07.06.2005
Notat
07.06.05
Hvordan sikrer kommunerne kvalitet og fælles udvikling på folkeskolerne?
Udgangspunkt
Det øgede fokus på skolernes faglighed og kvalitet har skabt debat om kommunernes tilsynsforpligtigelse.
Har den enkelte kommune overblik og viden om, hvordan kvaliteten er på den enkelte skole? Hvordan følges der op på kvaliteten og de øgede krav om faglighed?
BKF vil med dette notat sætte kvalitetssikring og tilsyn på dagordenen for at få signaliseret, at tilsynsforpligtigelsen skal tages dybt alvorlig af de kommunale chefer på området. For at skabe yderligere kvalitet er der brug for at udvikle metoderne og dialogen om, hvordan kvalitetssikringen af folkeskolerne fremmes yderligere i kommunerne.
Lovgivningen og det formelle grundlag
Tilsynet med folkeskolen omfatter både et politisk-administrativt og et lokalt-institutionelt niveau.
Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunernes tilsynspligt fremgår af § 40. Det fremgår, at kommunalbestyrelsen har tilsynet med skolernes virksomhed, hvilket betyder, at de har ansvaret for, at skolerne lever op til de mål og rammer for folkeskolevirksomhed, som er fastsat både lokalt og centralt.
Den enkelte folkeskole er en selvstændig forvaltningsenhed. Skolens leder har det fulde ansvar for undervisningen.
Af bemærkninger til § 45 fremhæves, at det samlede konkrete ansvar for den pædagogiske udvikling og ansvaret for undervisningens organisering og kvalitet herefter er tillagt den enkelte skole.
Det overordnede tilsyn - status
Kommunerne har som hovedregel delegeret resurser og beslutningskompetence om prioriteringer mv. til de enkelte skoler. Dette sker inden for byrådsbesluttede mål og rammer. Det overordnede tilsyn er således i sit udgangspunkt en kontrolfunktion, der synliggør det politiske ansvar.
Udlægning af resurser er forbundet med krav om fælles forpligtelse. Der forventes et ens serviceniveau i skolevæsenet og hermed også fra skole til skole. Det gælder f.eks. timetal og elevaktiviteter.
I praksis sker udøvelsen af tilsynet typisk gennem ledelsen og skolebestyrelsen. I de fleste kommuner er der til støtte herfor opbygget eller etableret forskellige form er for netværk som grundlag for dialog og fælles udvikling.
Forpligtigende netværk
Det politiske udvalg mødes med bestyrelsesformændene. Indgår som en del af folkeskoleloven med et krav om minimum 2 gange årlig.
Forvaltningen mødes med lederne til fælles udvikling af strategi i fastlagte møder.
Andre faggrupper som f.eks. skolebibliotekarer, IT-vejledere, specialundervisningslærere, sproglærere m.fl.
Fælles indsatsområder
Der formuleres i kommunerne fælles skolepolitiske målsætninger. Som en del af styringen fastsættes der i den forbindelse politiske forpligtende indsatsområder eller mål, som skal beskrives i de enkelte skolers virksomhedsplaner/udviklingsplaner eller lignende. Indsatsområderne er typisk opfølgning på forhold i skolen, der politisk skønnes at have behov for særlig opmærksomhed f.eks. rummelighed eller læsning.
Tests, tilfredshedsundersøgelser og andre fælles opsamlingsformer
Der arbejdes i kommunerne med forskellige former for resultatopgørelser, som viser det fælles niveau på f.eks. læsning. Denne form for fælles opsamling gælder også tilfredshedsundersøgelser, brugerundersøgelser eller lignende.
Skolernes virksomhedsplaner
Virksomhedsplanerne eller kontaktstyringsbeskrivelserne er i de fleste kommuner det produkt, der over for forvaltning og Byråd udtrykker, dels hvad skolen vil, dels hvordan den vil opfylde lovens og de lokalt besluttede mål og indsatsområder, prioritere resurserne m.m. inden for de udmeldte rammer. Det er også hér, skolen aflægger regnskab, både økonomisk og med hensyn til målopfyldelse og resultater.
Årlige udviklingssamtaler
Udviklingssamtale mellem den enkelte skoleleder og forvaltning, hvor de fælles udviklings- og indsatsområder gøres til genstand for en fælles dialog. Virksomhedsplanen indgår som et basalt grundlag i udviklingssamtalen.
Konklusion
Kort sagt udøver kommunerne tilsyn gennem fælles mål, dialog og fælles forpligtigende netværk og fælles former for resultatopgørelser. Det betyder, at der hele tiden skal ske en udvikling i skolevæsenet ud fra skolernes arbejde og de politiske mål. På trods af stor frihed til den enkeltes skoles håndtering af den pædagogiske praksis vil det altid være vigtigt at gå efter den bedste praksis.
Den enkelte skole - status
Skolens leder har ansvaret for, at skolens undervisning lever op til folkeskolens formål inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Skolebestyrelsen har den lokale, politiske tilsynsopgave. Af § 44 fremgår det, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og skolebestyrelsen fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Skolebestyrelsens årsberetning aflægges en gang årligt over for skolens forældre.
Det fremgår også af bemærkningerne til § 45, at skolens leder har en pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen, bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning og til at samarbejde med lærerne om at løse eventuelle problemer. Der er således et generelt krav til skolelederen om at sikre sig indseende med, at skolens undervisning lever op til lovens og de lokalpolitisk besluttede krav.
Efter folkeskolelovens §18 er det skolelederens ansvar at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.
I praksis udøver skoleledere deres tilsyn ved:
Løbende teamsamtaler med skolens lærerteam.
Arbejdet med virksomhedsplanen. Jf. ovenstående er virksomhedsplanen et politisk kontrol- og kvalitetssikringsredskab, som imidlertid i den lokale sammenhæng også er skolelederens og skolebestyrelsens værktøj til udvikling og opfølgning.
Medarbejdersamtaler med de enkelte lærere.
Konklusion
På samme måde som der politisk og administrativt i kommunen skal sættes fælles mål og ske opfølgning gennem dialog og forpligtende aftaler, har den enkelte skole sine mål og fælles aftalte opfølgningsmål, der skal synliggøre skolens arbejde og resultater.
Børne- og Kulturchefforeningens (BKF) bemærkninger om, hvordan det kommunale tilsyn kan yderligere kvalificeres
Den lovbundne tilsynsforpligtigelse giver forskellige frihedsgrader, selv om opgaven i princippet er ens for alle kommuner.
Folketinget har inden for de seneste år gennemført love, der gør rammer og krav til tilsyn tydeligere, nemlig ved bindende målfastsættelser for de enkelte årgange og fag, samt lovkrav om offentlighedens indseende med folkeskolens resultater.
Det er BKF´s opfattelse, at de nuværende rammer for kommunernes tilsyn med folkeskolen sætter de nødvendige og tilstrækkelige rammer, der sikrer betryggende åbenhed, tilsyn, ansvarsplacering og mulighed for opfølgning på folkeskolens virksomhed.
BKF finder det meget afgørende, at tilsynet og kvalitetssikringen tages alvorligt i kommunerne og fortsat bygges på høj grad af tillid, ansvar og opmærksomhed.
BKF finder dog også, at det fremadrettet er nødvendigt at skabe større tydelighed og målrettethed i tilsynet gennem opstilling af konkrete mål og opfølgning af resultater.
Udvikling af evalueringskultur med intern og ekstern resultatvurdering
Som understøtning af tilsynet er det vigtigt, at der arbejdes med en evalueringskultur, der går på to ben.
Der skal arbejdes med selvevaluering, som den løbende evaluering i relationen mellem lærer og elev/forældre. Denne selvevaluering danner grundlag for lærernes planlægning af undervisningsaktiviteter og på elevens/forældrenes fokus på opgaveløsningen.
Der skal arbejdes med resultatvurdering, som sikre anonym beskrivelse af en skoles/kommunes resultater på udvalgte områder. Ekstern evaluering indgår også som en del af resultatvurderingen.
Vejleding om tilsyn
BKF skal anbefale, at der som grundlag for kommunernes tilsynsforpligtigelse udformes en vejledning, der omfatter følgende forhold:
Hvad skal tilsynet vurdere?
Tilsynet skal vurdere, hvordan og i hvilken grad den enkelte skole udmønter og tager hånd om såvel centrale udmeldinger og krav fra Undervisningsministeriet som de kommunale udmeldinger og mål.
Hvilke parametre bør indgå i vurderingen af den gode skole?
I vurderingen af den gode skole skal/kan indgå følgende områder:
Forældretilfredshed
Skolens håndtering af pædagogisk udvikling i forhold til centrale og lokale mål. Medejerskabet og engagementet hos medarbejderne i form af forankring af de pædagogiske processer og tydelighed i organisation og læringsstrategier.
Skolens konkrete resultater målt på afgangskarakterer, kommunale læseprøver eller andre former for tests i forhold til sociale faktorer.
Udskillelsesprocent til specialtilbud vurderet ud fra mål for hele kommunen.
Beredskab og parathed til at rumme elever med særlige behov og problemer.
Evne til kommunikation og dialog internt såvel som eksternt.
Hvad skal tilsynet indeholde?
Tilsynet med skolerne skal indeholde følgende forskellige elementer:
Dialog mellem ledelse og forvaltning – besøg og udviklingssamtaler
Beskrivelse af de pædagogiske forhold i virksomhedsplanen eller årsplanen.
Resultatopgørelser i form af tests foretaget på alle kommunens skoler.
Tilfredshedsundersøgelser af forskellig art
Skolens egne evalueringer.
Udfordringer til det kommunale niveau om fast procedure
For at leve op til kravet om kvalitetssikring af folkeskolerne vil tilsynet nu og fremover være en opgave, der til stadighed skal arbejdes med i kommunerne.
Det vil være nødvendigt, at der i kommunerne indbygges en fast procedure for opsamlinger og tilbagemeldinger til såvel det administrative som det politiske niveau.
Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne lærer af hinanden og der er mulighed for at sammenligne på tværs af kommunerne.
BKF indgår gerne i den fortsatte drøftelse af, hvordan tilsynet kan kvalificeres og gøres mere konkret inden for den nuværende lovgivning.
