Per B. Christensen
04.04.2002
BKF-pointer om evaluering
- til anvendelse på Undervisningsministeriets konference d. 8. April og til en kommende drøftelse i bestyrelsen
På konferencen vil BKF understrege , at der er behov for løbende at dokumentere og evaluere folkeskolens resultater, men at vi ikke ønsker en skolen , der er testorienteret. Foreningen synspunkter vil blive præsenteret gennem følgende statements om dokumentation og evaluering.
- Der skal fortsat arbejdes med at udvikle evalueringskulturen i folkeskolen.Kommunerne og skolerne skal sætte mål, og resultaterne skal dokumenteres.
- Resultatvurderingen skal være en del af skolevæsenets og skolens udviklingsproces
- Evalueringen kan ikke ses uafhængigt af skolens udvikling ( den påvirker). Evalueringen sætter fokus på noget fremfor noget andet.
- Evalueringen skal anvendes aktivt som et led i skolens udviklingsstrategi. Evalueringsrapporterne skal ikke blot samle støv på hylderne.
- Hvis evalueringen skal virke kræver det tid - tid til processen. Og processen skal være omhyggeligt planlagt.
- Der skal sættes mål og evalueres på de forskellige niveauer – elev, klasse, skole og kommune. Resultaterne skal danne grundlag for nye målformuleringer og handlinger i en løbende proces.
- Det er vigtigt at anvende flere evalueringsformer i sammenhæng.
- Resultatvurderingen skal være en integreret del af arbejdet i skolen og skal omfatte alle sider af skolens virksomhed.Det er ikke alle skolens resultater, der kan gøres til genstand for en egentlig måling, men de kan alle vurderes. Det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på kundskaber og færdigheder, der er umiddelbart målelige. I vurderingen skal også indgå elevernes kompetencer på områder som kammeratskab, tage ansvar, løse konflikter m.v.
- Skolens resultater skal formidles til omverdenen.
- Alle instanser fra ministerium til den enkelte skole skal yde en forstærket indsats i udviklingen af nye redskaber til brug for evaluering af undervisningen.
- at vi ikke blot skal evaluere skolerne på elevernes kompetencer i dansk og matematik, men også på deres mere bløde kompetencer og på skolens indsats i almindelighed. Det er også målet med at evaluere de skolepolitiske indsatsområder.
- at evaluering først og fremmest skal anvendes til dialogen på den enkelte skole og ikke til kontrol af skoler og lærere.
- Det skal understreges, at der skal sondres mellem ekstern og intern evaluering på skolerne og at det er vigtigt, at skolernes evalueres på andre parametre en diverse færdighedsmål i dansk og matematik, herunder f.eks. udviklingen af mere sociale- og personlige kompetencer.
3 særlige pointer om evaluering
Evaluering virker – men sjældent efter hensigten
Evaluering har altid en eller anden virkning. I det man gennemfører en evaluering, er man med til at ændre ved den eksisterende praksis. Man må imidlertid være opmærksom på, at det langt fra er sikkert, at evalueringen virker efter hensigten. Et eksempel på dette kunne være en folkeskole, hvor en konkret evaluering har givet anledning til at sammenfatte, at både lærere, elever og forældre er enige om, at man som skole må sætte mere fokus på elevernes medbestemmelse. De interview, der har været gennemført i forbindelse med evalueringen, har imidlertid givet de deltagende lærere og ledere nogle nye fælles erfaringer og oplevelser som gør, at det projekt, der umiddelbart trænger sig på er en mere omfattende diskussion af deres indbyrdes teamsamarbejde. Evalueringen får altså i første omgang en anden end den tiltænkte. Evalueringer virker altså ikke rationelt (som man måske kunne foranlediges til at tro).
Herudover må man ikke være blind for evalueringens symbolske effekter. Meget ofte synes det vigtigste aspekt ved en evaluering at være netop det, at man har gennemført en evaluering. Omgivelserne reagerer ofte positivt på, at man lader sig evaluere – og er mindre interesserede i selve evalueringsresultaterne. Tænk på det væld af ulæste evalueringsrapporter som hober sig op i stat, amt og kommuner
Evaluering som anledning til udvikling kræver en omhyggelig proces
Hvis evalueringer skal kunne bruges til noget (udvikling af praksis, dialog om praksis) kræver det et omhyggeligt arbejde med selve processen. Det er ikke nok bare at gå ind og "måle" og dernæst tage en snak om det, der viser sig. Evaluering griber ind i en allerede eksisterende praksis – som er skabt af traditioner, vaner, ideer, visioner, personlige kompetencer, faglige mål og uendelig meget andet - det kræver derfor en kompetent faglig og saglig tilgang til hele arbejdet med evalueringsprocessen, hvis det skal føre til konkret udvikling af praksis. Evaluering kræver med andre ord, at evaluator har stor erfaring med og faglig indsigt i det at gennemføre evalueringer. I flere sammenhænge vil det ydermere være meget relevant, at evaluator har indsigt i netop det konkrete fagområde, der arbejdes med i evalueringen.
Evaluering sætter fokus på noget frem for noget andet
Evaluering er med til at rette fokus mod bestemte dele af en konkret praksis. Et typisk eksempel er skoleelevers læsefærdigheder. Der er selvsagt ikke noget galt i at anvende evaluering som anledning til at blive klogere på, om skoleelever er blevet bedre til at læse. Det problematiske kan imidlertid være, at man fokuserer så meget på netop evalueringen - eksempelvis læseprøven - at målet med undervisningen i højere grad bliver at lære at mestre læseprøven frem for at blive en dygtig læser. Meget ofte er det nemlig ret så forskellige strategier, der skal til for at blive en dygtig læser og for at klare en læseprøve. Vi kender også eksemplet fra forskellige eksamenssituationer. Man læser og læser og lærer netop at mestre eksamen – men dermed er der ingen garanti for, at man har lært sig kompetencer, som er anvendelige i forhold til fortsat studie, arbejde eller samfundsliv.
Nb. Denne pointe gælder selvfølgelig ikke kun læsning eller traditionel eksamen men kan være lige så relevant, når det gæler evaluering af elevers sociale kompetencer (eller andre mere bløde kompetencer). Det man sætter fokus på, vil automatisk få en anden status en noget andet.
Som deltager i en evaluering man i særlig grad være sig sådanne mekanismer bevidst.
Per B. Christensen
