Per B.Christensen
22.10.2003
AF PER B. CHRISTENSEN, BØRNE- OG KULTURDIREKTØR, NÆSTVED,
FORMAND FOR BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN
Artikel, bragt i KL´s blad "skolebestyrelsen".
Tæt samspil med forældrene.
Mads og Natasja skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. Den vejledning, de møder i skolen og i ungdomsuddannelserne, skal være målrettet og tilpasset i indhold og metode til deres behov…
Det er med få ord og i en let omskrivning Undervisningsministerens mål med den nye vejledningsreform og oprettelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Vi skal have fokus på kvalitet, faglighed, udvikling og nye kompetencer. Danmark skal være et videnssamfund. Vi skal have et af verdens bedste uddannelsessystemer, og en langt større andel af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Det stiller krav om en vejledningsindsats, båret af kvalitet og målrettethed.
Jeg er enig i målsætningen. I praksis fordrer det, at folkeskolen fokuserer på de 18 pct. af eleverne, der ikke profiterer tilstrækkeligt af skolens tilbud, at vejledningsindsatsen differentieres, og at ungdomsuddannelserne gøres mere rummelige, så de også bliver i stand til at møde " de ikke skoletilpassede unge".
Hvad skal vi opnå
Det skorter heller ikke på forventninger til de nye fælleskommunale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikre:
- At der bliver større helhed og sammenhæng i vejledningsindsatsen, i forhold til eleven, skolen, forældrene og det øvrige uddannelsessystem.
- At der gennem etableringen af centrene gives mulighed for at øge kvaliteten af vejledningsindsatsen,
- At kommunerne opstiller mål og handleplaner for vejledningsindsatsen,
- At vejledningen i højere grad målrettes mod de unge, der har svært ved at træffe et uddannelsesvalg, og at der udvikles nye vejledningsmetoder mod denne målgruppe.
- At vejlederens kompetencer øges, og at jobbet professionaliseres gennem efteruddannelse og kollegiale netværk,
- At der bliver færre vejledere, men med mere tid til vejledning,
- At der udvikles nye vejledningsmetoder og vejledningsmaterialer, herunder vejledningsportaler til de unge, der kan selv.
Skolebestyrelsens rolle
Skolevejledningen skal også i fremtiden foregå i et tæt samspil med skolen og forældrene. Derfor vil langt de fleste vejledere også have deres daglige gang på skolen. Det er helt nødvendigt.
Vejlederen skal være den tydelige voksne, der sikrer en vejledning , der tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og familiens ressourcer. Vejlederen skal motivere til uddannelses- og erhvervsvalg på en kvalificeret og professionel måde, men også kunne agere sparringspartner og modkultur. For selv om forældrene er meget vigtige parter omkring de unges uddannelses- og erhvervsvalg, så er mor ikke altid den bedste vejleder.
Forældre vil i fremtiden kunne vurdere det vejledningstilbud, der gives i kommunen. Mål og handleplaner for Ungdommens Uddannelsesvejledning vil blive lagt på nettet, så forældrene med afsæt heri kan stille krav og forventninger til vejledningsindsatsen.
Det samme gælder skolebestyrelsen. Èn gang om året bør den drøfte forældrenes og skolens forventninger og ønsker til skolevejledningen - til mål, uddannelsesbøger, præsentationsdage på ungdomsuddannelserne, praktik, brobygningsforløb osv. Forventninger, som bør afstemmes i forhold til mål og tildelte ressourcer.
Ungdommens Uddannelsesvejledning bør have et specielt fokus på de børn og unge, der har et særligt behov, og forældrene skal vejledes til at se og befordre det, deres barn kan mestre og forvalte. Ellers får vi børn, der bliver "verdensmestre" i ikke at kunne - og det er der ingen, der er tjent med. Allermindst barnet selv.
Per B.Christensen
