Per B. Christensen
20.08.2003
Af Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Forældre, interesseorganisationer, partier, personale og elever stiller nye og ofte modsatrettede krav til skolen. Den politiske debat frem mod kommune- og folketingsvalget er et vidnesbyrd om en ægte interesse. Skolen skal forstå, at denne interesse er positiv. Det er positivt, at parterne rundt om skolen interesserer sig for, hvordan skolens organisation, pædagogik og faglighed udvikler sig.
Der stilles krav til, at skolen formidler sine aktiviteter og resultater til omverdenen og ikke mindst til forældrene. Det er derfor vigtigt, at skolen er i løbende dialog med sin forældrekredsen, og at dialogen medvirker til et åbent og tillidsfuldt samarbejde.
Den danske folkeskole hviler på en demokratisk arv. Skolens undervisning skal medvirke til at udvikle elevernes demokratiopfattelse. Det samme gælder samspillet mellem parterne på og omkring skolen. Skolen skal som organisation give rum for indflydelse og øget ansvar til personale og forældre.
Nogle forældre oplever, at deres interesse for skolen opfattes som udtryk for kritik. Det vanskeliggør den åbne og direkte dialog mellem forældre og skole. Jeg mener, at skolens ledelse og medarbejdere skal være i konstruktiv dialog med forældrene og professionelt kunne forholde sig til de forventninger og den eventuelle kritik, der rettes mod skolen eller den konkrete undervisning. Modsat skal læreren og lederen have rum til og mulighed for at stille præcise krav til elever og forældre.
Skolebestyrelsen i arbejdstøjet
Skolebestyrelsen er en central part i udviklingen af skolen og af skolens demokrati. Derfor er engagementet omkring skolebestyrelsesvalg og skolebestyrelsens arbejde helt afgørende. Her har forældrene reelt mulighed for at udtrykke, hvilke forventninger de har til skolen og hvad de synes, deres børns skole skal kendes på. Man kan sige, at dette forældreengagement er én blandt flere lakmusprøver på, om forældrene har et reelt og bredere engagement i deres børns skole.
Inden for de givne rammer har skolebestyrelsen ansvaret for undervisningens kvalitet, og den skal sikre, at dialogen med forældre og børn intensiveres. Jeg mener, at skolebestyrelsen skal være en integreret del af en kommunal helhed, og at den enkelte kommune skal tilpasse omfanget af decentralisering og opgaveudlægning til skolerne ud fra de lokale forudsætninger. Det er vigtigt, at der gives gode muligheder og rammer for en konstruktiv og løbende dialog mellem skolebestyrelser og det ansvarlige politiske udvalg under Kommunalbestyrelsen. Dette samspil stiller også krav til den kommunale forvaltning og til skolens ledelse.
Udvikling af skolen som organisation
Skolen skal være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og må tåle de udfordringer, der stilles fra elever, forældre og politikere. Her har skolebestyrelsen en opgave som formidler. Skolebestyrelsen kan i samspil med ledelse og personale iværksætte indsatsområder og udviklingsinitiativer, der ud fra en målrettet plan får tid til at forplante sig og blive en del af folkeskolens dagligdag og pædagogiske praksis.
Folkeskolelovens bestemmelser om styrelsen af skolen placerer skolebestyrelsen i en meget central rolle. Intentionen er, at beslutningerne om den enkelte skoles drift og udvikling og det dertil knyttede ansvar skal være så tæt på brugerne som muligt. Skolebestyrelsen kan øve indflydelse på hele skolens liv og har en vigtig opgave i at lytte og forholde sig til de problemfelter, som ledelsen og medarbejderne står over for. Som sådan kan den fungere som et værdifuldt bindeled mellem skolen, forældrekredsen og det omgivende samfund.
Jeg skal derfor opfordre til, at forældrene tager aktivt del i skolebestyrelsesarbejdet i de kommende 4 år . På den måde kan man være med til at præge skolens udvikling, skolens organisation og profilen på dine børns skole. Held og lykke med arbejdet!
