BKF-synspunkter om ungdomsskolen
Per B. Christensen

26.02.2003

BKF-synspunkter om ungdomsskolen

Indledning

Ungdomsskolen skal udvikle sig i overensstemmelse med udviklingen i samfundet, herunder først og fremmest blandt ungdomsskolens målgruppe – de 14-18 årige.

Problemet er, at det er sværere i det 21 århundrede end det var i 1940`erne, 1950`erne og 1960`erne. Ungdomsskolens rolle var dengang mere basal og entydig.

Opgaven var oprindelig at være samfundsmæssig problemløser , folkeoplyser og at gøre noget for den store gruppe af ufaglærte unge. Senere i 1960`erne og 70`erne var målet opdragelse til demokrati og at sikre en udvidelse af målgruppen til den almene ungdomsskole.

I dag er ungdomsskolens målgruppe fortsat de 14- 18 årige, men de unge der rent faktisk deltager i aktiviteten fremstår mere forskelligartet og yngre.

De unge ønsker tilbud, der er skræddersyede til dem, de er "troløse" og de "shopper" ofte fra tilbud til tilbud.

Der er mange flere tilbud til de unge både i privat og offentlig regi og ungdomsskolen er således langt fra længere det eneste uformelle fritids- og undervisningstilbud de unge. Ungdomsskolen er i reel konkurrence med andre udbydere.

Ungdomsskolens formål er i dag at give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.(citat fra formålsparagraffen).

Ungdomsskolens tilbud baserer sig fortrinsvis på 3 hovedsøjler:

1. Ungdomsskolen som uddannelsesformidler ( almene fag, heltidsundervisning for "skoletrætte" unge, uddannelsesaktiviteter for 2-sprogede m.v., vejledning)

2. Ungdomsskolens rolle som opdrager til demokrati .(ungdomssekretariat, ungdomspolitiske konferencer , opdragelse gennem ungdomsskolens tilbud)

3. Ungdomsskolen som fristed ( cafearrangementer, kulturtilbud, klubber m.v)

Kommunernes ungdomsskoletilbud udvikler sig i overensstemmelse med lovens intentioner i forskellige retninger og med et forskelligartet serviceniveau. Det er Børne- og Kulturchefforeningen vurdering, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år, således at vi vil se ungdomsskoler med meget forskellige virksomhedsprofiler.

Det må også vurderes om benævnelsen "ungdomsskolen" efterhånden er dækkende for de mange aktiviteter , der er placeret i ungdomsskolen og om lovgivningen – selv om den også i dag er meget fleksibel – skal gøres endnu mere fleksibel

Børne- og Kulturchefforeningen har ingen decideret vedtagelse om ungdomsskolen. I det følgende præsenteres nogle BKF-synspunkter om ungdomsskolen, der tager afsæt i BKF`s øvrige vedtagelser vedrørende børn og unge.

BKF-synspunkter om ungdomsskolen

1. Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at kommunerne vedtager en helhedsorienteret ungdomspolitik, der politisk præciserer rammerne for ungdomsskolens virksomhed og kommunens prioritering heraf.
    
2. Ungdomsskolen skal gennem sin virksomhed medvirke til at give de unge livsfærdigheder. De unge skal lære at kunne tage ansvar for sig selv – sin uddannelse og sit arbejdsliv. Men man skal også tage ansvar for andre; sine venner og kolleger i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Det gælder også overfor de af ens venner og klassekammerater, der har det svært.
    
3. Ungdomsskolen skal fremme unges muligheder for at etablere og fastholde nære og fortrolige forhold til voksne, der støtter dem i at få føling med sig selv og i at kunne give udtryk for deres behov og ønsker.
    
4. Der skal fortsat ikke stilles formelle kvalifikationskrav til medarbejderne i ungdomsskolen. Medarbejderne skal være gode til at lytte til de unges ønsker og behov, kunne sætte grænser, være hurtige til at omstille sig til målgruppens krav, være iderige og kunne samarbejde på tværs af organisationsformer, faggrænser m.v.
    
5. Ungdomsskolens virksomhed skal være rettet mod alle unge i kommunen og ungdomsskolens aktivitetsformer og pædagogik skal være rummelig.
    
6. Ungdomsskolen skal indgå aktivt i samarbejde med andre parter på uddannelsesområdet. Ungdomsskolen kan bl.a. være med til at skabe større bredde i de tilbud, der gives i folkeskolens udskoling (fag, vejledning og brobygning) og kan etablere særlige uddannelsestilbud for unge, der har det svært i uddannelsessystemet ( brobygning, heltidsundervisning, tilbud til 2-sprogede osv).
    
7. Der skal være balance mellem ungdomsskolens uddannelsesmæssige – sociale – og kulturelle rolle i kommunen, således at ungdomsskolens almene og folkeoplysende sigte bibeholdes.
    
8. Ungdomsskolens rolle og betydning for forebyggende og kulturskabende initiativer skal forstærkes og synliggøres. Ungdomsskolens rummelighed, bredde, sociale forpligtelse og folkeoplysende tradition skal fastholdes og præge skoleformens betydning som forebyggende og kulturskabende.
    
9. Der er behov for kompetenceudvikling af ungdomsskolens medarbejdere. Lærerrollen i ungdomsskolen vil fortsat være i forandring, idet ungdomsskolen kontinuerligt vil blive sat overfor kravet om nye lærings- og formidlingsformer.
    
10. Ungdomsskolens virksomhed skal basere sig på mål- og rammestyring. Alle dele af virksomheden skal kvalitetsudvikles og der skal udarbejdes en virksomhedsplan, der synliggør ungdomsskolens organisation og aktivitetsformer overfor brugerne og det politiske niveau.
     
11. Ungdomsskolens evalueringskultur skal styrkes. Projekter skal evalueres og dokumenteres og formidles til omverdenen.
     

12. Ungdomsskolen skal have fleksible strukturer, som fortsat udvikles og moderniseres. (åbningstider, længde af forløb, sæsonlængde).

13. Kommunerne skal kunne samordne deres forskellige tilbud til de unge under én organisation og ledelse. Der tænkes bl.a. på ungdomsskolen, erhvervsgrunduddannelsen, 10. Klassecentre, SSP-indsatsen, ungdomsklubberne, kommunernes opsøgende medarbejdere og de kommende vejledningscentre for unge. Det er således ikke nødvendigt at have centrale regler om, hvordan ungdomsskolen ledelsesmæssigt skal organiseres. Det er tilstrækkeligt, at kommu nerne har en ungdomspolitik og driver en bred vifte af ungdomsskole- og klubaktiviteter.

14. Kommunerne skal kunne drive ungdomsskoler på tværs af kommunegrænser. 3-4 mindre kommuner skal kunne organisere sig med fælles bestyrelse og leder af en ungdomsskole. Sådanne samarbejder vil efter BKF`s opfattelse kunne give tilbudet større bredde og kvalitet.

Per B. Christensen