Per B. Christensen
05.08.2002
Af Per B. Christensen
Børne- og Kulturdirektør i Næstved,
formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Så skal børnene i skole igen og medierne sætter traditionen tro også i år fokus på Danmarks største arbejdsplads. I Berlingske Tidende d. 29. Juli sættes der fokus på elevers -og lærernes arbejdsmiljø og d. 30. Juli er det så undervisningsmaterialerne det er galt med.
Jeg tror ikke, at elever og forældre er blevet markant mere utilfredse med skolen. Det forholder sig snarere således, at forældre og elever er mere bevidste om deres forventninger og krav til skolen og at de udtrykker disse holdninger mere klart . Iøvrigt i overensstemmelse med den generelle tendens i samfundet og hvad de er blevet opdraget til i skolen.
Det er en naturlig del af den danske skoletradition, at elever og forældre udtrykker deres forventninger til skolen, skolens medarbejdere og ledelse.
Forældre og skole har et fælles ansvar for gode udviklingsbetingelser og for en god skolegang. I erkendelse af det fælles ansvar skal der i hele skoleforløbet være et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skolen og forældrene om det enkelte barn og i forhold til fællesskabet. Målet med samarbejdet er at give de bedst mulige udviklingsbetingelser for børnene og opgaven for begge parter er at støtte og bidrage til denne proces.
Samarbejdet skal bygge på dialog med respekt for forskelligheden, respekt for hinandens opgaver og for den viden, man har hver især.
Forældrene skal derfor have mest mulig information om dagligdagen i skolen og om deres barns udvikling. De skal vide, hvad det vil sige at have et barn i folkeskolen. Skolen skal stille krav og forventninger til forældrene. Lærere og pædagoger skal på den anden side med baggrund i deres faglige indsigt og professionelle ansvar inddrage forældrenes forventninger og ønsker til deres børns skolegang.
Kravet om udvikling er en anden given faktor i skolen. Skolen skal udvikle sig i samklang med samfundsudviklingen og må tåle de udfordringer, der stilles fra elever, forældre og politikere. Det gælder også, når nationale og internationale evalueringer sætter fokus på nye problemfelter i den danske folkeskole. Sættes der imidlertid for mange lokale og centrale udviklings- og lovgivningsinitiativer i gang over kort tid, kan det skabe frustration og indvikling i stedet for udvikling og så får vi det dårlige arbejdsmiljø for ledelse, lærere og elever.
Der er således brug for, at politikere lokalt og centralt enes om at udstikke en kurs for folkeskolen i de kommende år og herefter giver udviklingsinitiativerne tid til at forplante sig og blive en del af folkeskolens dagligdag og pædagogiske praksis.
På det centrale niveau har vi behov for brede forlig om folkeskolen. Folkeskolen bør ikke blive et ideologisk projekt, hvor vi oplever store ændringer i skolens lovgivningsmæssige fundament, hver gang der dannes en ny regering. Jeg håber derfor, at de tidligere forligspartier, når frem til et bredt og solidt fundament for folkeskolen , når der igen skal forhandles folkeskole medio august.
Tidssvarende undervisningsmidler og nye undervisningsmetoder er vigtig for skolens fortsatte udvikling . Det er således vigtigt at udvikle nye undervisningsmetoder, der kan imødekomme de elever, der ikke trives så vel i skolen og at der løbende investeres i en opdatering af undervisningsmaterialerne. Mange kommuner har allerede erkendt, at der skal satses mere på nye undervisningsmaterialer og gjort området til indsatsområde for de kommende skoleår.
Jeg håber, at medierne i den kommende tid vil bringe flere historier om den gode skole, det gode samspil mellem skole og hjem og den gode lærer eller pædagog. Vi der er parter i og omkring skolen skal være bedre til at bakke den op. Det betyder ikke at kritikken skal forstumme eller at man skal forsvare alt. Men vi skal i ord og handling bakke personale og ledelse op.
Må jeg i den forbindelse minde om, at en af grundene til, at Finland klarer sig så godt i den meget omtalte PISA-undersøgelse er, at forældrene bakker skolen og den enkelte lærer op og at der står stor respekt om lærerjobbet som profession i Finland.
