Per B. Christensen
10.08.2002
Bedre uddannelser - resumé af regeringens oplæg fra juni 2002
Regeringen har fremlagt sin handlingsplan "Bedre uddannelser" indeholdende bud på, hvordan det danske uddannelsessystem i årene fremover kan udvikles til at blive blandt verdens bedste. I det følgende opsummeres hovedlinierne i handlingsplanen, med fokus på de de uddannelsesområder, der har størst interesse for kommunerne.
Generelt
Regeringens udspil bygger på 5 overordnede principper for uddannelsessystemet:
Faglighed.
Der ønskes en øget fokus på kvalitet i og relevans af det faglige indhold samt skarpere faglige profiler for de enkelte uddannelser. Det betyder bl.a., at der ønskes en større fokus på det almene gymnasium som en studieforberedende uddannelsesvej. For HF er der lagt op til muligheder faglige profiler, der er mere professionsrettede, således skal det være muligt at sammensætte fagpakker udfra ønsker om at målrette indholdet mod bestemt profession/videre uddannelse.
Fleksibilitet.
Uddannelsessystemets opbygning og uddannelsernes tilrettelæggelse skal danne grundlag for, at den enkelte kan indgå i uddannelsesforløb, der passer ift. beskæftigelse og øvrige liv. Også således, at livslang læring bliver mulig for alle. Desuden skal der være mere fleksibel kompetencevurdering, så realkompetencer (erfaring fra beskæftigelse, frivilligt arbejde mv.) kan anerkendes som formelle kompetencer og indgå i uddannelsesplanlægning.
Innovation og iværksætterkultur.
Det er regeringens hensigt at skabe et holdningsskifte og fremelske virkelysten hos elever og studerende. Dette skal ske ved at sætte fokus på iværksætterkultur og inddrage innovation i uddannelsessystemet. Regeringen kommer med et mere konkret udspil til efteråret.
Det frie valg.
Her der tale om, at regeringen ønsker at give elever og studerende mulighed for at vælge tilbud fra forskellige institutioner fx de gymnasiale uddannelser. Det medfører, at institutionerne skal have et tættere samspil.
Fritvalgs-ordningen skal understøttes af en styrket vejledningsindsats med bedre sammenhæng mellem niveauerne i uddannelsessystemet.
Outputstyring.
Regeringen vil skabe større spillerum for, at institutionerne kan kvalitetsudvikle deres uddannelsestilbud. Det vil sige, mindre detailregulering og øget selvforvaltning. Derimod skal der udvikles nye metoder til at kvalitetsmåle institutionernes output fx ved at føre "resultatorienteret tilsyn", og ved at institutionerne med åbenhed og gennemsigtighed gør relevant information tilgængelig, således interessenter kan vurdere og bidrage med synspunkter. Uddannelsesinstitutionernes kvalitetsudviklingsindsats skal sikres gennem aftaler om prioritering og vægtning. De økonomiske rammer er de afsatte midler på finanslov 2002.
De enkelte uddannelsesområder
Handlingsplanen giver uddybende bud på, hvordan de fem ovennævnte principper kan implementeres i de enkelte uddannelsesområder.
Folkeskolen
"Bedre uddannelser" omfatter ikke nye konkrete forslag vedrørende folkeskolen, men henviser til undervisningsministerens udspil "10 skridt mod en bedre folkeskole", hvor der er fokus på: Bedre forberedelse af børnene til deres skolegang; styrket faglighed og tilrettelæggelse af skolens arbejde; uddannelse af lærere og ledelse med henblik på styrket faglighed og mere fleksible rammer for organisering af skolens arbejde.
Regeringens høje ambitionsniveau for folkeskolen vil også stille nye og skærpede krav til skolelederens rolle. For at give skolelederne de nødvendige redskaber til at varetage denne rolle, vil regeringen etablere en diplomuddannelse i skoleledelse.
De gymnasiale uddannelser
Regeringen vil have ligeværdige gymnasiale uddannelser, som samlet og hver for sig skal fremstå som tydelige profiler i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser. Derfor vil regeringen tage initiativ til at reformere det almene gymnasium og hf samt hhx og htx i den udstrækning, det er nødvendigt. Regeringen ønsker en bedre udnyttelse af samarbejdsmulighederne mellem de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Den vil derfor satse på at fjerne barriererne herfor bla. ved at indføre en bedre meritordning. Desuden sættes der større fokus på de gymnasiale uddannelser som studieforberedende uddannelsesforløb.
Det almene gymnasium
På baggrund at regeringens generelle principper foreslås følgende tiltag i reformen af det almene gymnasium.
Valgfag.
Der skal afsættes flere timer til valgfag. Disse fordeles mellem frie valgfag og valgfag organiseret som "fagpakker". Fagpakkerne sammensættes af den enkelte skole inden for nærmere angivne rammer. Der ligges hermed vægt på faglighed frem for fag.
Linjer.
Den matematiske og sproglige linje afskaffes. Disse afløses af en indledende periode, der skal give eleverne bedre grundlag til at vælge fagpakker og frie valgfag.
Målstyring
Der skal tilvejebringes en indholdsmæssig fornyelse på baggrund af målstyring frem for indholdsstyring. Målstyring skal give flere frihedsgrader med hensyn til at nå målene. Der gives dermed give plads til en dynamisk faglighed.
Færre fag.
Den enkelte elev skal have færre fag og mere tid til fordybelse og studielignende arbejdsformer.
Arbejds- og prøveformer.
Der skal være flere faglige og personlige udfordringer for eleverne. Dette gøres bl.a. ved at øget progression i arbejds- og prøveformer, så eleverne undervejs i forløbet påtager sig et stigende ansvar for deres uddannelse.
HF
For at adskille enkeltfag for voksne med den samlede 2-årige uddannelse for unge vil regeringen lave en reform for hvert område.
2-årigt hf
Regeringen foreslår, at en reform af den 2-årige hf kommer til at indeholde flere elementer, der relaterer til deres overordnede principper.
Fleksibilitet
HF skal i struktur og indhold præges af fleksibilitet. Undervisningen skal tilrettelægges i overensstemmelse med kursisternes meget forskellige forudsætninger og behov.
Fagpakker
Der skal udbydes forskellige fagpakker som sigter mod bestemte korte og mellemlange videregående uddannelser i både den offentlige og den private sektor. Kursisterne gives hermed mulighed for at styrke sin egen profil
Samspil mellem fag
Der skal undervises i faggrupper, bestående af beslægtede fag. Dette kan sikre samspillet mellem fagene. I faggrupperne er der ikke faste timetal, men det overlades til den enkelte kursist at planlægge undervisningen således, at fagbekendtgørelsernes mål opfyldes.
Hf-enkeltfag
Mange af kvalitetsforbedringerne, der lægges op til ved det 2-årige hf, kan også gælde for enkeltfags-hf. Dette gælder bl.a. fagpakker. Ellers vil reformen indeholde særskilte elementer.
Mødepligtsbestemmelser
Der ændres i mødepligtsbestemmelserne for at imødekomme den voksne kursists arbejds- og livssituation. Dette gøres i sammenhæng med virtuelle arbejdsformer og evaluering og dokumentationer af det faglige udbytte undervejs.
Nye fag
Der etableres mulighed for at indføre nye fag og tilbyde undervisning i elementer af fag.
Erhvervsuddannelserne
I erhvervsuddannelserne skal vekseluddannelsesprincippet vurderes og nytænkes med inddragelse af de relevante interessenter. Der skal særligt blødes op på krav til uddannelseslængde og praktik. Der skal udvikles et mere differentieret uddannelsesudbud med varierede tilrettelæggelsesformer og adgangskrav. Balancen mellem praktik og skole skal efter regeringens opfattelse revurderes. Generelt skal det faglige niveau styrkes , og det skal vurderes, om nogle erhvervsuddannelser skal gøres til korte videregående uddannelser.
Produktionsskoletilrettelagt erhvervsuddannelse
Det fremgår af handlingsplanen, at et antal produktionsskoleelever ikke opnår tilstrækkelige foudsætninger for at fortætte i en ordinær uddannelse eller i beskæftigelse. Det kan en fleksibel erhvervsgrunduddannelse efter regeringens opfattelse bidrage at opfylde med de meget vide muligheder for at nå erhvervskompetence inden for alle beskæftigelsesområder, fx som landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent eller social- og sundhedsmedhjælper.
Sundhedsuddannelserne
Regeringen vil iværksætte en forstærket og mangesidet indsats med henblik på at rekruttere og uddanne flere inden for sundhedsuddannelserne.
Følgende emner ønskes tages op:
Forstærket og mangesidet indsats for rekruttering og uddannelse
Der ønskes en forstærket og mangesidet indsats for rekruttering og uddannelse af flere studerende til de mange sundhedsuddannelser, hvor der er eller på kort og længere sigt vil opstå mangel på personale i sundhedssektoren. Der vil blive lagt større vægt på behovsstyring og erhvervsrelevans ved rekruttering, og der vil blive stillet forslag om bedre studievejledning og studiestøttende foranstaltninger, bl.a. med henblik på at modvirke frafald og fejlvalg.
Fastholdelse og styrkelse af sundhedsuddannelsernes uddannelsespraktik.
Et tættere samarbejde på institutionerne mellem teori og praktik samt en fastholdelse og styrkelse af uddannelsernes praktik.
En bredere indsats i grunduddannelserne.
I forhold til sundhedspersonalets videre anvendelse af IT i diagnostik, behandling, kommunikation mv. ønskes en bredere indsats i grunduddannelserne.
Styrket tværsektoriel vejledning
Vejledningstilbuddene skal ifølge handlingsplanen gøres mere overskuelige og tilgængelige for den enkelte borger. Adgangen lettes til relevant vejledning og information om uddannelser, om uddannelsessteder, om job, som uddannelserne fører frem til, og om de forventede beskæftigelsesmuligheder.
Dansk for voksne udlændinge
Ifølge handlingsplanen skal kvaliteten og fagligheden i dansk for voksne udlændinge sikres og udvikles gennem et samspil mellem på den ene side praktisk brug af sproget og på den anden side undervisningen. Det er en grundlæggende antagelse i forslaget, at ved at udlændinge kommer ud på en dansk arbejdsplads med dansktalende kolleger, som vil gøre en indsats for at integrere den nye kollega, vil der være skabet en højere motivation og mulighed for at tilegne sig dansk.
Per B. Christensen
