27.03.2003
BKF`s synspunkter på 10. klasse
Med baggrund i den aktuelle debat om 10. klasse har BKF følgende kommentarer og synspunkter på 10.klasse.
Generelt
10. klasse indgår som en del af folkeskoleloven. BKF opfatter 10.klasse som et uddannelses- og overgangsår for de elever, der fagligt eller modenhedsmæssigt er usikre også på deres valg af ungdomsuddannelse.
BKF ser 10.klasse som starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskoleforløbet.
Centralisering af 10. klasse i selvstændig enheder eller centre
Udviklingen er i de seneste år gået i retning af, at flere og flere kommuner har oprettet selvstændige skoler for 10. klasserne. Denne centralisering har haft stor betydning for kvaliteten. Flere elever øger mulighederne og fleksibiliteten i det samlede tilbud samtidig med, at det giver større målrettethed i arbejdet med de unge – herunder øget bevidsthed om fagligheden.
Etableringen af selvstændige skoler eller centre for 10. klasserne har også haft betydning for overbygningen i de øvrige skoler. Det faglige forløb i 7., 8. og 9. klasser bliver et afsluttet forløb. Eleverne skal, uanset hvad de vælger, forlade deres skole.
Fagligheden på 7., 8. og 9. klassetrin vil derfor i mindre grad end tidligere påvirkes af tilbudet i 10. klasse.
Centraliseringen bevirker i stigende grad, at 10. klasse får en selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejd og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet giver nye dimensioner i fagligheden.
Lærere fra såvel folkeskolen som fra ungdomsuddannelserne kan, med udgangspunkt i deres forskellige uddannelser, med fordel inddrages i undervisningen i 10.klasse. Derved styrkes fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne.
Vejledning
Vejledningen har en afgørende funktion i forbindelse med valget af muligheder efter grundskolen, men nok så vigtigt er det, at eleverne sociale og faglige ballast er i orden efter 9. eller 10. klasse.
Det er vigtigt at understrege betydningen af, at 10.klasse er for de fagligt og modenhedsmæssigt usikre elever.
10. klasse skal være en form for glidende overgang til ungdomsuddannelsen.
Det betyder også, at der skal være fokus på de ca.20%, der enten ikke fuldfører eller påbegynder en ungdomsuddannelse. Her har vejlederne i 9. og 10. klasse en særlig forpligtigelse til initiativ, så frafaldet reduceres til de meget få.
Derfor skal 10. klasse ikke være for alle. Det skal være for under halvdelen af en årgang. Der er her ikke taget højde for de elever, der vælger efterskole i 10. klasse. Her ligger der ofte andre begrundelser for valget.
BKF vil ud fra ovenstående anbefale, at
- 10. klasse organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø gerne i samarbejde med ungdomsskolen, ungdomsvejledningen og andre tilbud til unge,
- 10. klasse må ikke ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens samlede uddannelsespolitik, hvor 10. klasse indgår som brobygning til ungdomsuddannelserne.
- 10. klasse skal have en selvstændig uddannelsesprofil, hvor samarbejde og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet giver nye faglige dimensioner i tilbudet.
- 10. klasse er et uddannelses- og overgangsår, som kan løse nogle problemer men ikke alle. Hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 20%, er der også brug for en ændret pædagogisk praksis såvel i folkeskolen, i 10.klasse som i ungdomsuddannelserne.
