fritidsdelen udgør derfor en central del af barnets start i skolen.
De store forventninger fra børn og forældre giver særlig anledning til at sætte yderligere fokus på folkeskolen herved starten af et ny skoleår.
Børne- og Kulturchefforeningen - BKF - vil med dette debatoplæg gøre opmærksom på de aktuelle udviklingsområder, der kan være med til at fastholde forventningerne fra børn og forældre, så der opleves overensstemmelsen mellem forventningerne og opfyldelsen af disse i hele skoleforløbet.
Forældrene er hovedansvarlige for deres børn
Forældrene er hovedansvarlige for deres børns udvikling og læring. Men de professionelle – lærere og pædagoger - indgår som væsentlige medspillere i denne udvikling fra 0 – 16 år. De professionelle arbejder under ansvar over for forældrene. Inddragelse af forældrene i et konstruktivt samarbejde på de forskellige niveauer kræver dialog, kommunikation og information.
Forældrene møder med forventninger, derfor er det er afgørende, at alle forældre også bliver mødt med forventninger – også de forældre, der ikke er så ressourcestærke.
Ved at stille krav og forventninger til hinanden sendes der et signal om, at den anden part er værdifuld og ikke ligegyldig. Det er utåleligt for børn såvel som voksne kun at blive tålt og ikke at blive stillet overfor forventninger og krav.
Fortsat udvikling i folkeskolen – målrettede initiativer
En OECD forskergruppe har udformet en rapport om den danske folkeskole "OECD REVIEW" juni 2004. Rapporten fremhæver både en række styrkesider og en række svage sider. Der formuleres på den baggrund heraf forslag til handlinger, der kan gøre det danske skolesystem til et af verdens bedste.
Et af disse forslag går ud på at iværksætte en offentlig debat om folkeskolen med alle folkeskolens parter. Det er afgørende, understreges det, at der ikke fra Regeringens side sættes for mange initiativer i gang. For mange centrale initiativer vurderes at give bagslag i et land, hvor lokale traditioner og skikke anses for at så betydningsfulde, hedder det.
BKF støtter denne anbefaling og vil samtidig fremhæve betydningen af, at der er stor målrettethed i de fælles initiativer, der skal udvikles.
Udvikling tager tid og kræver stor opmærksomhed og støtte både centralt og kommunalt. Det er derfor afgørende, at der fokuseres på få men meget afgørende områder, når der skal skabes stabile forandringer i hverdagen.
Udfordringer til alle børn – faglighed, evaluering og ledelse
Den 01.08.04 træder ændringer af folkeskoleloven fra 2003 for alvor i kraft. Det gælder blandt andet tidlig sprogstart med engelsk i 3.klasse. Det gælder også styrkelsen af fagligheden, som blandt har medført flere timer i dansk og matematik.
Afgørende for, at fagligheden øges, er efter BKF`s vurdering, at evaluering og dokumentation indgår som integreret del af skolens arbejde. Det kræver ledelse – pædagogiske ledelse - at sikre, at arbejdet med Fælles mål og fagligheden bliver en del af skolens samlede virksomhed og ikke kun den enkelte lærers ansvar.
BKF skal her understrege behovet for, at UVM og KL får udviklet evalueringsredskaber, der er accepterede og kan håndteres i det daglige af ledelse og lærere.
BKF lægger vægt på, at samspillet mellem forskningsinstitutioner, Centre for Videregående Uddannelser, kommuner og skoler styrkes, således at nye forskningsresultater på undervisnings- og evalueringsområdet hurtigt får indflydelse på folkeskolens praksis.
BKF finder medarbejdernes kompetenceudvikling meget afgørende for omstilling og kvalitetsudvikling. BKF skal i den forbindelse pege på betydningen af efteruddannelse, der både tilgodeser det fagfaglige og det pædagogisk faglige, så fagligheden og det metodiske udvikles under et.
Børn med særlige behov – herunder tosprogede
Der arbejdes i folkeskolen med at styrke rummeligheden i normalmiljøet. Dette arbejde har som mål at fastholde flere børn i normalmiljøet i stedet for at udskille dem til særlige tilbud. Arbejdet kræver en høj grad af metodeudvikling og målrettethed i undervisningen, så der sikres kvalitet og indlæring for alle børn.
Som en del af rummeligheden er det vigtigt at slå fast, at børn med særlige behov skal sikres den nødvendige specialpædagogiske faglighed så tæt på normalmiljøet som muligt.
Børn med anden etnisk baggrund – de tosprogede – udgør i den forbindelse en særlige udfordring. Specialundervisning er langt fra svaret på kravet om opnåelse af basale færdigheder og kundskaber, som grundlag for at komme videre i uddannelsessystemet. Integration af tosprogede i den danske folkeskolen kræver stor viden og bevidsthed om, hvordan ressourcerne bruges i såvel undervisningen som fritidsdelen, så de målrettes de særlige behov.
Strukturreform sætter det kommunale engagement i nyt perspektiv
Den vedtagne strukturreform vil ikke undgå at sætte præg på hele den kommunale virksomhed. Børn og unge er kommunale superkerneopgaver, som får stadig større betydning i takt med kravene til kommunerne.
Skolestrukturen skal tilpasses, så der sikres den nødvendige kvalitet i hele opgaveløsningen af undervisningen i forhold til de stadigt voksende krav om faglighed og metodeudvikling.
En skolestrukturdebat kræver tid og visioner, så der politisk sendes tydelige signaler om, hvad de bærende mål er med eventuelle ændringer af strukturen.
Dagpleje, dagtilbud, skole/SFO og klubber er en sammenhængende del af kommunernes kerneopgaver omkring børn og unge. De forskellige fagområder skal derfor ud fra de kommunale mål og værdier støtte og supplere hinanden ud fra hver sin faglige vinkel.
Skolestart er starten på skolen, men det er ikke starten på at lære og udvikle sig. Det er en start, der er påbegyndt langt tidligere i dagpleje, børnehave og ikke mindst i hjemmet.
Med udgangspunkt i børnene og med forældrene som samarbejdspartnere er et systematisk og professionelt samarbejde i de enkelte distrikter derfor en nødvendighed, som der skal være kommunal fokus på.
