Per B. Christensen
09.12.2005
Artikel til Skolemagasin
Nytårsønske : Skolen i en globaliseret verden
Af Per B. Christensen , børne – og kulturdirektør i Næstved og formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Globaliseringen spiller en stadig større rolle i vores samfund. Det medfører, at vi skal ændre vores forventninger og krav til folkeskolen. Danmark har brug for borgere, som har viden og know how, og som er i stand til at bringe denne viden i spil både her og i andre lande. Vi lever med andre ord i en globaliseret verden, der stiller øgede krav om at tage pejling på den omverden, vi uddanner til.
Set i dette lys har undervisningen i grundskoleårene vidtrækkende perspektiver.
Hvordan sikrer landets regering og de kommunale skoleejere, at folkeskolen bliver det fundament, som fastholder Danmarks førende position i forhold til velstand, økonomi og viden?
Jo, vi skal stile mod intet mindre end en folkeskole i verdensklasse. En sådan er både faglig og rummelig, hvilket i virkeligheden er to sider af samme sag. Kun ved at løfte og styrke alle børn med hver deres potentialer og talenter kommer folkeskolen i verdensklasse.
Og det er vigtigt at fastholde vores danske tradition for en fælles folkeskole, hvor eleverne trivsel spiller en afgørende rolle i undervisningen.
Folkeskolens måske største udfordring er at dyrke og bevare elevernes motivation og gejst gennem hele skoleforløbet, så lysten til at lære består også i det videre uddannelsesforløb. Folkeskolen har en dannelsesopgave såvel som en uddannelsesopgave. Begge opgaver skal løses, hvis vi vil sikre, at unge efter ti års skolegang har både selvværd, selvtillid og kundskaber til at kunne gå videre i uddannelsessystemet.
Udfordringen for de nye, større kommuner bliver at skabe dynamik og udvikling på skolerne - og at fastholde dynamik og udvikling. Det kræver overordnede strategier og visioner. Men strategier og visioner gør det ikke alene. Der skal også handles. Og først og fremmest skal der sikres dialog og fælles forståelse af, hvilke handlinger der er nødvendige.
Skolens evalueringskultur
Der har også i 2005 været debat om folkeskolen, dens resultater og opgaver. Nogen spørger, om vi går for vidt med de internationale sammenligninger, og om vi kan regne med undersøgelserne. Jeg ved det ikke. De bør i hvert fald være stærkt blinkende advarselslamper.
Hvordan sikrer vi bedre resultater? Hvordan får vi fastholdt flere elever i normalmiljøet gennem mere differentierede og varierede undervisningsformer? Hvordan får vi den svageste gruppe løftet fagligt?
Der er fra centralt politisk hold besluttet 10 landsdækkende tests i løbet af elevernes grundskoleforløb. Jeg ser testene som en del af en styrket evalueringskultur, der kan være med til at fremme indlæringen. Det er vigtigt, at testene ikke bliver et mål i sig selv, så undervisningen tilpasses og indsnævres af frygt for dårlige resultater.
Testene skal blive pædagogiske redskaber i arbejdet med at fremme målene om såvel faglighed som rummelighed i en folkeskole, hvor det hele barn er i centrum. Jeg forventer, at lærerforeningen og ikke mindst de faglige foreninger vil spille konstruktivt med for at fastholde dette fokus. Jeg glæder mig over, at Bertel Haarder nu har besluttet at anvende mere tid på udvikling af testene, så de kan leve op til disse krav.
Udfordringer til alle
Skolen er for alle og alle elever har brug for udfordringer. Det gælder ikke mindst de elever , der har vanskeligheder med at leve op til skolens faglige mål. De skal mødes med en undervisning, der er præget af megen systematik og tydelighed.
Men også elever med et særlig talent skal have udviklingsmuligheder. Talentudviklingen skal ses som en del af folkeskolens rummelighed. Her har netop bredden i sammensætningen af elever betydning for, at alle elever - dygtige såvel som mindre dygtige - bliver bedre.
Udvikling af talenter kommer ikke af sig selv. Særlige evner skal opdages, udfordres, udvikles og stimuleres. Derfor er det påkrævet, at vi forandrer kulturen i folkeskolen, så det bliver legalt at tale om og give særlig opmærksomhed til talenter.
Hvis alle elever skal udfordres tilstrækkeligt, kræver det anderledes rammer i skolen. Det kan fx være, at undervisningen i større grad skal foregå i mindre hold. Eller det kan være, at undervisningen skal differentieres på tværs af klasser og klassetrin. Samtidig er det vigtigt, at miljøet i timerne er tolerant og accepterende, så fællesskabet mellem eleverne styrkes.
En skole der sætter fokus på faglighed
En alsidig pædagogik, der tilgodeser elevernes forskellige behov for læring, kræver høj faglighed. Men en alsidig pædagogik kræver også, at lærerne får nye kompetencer inden for metodeudvikling og evaluering. Udviklingen af lærernes kompetencer skal ske gennem både ekstern efteruddannelse og intern sparring og supervision.
Her kan mine nytårsønsker sammenfattes i følgende:
- at kommunerne sætter konkrete mål for, hvordan skolernes arbejde med øget faglighed kvalificeres og styrkes
- at kommunerne sikrer efteruddannelse og formidling af viden som understøtter skolernes arbejde med høj faglighed
- at den enkelte skoles ledelse sikrer, at der i lærergrupperne omkring de forskellige årgange er de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer
- at lærerne planlægger og gennemfører en undervisning, der lever op til de centralt udmeldte fælles mål
- at lærerne støttes i deres arbejde gennem efteruddannelse, kompetenceudvikling og supervision
- at den enkelte kommune sikrer sammenhæng mellem dagtilbud og skole og mellem skolens undervisnings- og fritidsdel
- At den enkelte styrker sammenhængen mellem folkeskolens udskoling, 10. klasse som overgangsår, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne, således at langt flere end nu får en kompetencegivende ungdomsuddannelse
Ledelsen har nøglen til skolens udvikling
Mit sidste nytårsønske gælder ledelsen af skolen.
Ledelsen af den enkelte skole spiller en meget afgørende rolle for hele skolens udvikling. Skoleledelsen er den lokale repræsentant for kommunalbestyrelsen og hermed garanten for, at de politiske beslutninger realiseres. Det gælder både de centrale og de lokale beslutninger.
Skoleledelsen skal sammen med skolebestyrelsen og medarbejderne udvikle visioner og lave strategiske planer for skolens fortsatte udvikling inden for lovgivningen og de kommunale mål og strategier.
Det skal sikres, at strategien omsættes til handling, og skal sammen med skolebestyrelsen og medarbejderne følge op på de strategiske planer.
Men først og sidst skal Ledelsen sikre, at der skabes et miljø, hvor kompetenceudvikling og pædagogisk refleksion gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted for både elever og medarbejdere. På den måde skabes der gode rammeforudsætninger for en skole i verdensklasse.
