Børnekulturens Bud

27.05.2003

Kulturrådet for Børn har opsummeret sine erfaringer fra næsten fire års virksomhed i en række bud til inspiration for alle, der arbejder med børn. Budene kan tjene som oplæg til debat i alle sammenhænge, hvor børns rettigheder og børns liv diskuteres.

  1. Børn har ret til kultur

    FN’s Børnekonvention slår fast, at alle børn har ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv, og til at der stilles passende og lige muligheder til rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse.

    Alle børn har ret til at udvikle deres fantasi, kreativitet og evne til at opleve og opfatte de forskellige kunstformers udtryk og signaler.

    Det er de voksne, som har ansvaret for børns opvækst, og det er de voksne, som dermed skal respektere og fremme disse rettigheder.
     

  2. Børn er første led i kulturens fødekæde

    Kunst og kultur kommer ikke af sig selv. De skabes og præges af mennesker, og børn er første led i den vigtige proces at videregive et samfunds kulturelle grundlag.

    Børns og unges egne talenter skal udvikles og deres vovemod støttes gennem egne og fælles præstationer og gennem skabende aktiviteter.

    Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og lærere og pædagoger skal være opmærksomme på det enkelte barns særlige talenter.

    Alle relevante institutioner, organisationer og grupper bør gå sammen om at give børn de bedst mulige vilkår for at møde kulturen, gå på opdagelse og selv være medskabende.
     

  3. Børn skal møde kunst og kultur

    Børn skal tilbydes forskellige og mangeartede kunstneriske oplevelser gennem mødet med kunstnere og mødet med kunsten.

    Kunstens mange udtryksformer er med til at udvikle børns forståelse for forskellige udtryksformer og en større tolerance hos børn.

    Kunst og kultur skal være en del af den enkelte institution, skole og klub. Der skal gives plads til flere og andre kunst- og medieformer udover dem, som præger billedet i dag. Børn skal have mulighed for at møde både den kunst, der er forankret i deres lokalområde, og den kunst, som er landsdækkende tilbud.

    Institutioner og skoler skal bygge bro til lokalområdets virksomheder, foreninger, biblioteker og museer, og de skal også guide børnene til kunstoplevelser udenfor lokalområdet, i det omfang det er muligt.
     

  4. Børn skal udfordres og være aktive kulturskabere

    Kunst og kultur skal skabes sammen med børn og unge, hvor de selv indgår aktivt sammen med voksne, der kan og vil.

    Ved at tilbyde børn kulturoplevelser af høj kvalitet i hverdagen stimuleres børn og unge til selv at være skabende.

    De voksne, der omgiver børn og unge har et ansvar for at fokusere på barnets stærke sider og opmuntre til at turde give sig i kast med nye udfordringer.

    Børns og unges skabertrang og videbegær skal udfordres i deres dagligdag. Børns kreative leg er fremtidens ressource.

    Børn og unge skal møde voksne, der har lyst og evner til at udfordre og inspirere dem.

    Det skal være voksne med forskellig viden og færdigheder som f.eks. lærere, pædagoger, bibliotekarer, kunstnere, kunsthåndværkere og mange flere.
     

  5. Børn skal være synlige i politik

    Kultur- og fritidspolitikken i et amt og i en kommune skal indeholde en børne- og ungepolitik.

    Politikere i amter og kommuner skal være opmærksomme på at have børne- og ungedimensionen med, hver gang kultur og fritid er på dagsordenen.

    Børne- og ungekulturen i amtet og i kommunen skal sættes i fokus, for at sikre at behovet på området bliver dækket.
     

  6. Børns liv skal være præget af helhed og sammenhæng

    Arbejdet med børn og unge skal ses som en sammenhængende opgave på alle niveauer.

    Stat, amter og kommuner bør alle samarbejde på tværs af sektorer og fagområder og sikre, at kunsten og kulturen bliver et væsentligt element i helheden. Det samme gælder foreninger og erhvervsliv.

    Indenfor staten bør de ministerier, der har med børn og unge at gøre, samarbejde med denne helhed for øje.

    I en kommune bør alle medarbejdere med ansvar for børn og unge være indstillet på at samarbejde ud over egne faggrænser og på tværs af traditionelle skel.
     

  7. Børn har ret til gode fysiske rammer

    De bygninger og lokaler, som børn opholder sig i, bør været hensigtsmæssigt indrettede og give gode muligheder for alle de former for udfoldelse, som børn har behov for.

    De fysiske rammer skal kunne dække behovet for fysisk udfoldelse, for kreative aktiviteter, for gode samværsmuligheder og for ro og fordybelse. Det er stimulerende for børn, at rammerne er æstetiske og smukke.

    Det æstetiske element bør i højere grad indgå i kommunernes byggeplaner, når det drejer sig om bygninger for børn. Dette gælder både bygninger og indretning.
     

  8. Børn skal respekteres og have medindflydelse

    Børn og unge skal tages alvorligt og have medindflydelse. Børnenes medindflydelse i hverdagens forskellige aktiviteter skal styrkes og struktureres.

    Børn og unge bør have mulighed for at blive inddraget i fastsættelsen af børne- og ungepolitikken gennem demokratiske processer, der er tilpasset de aldersgrupper, politikken vedrører.

    Børn er eksperter i deres eget liv og skal behandles som kompetente individer.

    Børns og unges egen viden og forståelse skal øges gennem engagement og medinddragelse.

    Børn er forskellige og deres forskellighed skal opfattes som en ressource og ikke som et problem. Kunsten og kulturen og de oplevelser og aktiviteter, der kan tilbydes inden for dette område, medvirker til at understøtte og udnytte denne forskellighed.

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk