Behov for et nationalt kompromis om folkeskolen

V/ Per B. Christensen
Formand for Børne- og Kulturcheffforeningen

Verden forandrer sig hastigt. Det stiller nye krav til mange samfundsinstitutioner- også til folkeskolen. Det er derfor politikernes ret og pligt at pege på områder ved den danske folkeskole, der trænger til en kærlig hånd, til en ændring. Derfor er vi, som daglige ansvarlige for folkeskolen, naturligvis også åbne for at drøfte de 10 skridt til en bedre folkeskole som Undervisningsminister Ulla Tørnæs fremlagde i sidste uge. Hvad vi dog begræder er de omstændigheder, hvori de blev lanceret , nemlig efter at forligskredsen omkring folkeskolen var gået fra hinanden i vrede. Det kan I ikke være bekendt. Vi har mere end nogensinde brug for brede forlig om folkeskolen. Folkeskolen må ikke udvikle sig til et ideologisk projekt, hvor vi oplever store ændringer i skolens lovgivningsmæssige fundament, hvergang vi får en ny regering. Derfor skal jeg ydmygt men indtrængende bede om, at forligspartierne sætter sig til forhandlingsbordet igen og beskriver udviklingsvilkårene for skolen i de kommende år. Og at man herefter giver skolen fred til at udvikle sig.

De 10 skridt
Undervisningsministerens forslag kan medvirke til at skabe større helhed og sammenhæng i børns liv. Det er vigtigt, at der bliver større sammenhæng mellem dagtilbud og skole . Jeg synes ministeren skulle tage konsekvensen af, at der nu indføres CKF`er i børnehaveklassen og gøre bh-klassen obligatorisk og indtænke klassen i det samlede skoleforløb.

Det er vigtigt, at vilkårene for forældresamarbejdet beskrives. Det er helt naturligt at forældre og skole stiller krav og forventninger til hinanden, men vi ser desværre også at forældre stiller større krav til skolen end de gør til sig selv og til deres børn.

Hva` koster det
Ministeren vil øge elevernes faglige kompetencer. Et projekt hun har fået opbakning til fra alle sider. Men faglighed koster. Tidligere fremmedsprog, øgede kompetencer i historie og naturfag og flere timer i dansk og matematik i indskolingen koster, Hvor skal pengene komme fra i en tid, hvor kommunernes økonomi gør det nødvendigt at prioritere hver eneste krone ? Har ministeriet lavet beregninger på ministerens mange gode forslag ?

Den faseopdelte skole
Jeg tror, at der med ministerens forslag om øget holddannelse er behov for at tydeliggøre mulighederne i den eksisterende folkeskolelov overfor skolerne. I en udviklingsorienteret skole er der hele tiden brug for at tænke og diskutere indhold. Derfor kræver en øget brug af holddannelse som pædagogisk metode på samme måde øget fokus på indholdet og læringen.

Det forudsætter, at der ændres i strukturen, ud fra indholdet og de deraf mulige organisationsformer – herunder holddannelse på forskellige måder.

Holddannelse blev i sin tid indført for at undgå niveaudeling på de ældste klassetrin. Holddeling kan i den nuværende udviklingsorienterede skole være med til at sikre, at alle elever får det optimale udbytte af undervisningen. Niveaudelingen havde nogle store begrænsninger, fordi valget var definitivt.

Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle større helhed og sammenhæng i skoledagen for de yngste elever har vist, at jo større sammenhæng jo større mulighed for fordybelse og eksperimenteren og jo bedre tid for lærere og pædagoger til at have kontakt med det enkelte barn.

Fleksibilitet
Jeg hilser det velkomment, at kommunerne får friere rammer til at tilrettelægge undervisningen. Vi må arbejde frem mod en skole, der er mindre fagopdelt og præget af fleksibilitet. I et samfund, hvor ny viden kommer til dagligt, er det nødvendigt at undervise med fagene for at se helheder og sammenhænge

De 18%
Ministeren vil analysere specialundervisningen og justere på 10. Klasse. Man kan diskutere om det er nok til at imødekomme de 18% , der ifølge PISA-rapporten ikke har et tilstrækkeligt læseniveau og som efterfølgende ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Jeg tror der er behov for at "tænke" skole på en anden måde for denne elevgruppe- ikke mindst i udskolingen. Flere timer og ressourcer er ikke alene svaret..

Afslutning
BKF indgår gerne i en videre drøftelse af ministerens forslag. Men det er endnu vigtigere, at de politiske partier finder sammen i et nationalt kompromis om skolen!