Per B. Christensen
27.04.2003
Notat:
Kommunerne og overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne"
Baggrund
Kommunerne har mange interesser i ungdomsuddannelserne. For det første overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne, for det andet sammenhængen melllem ungdomsvejledningen og ungdomsuddannelserne ,for det tredje en arbejdsgiverinteresse, som kommende arbejdsgiver for en del af de unge og for det fjerde en generel uddannelsespolitisk interesse i at øge uddannelsesfrekvensen og uddannelsesniveauet i Danmark.
Overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse
I de seneste 10 år er uddannelsesfrekvensen og uddannelsesniveauet øget i Danmark. 83% gennemfører idag en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men ikke mindst set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet og i arbejdsstyrken er der behov for at koncentrere indsatsen omkring de 17% der ikke påbegynder eller fuldfører en ungdomsuddannelse.
I forbindelse med revisionen af folkeskoleloven og drøftelsen af en ny gymnasiereform har det været påpeget fra ungdomsuddannelserne, at eleverne fra folkeskolen ikke har et tilstrækkeligt fagligt fundament, mens kritikken af ungdomsuddannelserne ofte går på, at de ikke er tilstrækkelig rummelige.
I den sammenhæng kan der peges på følger potentielle samarbejdsfelter:
hvordan man styrker sammenhængen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne på såvel lærer som vejleder og ledelsesniveau,
hvordan rummeligheden og fagligheden øges i såvel folkeskolen som i ungdomsuddannelserne,
hvordan man styrker samarbejdet mellem det ordinære og ekstraordinære uddannelsessystem, f.ex . mellem erhvervsskoler og produktionsskoler
vejledningsindsatsen - herunder samarbejdet i og om Ungdommens Uddannelsesvejledning
Kommunernes arbejdsgiverinteresse
Kommunerne har som kommende arbejdsgivere for de unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, en interesse i uddannelsernes kvalitet og praksisorientering.
Det gælder f.eks i forhold til social- og sundhedsuddannelserne, den pædagogiske grunduddannelse , erhvervsgrunduddannelsen og de administrative elevuddannelser.
I den sammenhæng er det relevant at drøfte:
sammenhængen mellem arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken i den enkelte kommune
tilvejebringelse af attraktive praktikpladser til forskellige uddannelser rettet mod den kommunale sektor.
Kommunernes generelle uddannelsespolitiske interesse
De unge som "dropper ud" af ungdomsuddannelserne bliver omfattet af den kommunale ungdomsvejledning og evt. senere af den enkelte kommunes aktiveringsindsats. Kommunens samarbejde med sprogcentre ( for så vidt angår to-sprogede 18-25 årige), daghøjskoler og produktionsskoler er i den sammenhæng vigtig. Samarbejdet skal have et sigte, der medvirker til at sluse de unge tilbage i det ordinære uddannelsessystem.
Det samme gør sig gældende vedrørende det regionale samspil mellem ungdomsuddannelser og centre for videregående uddannelser(CVU) , hvor kommunerne har en interesse i, at der udvikles attraktive professionsuddannelser og efter- og videreuddannelsestilbud rettet mod den offentlige sektor.
Forslag til diskussionspunkter i kommunerne:
- hvordan det generelle samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan styrkes,
- om der er behov for at de enkelte kommune formulerer en politik for vejlednings- og ungdomsuddannelsesområdet,
- drøftelse af kommunens rolle som praktikpladsansvarlig på en række områder,
- kommunernes forventninger til ungdomsuddannelsernes indhold og struktur,
- de øvrige kommunale interesser på uddannelsesområdet, herunder interessen som arbejdsgiver
Per B. Christensen
