04.04.2003
Kvalitetsudvikling af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en vigtigt forudsætning for at knække kurven på specialundervisningen
Generelt
I den aktuelle debat om øget rummelighed i normalmiljøet forstået som daginstitutioner, skoler og klubber er det nødvendigt at få vendt holdningen , så der fremover i højere grad spørges til, hvad skal der til for et rumme barnet i normalmiljøet
Børne- Kulturchefforeningen (BKF) har tidligere givet sine bud på en række handlemuligheder på området.
I notatet fra BKF fra januar 2003 "Hvordan knækker vi kurven på specialundervisningsområdet" indgår 10 punkter som en fremtidig handleplan for området.
Ledelse og metodeudvikling
BKF har i sit notat især ønsket at sætte fokus på nødvendigheden af ledelse og metodeudvikling på området. Der kan i den forbindelse rejses flere relevante spørgsmål:
Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde mellem kommunens forskellige faggrupper?
Arbejdes der ud fra fælles mål og holdninger til sårbare børn og unge?
Hvad dur og hvad dur ikke?
Hvad skal fremmes og hvad skal droppes?
Disse spørgsmål finder BKF afgørende at få diskuteret og taget stilling til i den enkelte kommune, hvis det skal lykkes at ændre mønstret i det stigende antal henvisninger af børn til særlige foranstaltninger.
Kvalitetsudvikling og fremtidig opgavekrav
I forbindelse med diskussionerne om metodeudviklingen skal BKF understrege betydningen af der i de enkelte kommuner foretages et servicetjek af PPR.
Anvender vi i de enkelte kommuner vores psykologer og øvrige medarbejdere ved PPR på den mest hensigtsmæssige måde?
Får vi mest muligt for ressourcerne inden for det specielle område, der både dækker specialundervisningen og de sociale foranstaltninger?
- Er der i PPR den tilstrækkelige faglige ballast til at møde de nye opgaver, som handler om fastholdelse af flest mulige børn i normalmiljøet?
Diagnose = udskillelse?
I de seneste år har der været en udpræget tendens til at diagnoser bruges til udskillelse af børn i specielle tilbud eller undervisningsenheder.
BKF ser det som en nødvendig udvikling, at diagnoser er grundlaget for, at der kan ydes barnet den rette pædagogik i normalmiljøet. Denne udvikling er PPR en væsentlig del af. Efterfølgende er det PPR´s opgave at være rådgivende og støttende overfor lærere og pædagoger, der arbejder med børnene.
I denne sammenhæng bør der fokuseres på, hvordan PPR´s rådgivende funktion i forhold til nor-malmiljøet kan udbygges, således at en diagnose ikke er ensbetydende med udskillelse. Samtidig skal det kommunale samarbejde omkring de sårbare børn koordineres bedre på tværs af sektorer og politiske fagudvalg. Der bør arbejdes hen imod en anden sektorinddeling, hvor alle faglige vinkler på 0 – 18 årsområdet er samlet i en afdeling med et politisk referenceudvalg.
Det kommunale ansvar for sårbare børn og unge
PPR er en del af den kommunale organisation. Det er derfor vigtigt, at de mål og indsatsområder, som der er på børne- og ungeområde også indgår som en overordnet del af PPR´s arbejde.
Det gælder også de økonomiske rammer og styringsmekanismer, som er nødvendige for at fremme udviklingen af øget rummelighed.
De dyre kroner til specialforanstaltninger skal i stigende grad omlægges til kroner, der styrker normalområdet og hermed forholdene for alle børn og unge i kommunen.
Der skal derfor arbejdes på, at den samlede sum af ressourcer omkring et sårbart barn kan anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.
Der er brug for alle gode kræfter på samme måde som der er brug for fælles indsats ud fra de kommunalt fastsatte mål for ændre udviklingen og knække kurverne på de specielle foranstaltninger.
Kvalitetstjekket af PPR er et af skridtene til at sætte yderligere fokus på området.
