Kirsten Berntsen
14.04.2002
Folkeskolelovens bestemmelser
I folkeskolelovens § 25 hedder det, at skolen deles i klasser efter antal elever jfr. 17 stk.2. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin inden for 1. 7. klassetrin.
Af bemærkningerne til denne paragraf fremgår det: Hovedprincippet for organiseringen af undervisningen er den udelte skole, hvor klassen er den grundlæggende enhed, der undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på de muligheder, der i § 25 for holddannelse, der går på tværs af alder og klassetrin.
Det gælder i følgende:
- Små skoler, hvor elevtallet ikke giver grundlag for en fuldstændig årgangsdeling
- Indskolingen, hvor der kan etableres fælles undervisning af elever fra børnehaveklasse, 1. og 2. klasse
- På klassetrinnene 1. – 10. klasse kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk eller pædagogisk begrundet
- På klassetrinnene 8. – 10. klasse kan holddannelsen i de enkelte fag foretages på baggrund af en løbende faglig-pædagogisk vurdering af den enkelte elevs og klassens samlede behov i samarbejde mellem lærer og elev. I forbindelse med vedtagelsen af folkeskoleloven fra 1993, blev der præciseret følgende: Muligheden for niveaudeling/kursusdeling er blevet erstattet af fælles mål med mere fleksibel adgang til holddannelse
Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge holddannelse for et helt skoleår, ligesom det normalt ikke er muligt at beslutte en holddannelse allerede før skoleårets start.
Indholdet i skolen skal styre struktur og organisation
I takt med at skolens indhold udvikles og ændres, er det meget afgørende, at strukturen og organisationen i skolen udvikles og ændres.
Indholdet skal styre strukturen i den fleksible skole.
Den traditionelle organisation omkring den enkelte klasse har nogle styrkesider, der er værd at værne om. Men når der skal arbejdes med varierede og differentierede undervisningsformer, der tilgodeser elevernes alsidige og personlige udvikling, har det store fordele at se på tværs af klasserne og i stedet se på årgangene.
Det betyder noget for lærernes tilknytning, samarbejdsforpligtigelse og engagement, at der kan arbejdes med elevgrupperne i større og mindre enheder alt efter behovet.
Det stiller også krav om et forpligtende samarbejde for en større gruppe, end omkring en klasse. Til gengæld giver det færre bindinger, når lærerne kun er knyttet til bestemte årgange.
Klare mål og holddannelse
Jo mere forandring, der er i skolens hverdag, jo vigtigere er det, at kunne evaluere og dokumentere, hvad der sker. Her er Undervisningsministeriets bestemmelser om Klare mål et godt redskab.
Klare mål gør også, at muligheden for holddannelse kan udnyttes i langt højere grad end tilfældet er i dag. En udstrakt brug af holddannelse giver fleksibilitet i planlægningen af, hvad eleverne har brug for. Der vil være mulighed for varierede former for holddannelse, når der hele tiden tænkes på tværs af klasserne og årgangene.
Hvis der tænkes snævert på holddannelse inden for den enkelte klasse, bliver det meget snævert med muligheder. Mulighederne vokser, når der tænkes i større enheder og sammenhænge.
Større brug af holddannelse kræver øget fokus på indholdet
I den udviklingsorienterede skole er der hele tiden brug for at tænke og diskutere indhold. Derfor kræver en øget brug af holddannelse som pædagogisk metode på samme måde øget fokus på indholdet og læringen.
Det forudsætter, at der ændres i strukturen, ud fra indholdet og de deraf mulige organisationsformer – herunder holddannelse på forskellige måder.
Holddannelse blev i sin tid indført for at undgå niveaudeling på de ældste klassetrin. Holddeling kan i den nuværende udviklingsorienterede skole være med til at sikre, at alle elever får det optimale udbytte af undervisningen. Niveaudelingen havde nogle store begrænsninger, fordi valget var definitivt.
Erfaringerne fra arbejdet med at udvikle større helhed og sammenhæng i skoledagen for de yngste elever har vist, at jo større sammenhæng jo større mulighed for fordybelse og eksperimenteren og jo bedre tid for lærere og pædagoger til at have kontakt med det enkelte barn.
Holddannelse er derfor en mulighed, der fortjener langt større opmærksomhed i udviklingen af den fleksible skole.
Fredericia den 14.04.02
Kirsten Berntsen
