Den decentrale og udviklingsorienterede folkeskole

05.05.2002

V/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune.
Næstformand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Den decentrale folkeskole, der fungerer i tæt kontakt med de primære brugere forældre og elever, står i stigende grad over for kravet om større centralisering. Årsagen hertil er frygten for, at folkeskolerne bliver mere og mere forskellige fra kommune til kommune og fra skole til skole.

Derfor er det vigtigt med dialog om, hvad der er væsentligt for den fælles folkeskole. Men samtidig må det slås fast, at kvantitet (målt i kroner og timer) ikke er udtryk for den samme forskel i kvalitet.

Brugerne af undervisningssystemet – forældre og elever – kræver i stigende grad medindflydelse, som kan være med til at sikre individuelle løsninger. Den tætte og forpligtende brugerindflydelse sikres bedst ved en decentral folkeskole, der er underlagt fælles rammer og mål dels gennem folkeskoleloven og dels gennem kommunalt fastsatte mål og rammer.

Nogle forældre oplever, at deres interesse for skolen opfattes som udtryk for kritik, hvorfor den åbne og direkte dialog mellem forældre og skole vanskeliggøres. BKF mener i denne sammenhæng, at skolens ledelse og medarbejdere skal være i konstruktiv dialog med forældrene og professionelt kunne forholde sig til de forventninger og den eventuelle kritik, der rettes mod skolen eller den konkrete undervisning. Men modsat skal læreren og lederen have rum til og mulighed for at stille krav til elever og forældre og til at sætte grænser.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen er en central part i dialogen mellem forældre og skole. Skolebestyrelsen skal på baggrund af kommunalbestyrelsens mål og rammer fastsætte principper for skolens virksomhed, blandt andet om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, ligesom skolebestyrelsen godkender skolens budget og undervisningsmidler m.v.

Skolebestyrelsen har endvidere inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, og den skal sammen med skolelederen sikre, at dialogen med forældre og børn intensiveres.

BKF mener, at skolebestyrelsen er en integreret del af en kommunal helhed, og at den enkelte kommune skal tilpasse omfanget af decentralisering og opgaveudlægning til skolerne ud fra de lokale forudsætninger. BKF finder dog fortsat ikke, at skolebestyrelserne skal beskæftige sig med konkrete personalesager.

Udvikling af skolen som organisation

Kravet om udvikling er en given faktor for skolen. Skolen skal være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og må tåle de udfordringer, der stilles fra elever, forældre og politikere. Hvis der sættes for mange lokale og centrale udviklingsprojekter i gang over kort tid, kan det skabe frustration og indvikling i stedet for udvikling. Der er således brug for, at politikere og ledelse giver udviklingsinitiativerne tid til at forplante sig og blive en del af folkeskolens dagligdag og pædagogiske praksis.

Børne og Kulturchefforeningen vil, i overensstemmelse med beskrivelsen i Kommunernes Landsforenings og Danmarks Lærerforenings fælles notat, "en skole på vej," arbejde for en skole, hvor der er fokus på den enkelte elevs behov og forudsætninger som udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering på en fleksibel måde og under hensyntagen til fællesskabet.

I overensstemmelse med "en skole på vej" bør skolens udvikling endvidere være præget af:

• At lærerne i stigende omfang inddrager eleverne i valg af arbejdsformer, metoder og stofvalg. Projektarbejdsformen udvikles og anvendes i hele skoleforløbet med henblik på at fremme elevernes muligheder for at tilegne sig personlig viden og udvikle personlige holdninger. Lærerne udvikler deres professionalisme i lyset af en ændret lærerrolle, der både rummer traditionel undervisning og opgaver som rådgiver, vejleder og sparringspartner i forhold til eleverne.
• At skolerne i højere grad organiserer arbejdet i team. Teamsamarbejdet udvikles og bygger på, at de enkelte medarbejdere i teamet indgår i et udviklende og forpligtende kollegialt samarbejde med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Det er intentionen, at det enkelte team tillægges ansvar og kompetence, der medfører et fælles ansvar for undervisningen.
• At personalets kompetencer udvikles på flere måder som forudsætning for skolens udvikling. Skolens læringsmiljø er præget af gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Der lægges op til en kompetenceudvikling på tværs af fag og skoleformer - fx i forhold til ungdomsuddannelserne. Gennem teamsamarbejdet er der en gensidig kompetenceudvikling i det kollegiale fællesskab. Der arbejdes med jobudvikling og efteruddannelsesplan for den enkelte ansatte.
• At ledelsen går foran i udviklingen af skolen, og hvor ledelsen i samspil med skolebestyrelse, brugere, forvaltning og medarbejdere planlægger, udvikler, målsætter og evaluerer skolens samlede virksomhed.
• At eleverne sikres indflydelse på skolens dagligdag og på den daglige undervisning dels gennem elevrådet og dels ved at der stilles konkrete og synlige rammer for indflydelsen på undervisningen i den enkelte klasse.

Dokumentation og evaluering

Arbejdet med mål, dokumentation, evaluering og kvalitet vil i de kommende år blive en vigtig del af skolens hverdag. Det er ikke noget nyt i skolen. Men det er nødvendigt, at lærere og pædagoger dokumenterer deres pædagogiske praksis over for forældre, kolleger og skoleledelse, og at skoleledelsen informerer og er i dialog med skolebestyrelse, forvaltning og kommunalbestyrelse herom.

Skolens arbejde med dokumentation og evaluering vil fortsat i overensstemmelse med dansk skoletradition primært være anvendt i forbindelse med interne evalueringer i den enkelte klasse eller på den enkelte skole. Evalueringen finder sted i naturlig forlængelse af den undervisning, der er præsteret.

Den interne vurdering har til formål at forme, danne, støtte og kvalificere.

• Den enkelte elevs læring, vækst og udvikling.
• Klassens sociale fællesskab.
• Lærernes kompetence i forhold til udvikling af kvalitet i undervisningen.
• Offentlighedens indsigt i skolens arbejde og muligheden for samarbejde, dialog og medansvar for skolens samlede udvikling.

Når skolen i fremtiden arbejder med evaluering og dokumentation under ovenstående synsvinkeler, bliver det vigtigt

• At evaluering og dokumentation bliver en del af en professionel arbejdsform for ledelse og personale
• At de professionelle arbejder systematisk med anvendelse af evalueringsmetoder, der kan kvalificere vækst og udvikling hos alle implicerede parter i skolen
• At forældre og skolebestyrelse inddrages i arbejdet med evaluering og udvikling af relevante områder
• At alle instanser fra ministerium til den enkelte skole yder en forstærket indsats i udviklingen af nye redskaber til brug for evaluering af undervisningen.

Overgange for børn og unge i folkeskolen

BKF ser fortsat et behov for, at der arbejdes med folkeskolens forskellige overgange for børnene og de unge. Det gælder både overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO og overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Mange kommuner er i gang med at fokusere på indholdet i indsatsen for de 0-10 årige, herunder at opstille mål og værdier for arbejdet med børn og definere forventninger til lærere og pædagoger i den sammenhæng. Det er vigtigt at fokusere på indholdet, helheden og sammenhængen i indsatsen over for børn og unge - i stedet for blot at fokusere på strukturer.

Med regeringens ambitiøse mål om at 95% af alle unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i 2005, bliver det vigtigt at sætte fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Der skal arbejdes med øget lærer- og ledelsessamarbejde mellem skoleformerne, med brobygning og med mere praktisk rettede forløb.

Den kommunale vejledningsindsats er central i overgangen mellem folkeskole og ungdomsudannelse. Kommunalbestyrelse og skolebestyrelse må derfor følge dette område og sikre at:

• De enkelte kommuner udarbejder en helhedsorienteret handlingsplan for vejledningsindsatsen.
• Der udarbejdes mål og indsatsområder for skole- og ungdomsvejledning. Den enkelte skole og kommune skal løbende kvalitetsudvikle sine vejledningstilbud og udskolingsprincipper.
• Vejledningsindsatsen i stigende grad målrettes mod de unge, der af sociale, familiemæssige eller uddannelsesmæssige grunde har vanskeligheder med at træffe et uddannelsesvalg.
• Den kommunale ungdomsvejledning styrkes og gerne udvides til det 25. år for udsatte unge.

Skolebestyrelsens opgaver og muligheder

Folkeskolelovens bestemmelser om styrelsen af skolen placerer skolebestyrelsen i en meget central rolle. Intentionen er, at beslutningerne om den enkelte skoles drift og udvikling og det dertil knyttede ansvar skal være så tæt på brugerne som muligt.

Der er tillagt skolebestyrelsen besluttende kompetence om forskellige forhold, bl.a. budget, arbejdets fordeling blandt lærerne og anskaffelse af undervisningsmidler.

Skolebestyrelsen har herudover store muligheder for at øve indflydelse på hele skolens liv. På møder kan skolebestyrelsen drøfte næsten alle forhold på skolen, og den kan bidrage med ideer og synspunkter fra brugerside, som har stor værdi for skoleledelsen og medarbejderne, når skolens pædagogiske aktiviteter skal planlægges og gennemføres.

Skolebestyrelsen har også en vigtig opgave i at lytte og forholde sig til de problemfelter, som ledelsen og medarbejderne står over for.

En velfungerende skolebestyrelse er velorienteret om skolens indretning og funktion. Herved bliver skolebestyrelsen et værdifuldt bindeled mellem skolen og den samlede forældrekreds og til det omgivende samfund som helhed.