Det ny skoleår begynder den 01.08.03. Skolernes start markerer også i år, at der sker en spændende og omfattende udvikling i folkeskolen.
Hvad er det, børn og forældre især skal glæde sig til, når de starter i skolen her i august 2003?
I forbindelse med starten på det nye skoleår har de kommunale chefer med ansvar for skoleområdet udarbejdet vedlagte oplæg om folkeskolen.
Oplægget koncentrerer sig om en række aktuelle emner, der efter foreningens mening har betydning for skolens udvikling.
Flere timer i dansk og matematik
I november 2003 blev der indgået forlig om ny folkeskolelov. Ændringerne betyder vægt på øget faglighed, som indebærer flere timer specielt i dansk og matematik på de yngste klassetrin.
Flere timer i de grundlæggende fag skal være til at sikre en bedre indlæring for alle børn.. Flere timer i børnenes skoledag stiller derfor krav om nye og anderledes metoder, så børnene oplever skoledagen spændende og udfordrende .
Børnene skal lære meget i skolen, men det må gerne være sjovt at gå i skole.. Tidssvarende kompetencer og livsfærdigheder hører med til et godt skoleforløb. Lærerne skal derfor være både fagligt dygtige og personligt kvalificerede i deres job
Fra august 2003 er 1., 4. og 7. klasse omfattet af den ny folkeskolelov.
Mere fysisk aktivitet
Den ny folkeskolelov forudsætter mere fysisk aktivitet i skolehverdagen. Det drejer sig ikke bare om idrætstimerne. Det gælder alle former for fysisk aktivitet i undervisningen, i skolefritidsordningen og i fritiden. Kulturministeren har i tilknytning hertil igangsat en række initiativer om børn og unge i bevægelse.
Den negative sociale arv skal brydes
Den ny folkeskolelov har i sine indledende bemærkninger en understregning af betydningen af, at grundskolen skal være med til at bryde den negative sociale arv. Det betyder, at der udover det faglige skal være fokus på barnets trivsel og velbefindende i kammeratskabsgruppen.
Det betyder også, at der skal være opmærksomhed på overgangen fra børnehave til skole og fra skole videre til ungdomsuddannelse. Overgangene skal sikres den nødvendige sammenhæng og tryghed – ikke mindst for de børn og unge, der har det svært.
"Børn har krav på at voksne kan samarbejde", skriver Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) i publikationen "Udsat men ikke udstødt", 2000. Dette krav om samarbejde bliver meget afgørende for at kunne leve op til forventningerne om, at børn og unge får styrket deres selvværd og ballast i såvel daginstitution som undervisningen og kommunes øvrige tilbud.
Det kommunale engagement er afgørende
Ændringerne i folkeskoleloven styrker på mange måder den udvikling, som er i fuld gang i på hele grundskoleområdet. Det er fortsat væsentligt, at der kommunalt er stor bevågenhed over for hele børneområdet – folkeskoler såvel som daginstitutioner. Der skal være en kommunalpolitisk holdning til hvad man vil med børn og unge i kommunen. Hvad er det for værdier, der er gældende, når der i hverdagen arbejdes med børn og unge på forskellig vis. Dette spørgsmål skal kunne besvares som en afgørende forudsætning for kvaliteten i den enkelte kommunes skoler og institutioner.
Øget rummelighed i normalmiljøet - kurven på specialundervisningen skal knækkes
Arbejdet med øget rummelighed i normalmiljøet er en direkte forlængelse af intentionerne i den ny folkeskolelov. De sidste års tendenser med et stadig stigende antal børn og unge, der henvises til særlige foranstaltninger og forskellige former for specialundervisning, skal vendes til at flere børn og unge skal kunne rummes og tages hånd om i normalmiljøet forstået som daginstitutioner, skoler og klubber.
Kommunerne er i fuld gang med at udvikle det pædagogiske miljø, så flest mulige børn og unge kan rummes. Det kræver en særlig indsats at få vendt tendenserne for alvor. Medarbejderne skal være rustet til at klare flere problemer over for børn og forældre. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal være en aktiv del af udviklingen og de politiske beslutningstagere i såvel kommunerne som i Folketinget og Regeringen skal gennem fælles mål være med til at sikre en sammenhængende indsats for at få skabt de nødvendige ændringer i såvel holdningerne som i metodeudviklingen.
Grunduddannelsen af lærere og pædagoger spiller en væsentlig rolle for, hvordan de grundlæggende kerneydelser over for børn og unge varetages. Pædagoguddannelsen er lige blevet evalueret og læreruddannelsen skal evalueres i efteråret 2003. Eventuelle ændringer i grunduddannelserne vil kræve, at der ses på begge uddannelser i lyset af de nye udfordringer, som begge faggrupper står overfor.
Forældreansvaret skal styrkes
Der opleves i dag på en række områder en glidning i forældreansvaret fra forældrene til det offentlige. Det er vigtigt, at denne tendens ikke fortsætter, men vendes. Forældrenes ansvar skal tydeliggøres i forhold til de professionelle – lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn og unge. Der skal samtidig være overskud til at støtte op om de børn og unge, hvor forældrene ikke kan støtte i de konkrete situationer.
Det er dog vigtigt, at alle forældre bliver mødt med forventninger – også de forældre, der ikke er så ressourcestærke. Ved at stille krav og forventninger til hinanden sender vi et signal om, at den anden part er værdifuld og ikke ligegyldig. Det er utåleligt for børn og voksne kun at blive tålt.
10.klasse som et overgangsår
Undervisningsministeriet har netop fået evalueret 10.klasse. Der tegner et billede af, at lovens intentioner i store træk er slået igennem. Dog er der fortsat en gruppe svage unge, der får for ringe et udbytte – også til at kunne klare sig i en ungdomsuddannelse. Den svage gruppe en central målgruppe for 10. klasse. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes med at kvalificere tilbuddet netop til denne gruppe.
Det er ligeledes afgørende at få diskuteret rummelighed i ungdomsuddannelserne, så der også her tages udgangspunkt i det, de unge kan og ved.
Vejledningen af de unge er i den forbindelse meget afgørende for motivationen til at komme videre i et uddannelsesforløb. Folketingets vedtagelse af at etablere Ungdommens Uddannelsescentre (UU) er et skridt i den rigtige retning for at få yderligere kvalitet i vejledningen på tværs af sektorer og kommunegrænser.
Ledelse skal være i fokus
De mange udfordringer og krav, som skoler, daginstitutioner og klubber stilles overfor, nødvendiggør, at der stilles krav om ledelse på forskellige niveauer i kommunerne. Det gælder den politiske ledelse, som skal være med til sætte mål og rammer for arbejdet med børn og unge. Det gælder også den administrative ledelse i forvaltningerne og ledelsen af de enkelte skoler og institutioner. Medarbejdernes aktive ageren forudsætter fælles holdninger og dialog som grundlag for en effektiv og værdibaseret arbejdsplads. Derfor er ledelse meget afgørende for kvaliteten af det daglige arbejde og for både børnenes og medarbejdernes engagement.
Afsluttende
Der er mange gode grunde til at glæde sig til endnu et nyt skoleår. Folkeskolen trives og er i en rivende udvikling til gavn for børn og forældre. Velkommen til arbejdet.
Børne- og Kulturchefforeningen – BKF – bestyrelsen, den 29.07.03
Yderligere oplysning kan fås hos formanden Per B. Christensen, kulturdirektør i Næstved telefon 2169 7188 eller hos bestyrelsesmedlem Kirsten Berntsen, skolechef i Fredericia, telefon 7210 7411.
