17.12.2005
Med baggrund i den aktuelle debat om 10. klasse har BKF følgende kommentarer og synspunkter på 10.klasse.
Generelt
BKF opfatter 10.klasse som et uddannelses- og overgangsår for de elever, der fagligt eller modenhedsmæssigt er usikre - også på deres valg af ungdomsuddannelse.
10. klasse er et overgangsår og skal ses i sammenhæng med de tilbud, der fremover gives i ungdomsuddannelserne
BKF ser 10.klasse som starten på en ungdomsuddannelse og ikke sm afslutningen på grundskoleforløbet.
Målgruppe
Der skal være særlig fokus på de 20 %, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe er langt fra homogen. Der er unge, der har et meget dårligt skoleudgangspunkt og som har brug for megen systematik og en vekselvirkning mellem teori og praksis. Der er unge med tilstrækkelige faglige kompetence men unge, som er usikre og uafklarede og som ofte mangler en voksenkontakt, der med tydelighed og gensidig respekt kan bringe den unge videre i livet.
Det er BKF´s opfattelse:
- At 10. klasse organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø gerne i samarbejde med ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelserne og andre tilbud til unge,
- At 10. klasse ikke må ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens samlede uddannelsespolitik, hvor 10. klasse indgår som brobygning til alle ungdomsuddannelser.
- At 10.klasse skal være fleksibel og modulopbygget i forhold til de forskellige behov. Nogle elever vil kunne klare sig med et halvt år.
- At der indgår mulighed for afsluttende prøve.
- At 10. klasse skal have en selvstændig uddannelsesprofil med differentierede muligheder, hvor samarbejde og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet giver nye og forskellige faglige dimensioner i tilbudet.
- At lærerstaben i10. klasse skal være bredt sammensat og ikke være underlagt krav om folkeskolelærerbaggrund.
- At 10. klasse har et målrettet tilbud til de svageste unge med særlig pædagogisk fokus.
- At en øget målretning af 10. klasse samtidig indebærer en ændret pædagogisk praksis såvel i folkeskolen som i ungdomsuddannelserne.
- At efterskolerne bidrager til uddannelsessystemet med både bredde, engagement, kultur og faglighed.
BKF foreslår:
- At kommunerne får et større ansvar for overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. De ny kommuner skal udarbejde en samlet og tværforvaltningsmæssig ungestrategi, der indeholder såvel en uddannelsesmæssig som en arbejdsmæssig og en social dimension.
- At erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive og rummelige samtidig med, at hierarkiet i uddannelsessystemet nedbrydes. En kommende uddannelsesreform må sikre, at erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser på sigt samles i centre, hvor der skabes et ungdomsmiljø, hvor der er fælles ledelse og hvor lærerne samarbejder på tværs af uddannelsesretninger og hvor 10. klasse for nogle elever er overgangen til ungdomsuddannelserne. I første omgang bør der udvikles forsøg med sådanne centre.
- At brobygningen mellem erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne udbygges og at kommunerne får et større ansvar for styringen af uddannelserne fx gennem en kommunalisering af produktionsskolerne. BKF finder det generelt bekymrende, at så mange unge vælger at gå på produktionsskole.
- At efterskolernes tilbud om 10.klasse evalueres med særlig fokus på skolernes faglighed og brobygning til ungdomsuddannelserne. Mange unge vælger i dag, at tage 10. klasse på en efterskole – både ud fra en familietradition og som et dannelsesår.
