Øget rummelighed i folkeskolen

Værdier og rummelighed

Udgangspunktet for en god skole er, at børnene får udviklet deres selvværd og selvtillid gennem

en faglig indlæring og i samværet med hinanden i det sociale fællesskab.

Langt de fleste børn har det godt i skolen. De trives, de lærer noget og har gode kammerater.

Men der grund til at være opmærksom på den mindre gruppe, der ikke trives, enten fordi der er tale om problemer med at lære eller med kammeraterne.

En stigning i antal henvisninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Familierådgivningen kan give anledning til at spørge, om der er blevet flere børn, der ikke kan klare sig eller ikke trives, eller det er folkeskolen, der er blevet mindre rummelig.

Det hedder i folkeskoleloven, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev. Det er en udfordring, som også kræver, at der er fokus på den sociale dimension i skolen.

Spørgsmålet om børnenes trivsel og oplevelse af accept af sig selv i fællesskabet er derfor meget centralt i diskussionen om folkeskolens rummelighed.

Hvordan indgår børnenes forskelligheder og forskellige kulturelle baggrunde – også etniske - som en styrke i skolens dagligdag?

Spørgsmålet om folkeskolens rummelighed kan derfor ikke besvares isoleret. Det kræver en diskussion om værdier, pædagogik og udvikling set ud fra børnenes forskellige behov. Det kræver samarbejde på tværs, og det kræver en indsats fra mere en faggruppe.

Udvikling af det pædagogiske miljø

Der er i folkeskolen stor lyst og vilje til at arbejde med større sammenhæng og helhed i de yngste børns hverdag ud fra et ønske om at kvalificere skoledagen yderligere og herved være med til at øge rummeligheden i dagligdagen gennem en fælles indsats fra både lærere og pædagoger.

I den forbindelse er der peget på udvikling af et tolerant og rummeligt miljø gennem følgende væsentlige mål for børnene:

Fordybelse og eksperimenteren

Udvikling af selvværd og selvtillid

Større oplevelse af sammenhæng i et dagsforløb frigjort fra klokken

Styrkelse af det sociale sammenhold i børnegruppen og udvikling af det enkelte barns sociale kompetencer.

Disse mål er ikke blevet mindre aktuelle i forbindelse med Undervisningsministeriets krav om klare mål for elevernes personlige og alsidige udvikling, der træder i kraft den 01.08.02.

Erfaringerne med udvikle i de første år i skolen, kan med fordel bruges til en udvikling af større helhed og sammenhæng i hele skolen.

Der er brug for at bryde med vanetænkningen for at opbygge et læringsmiljø, der giver differentierede og fleksible muligheder for det enkelte barn – ikke bare intellektuelle muligheder men også sociale muligheder.

Den traditionelle klasseundervisning skal erstattes af varierede arbejdsformer og forskellige former for holddannelser, hvor der kan tages hensyn til at mindre grupper af børn har brug for meget struktur i dagligdagen.

Udvikling af IT er væsentlig i en fremtidsrettet og differentieret undervisning, men det er også vigtigt at understrege betydningen af, at der opbygges et mobningsfrit læringsmiljø, hvor der er plads til venskaber og til at håndtere konflikter.

Kompetente medarbejdere der tager ansvar

I en fastholdelse og fortsat udvikling af rummeligheden er medarbejdernes – lærernes og pædagogernes – personlige såvel som faglige kompetencer meget afgørende.

Det gælder bl.a. i forhold til problemer og konflikter, hvor den professionelle rolle kommer på prøve.

Hvad kan man selv gøre i den konkrete situation? Hvad kan forældrene gøre? Hvad kan man gøre i fællesskab?

Den kultur, hvor man automatisk henviser til PPR eller Familierådgivningen, kan kun brydes ved, at der i det daglige arbejde er kompetente medarbejdere og ledere, der tør handle, når det er nødvendigt.

Udviklingen af det pædagogiske miljø med fokus på rummeligheden og trivselen kræver fortsat udvikling af kompetencer og kvalifikationer hos folkeskolens ansatte.

Rummeligheden har også grænser

Uanset rummeligheden i folkeskolens normalmiljø vil en mindre gruppe have brug for særlige tilbud i kortere eller længere perioder.

Det er derfor nødvendigt, at der i tilknytning til normalmiljøet opbygges tilbud, der tilgodeser de børn og unge, hvis problemer kræver særlig støtte og struktur.

Specialundervisningen i tilknytning til normalundervisningen skal være præget af kvalitet og viden

Det gælder den faglige specialundervisning men det gælder ikke mindst i arbejdet med de børn og unge, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. (AKT)

Jo større viden, der udviklet på den enkelte skole og mulighed, jo større handleparathed opleves der, så der kan gribes ind i tide på tværs af traditionelle faggrænser.

For børn og unge med mere komplekse problemer er det afgørende med målrettede tilbud som en del af det kommunale tværfaglige samarbejde, hvor der sikres helhed og sammenhæng i det pædagogiske, i det sociale og i familiebehandlingen.

Samspillet mellem normalmiljøet og specialmiljøet er meget afgørende for, at der sker en fortsat kvalitetsudvikling af begge områder til gavn for rummeligheden og børnene.

Ressourcer

Folkeskolens rummelighed forudsætter dialog og handlinger på forskellige niveauer ud fra fælles mål og fælles værdigrundlag. En fortsat udvikling af både normalmiljøet og det specielle gøres ikke ressourceneutralt. I en tid, hvor ressourcerne til det specielle er stigende, er det vigtigt at understrege betydningen af, at normalområdet styrkes i forhold til at fastholde børnene her i videst muligt omfang.

For at vende mønstret i stigningen inden for det specielle er der brug for forskellige handlemuligheder. Men mønsteret kan ikke vendes uden et velfungerende normalmiljø med kompetente og vedholdende professionelle, der har mod og viden til at rumme forskellige grupper af børn.

Fredericia den 25.03.2002

Kirsten Berntsen