06.11.2002
Prioriteringsnotat for "Tæskeholdets" arbejde
"Tæskeholdet" blev nedsat af Kulturministeren i marts 2002 for at lette arbejdet for den organiserede idræt og andre frivillige. Arbejdsgruppen har holdt fire møder med henblik på at præcisere og prioritere forslag til at fjerne barrierer for frivilligt arbejde. Dette notat rummer Tæskeholdets prioriteringer. Der skelnes mellem forslag, som ønskes fremmet politisk, og forslag, som Tæskeholdet selv vil følge løbende.
Kommissorium
Tæskeholdet har følgende kommissorium:
"I forlængelse af "Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige" samt "Regeringsgrundlaget" skal projektgruppen lette arbejdet for den organiserede idræt og andre frivillige ved at præcisere, prioritere og overvåge implementeringen af forslag til at fjerne eller smidiggøre love, regler og procedurer, som vanskeliggør frivillige aktiviteter og administration af disse:
For det første udarbejde en prioriteret oversigt over eksisterende barrierer for frivilligt idrætsarbejde og muligheder for at fjerne disse.
For det andet belyse sammenhænge til lignende problemstillinger for andre foreninger under folkeoplysningsloven og i det frivillige sociale arbejde.
For det tredje overvåge implementeringen af de forslag, der prioriteres politisk, og tilse, at der ikke skabes nye barrierer for frivilligt idrætsarbejde.
Præciserings- og prioriteringsfasen forventes afsluttet 15. november 2002, implementeringsfasen 31. december 2003."
Arbejdsgruppen
Gruppens formand er:
Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk.
Gruppen har følgende medlemmer:
Formand Søren Møller, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Formand Kai Holm, Danmarks Idræts-Forbund
Formand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund
Kontorchef Jesper Fischer Brask, Socialministeriet
Kontorchef Peter Grønnegaard, Undervisningsministeriet
Kontorchef Søren Riiskjær, Kulturministeriet.
Gruppens sekretariat er:
Fuldmægtig Karin Marcussen, Kulturministeriet
Akademisk medarbejder Lars Høbye, Kulturministeriet.
Tæskeholdets prioritering
Tæskeholdet har foretaget en prioritering af de problemstillinger, der er blevet bragt op i arbejdet. Der skelnes mellem sager, som har:
Høj prioritet for Tæskeholdet, og ønskes afklaret politisk.
Tæskeholdet følger sagen løbende.
1. Ønskes søgt afklaret politisk
Dagpenge - og efterlønsmodtageres deltagelse i frivilligt arbejde
Porto på foreningsblade
Indberetning af tilskud
Afvikling af brug af pesticider på offentligt ejede arealer
Udbetaling af feriepenge for honorarer
Indberetning af medlemstal
- Skattefri godtgørelser til frivillige ledere.
Tæskeholdet følger løbende op på problemet og de foreslåede løsninger.
Arbejdskadeforsikringer
Afgifter på motorkøretøjer til motorsport /Indførsel af sportsnummerplader
Udstedelse af visumansøgning til udenlandske idrætsudøvere
Skattemæssige begunstigelser for gaver og arv
Lovgivning om lotterier og spil
Regler vedrørende sejlads på vandløb mv.
Regler vedrørende motorsportsbaner
Tilladelse til afholdelse af boksestævner.
Ad 1. Ønskes søgt afklaret politisk
Dagpenge- og efterlønsmodtageres deltagelse i frivilligt arbejde
Dagpenge- og efterlønsmodtagere må kun deltage i frivilligt arbejde, der vurderes at kunne udbydes som lønnet arbejde, i op til 4 timer om ugen. Reglerne skaber usikkerhed blandt arbejdsløse og efterlønsmodtagere om, hvornår man må deltage i frivilligt arbejde. Reglerne opleves endvidere af mange arbejdsløse og efterlønsmodtagere som om, de fratages retten til et frivilligt engagement, som de kunne have uden problemer, da de var i arbejde.
Tæskeholdet vurderer, at problemet udgør en af de væsentligste barrierer for frivilligt arbejde. Arbejdsløse og efterlønsmodtagere er et vigtigt potentiale i det frivillige arbejde. Frivilligt engagement i almenvelgørende foreninger kan desuden medvirke til at forhindre yderligere social marginalisering af de arbejdsløse. For efterlønsmodtagerne kan det frivillige engagement medvirke til at fastholde en involvering i samfundslivet.
Det vigtigste aspekt i forbindelse med reglerne for dagpenge- og efterlønsmodtageres deltagelse i frivilligt arbejde er den usikkerhed og den afskrækkende effekt, som reglerne skaber. For mange kan usikkerhed om, hvorvidt frivilligt arbejde er lovligt afholde dem fra deltagelse – det gælder nok særligt i den ældre generation. Skal en ændring af reglerne have den ønskede virkning, er det derfor vigtigt, at der bliver tale om klokkeklare ændringer.
Beskæftigelsesministeriet har i udgangspunktet været afvisende overfor ønsket om ændringer. Efter flere henvendelser på embedsmandsniveau har Beskæftigelsesministeriets departementschef i et brev til Kulturministeriets departementschef slået fast, at ministeriet finder, at der med den nuværende ordning er fundet en rimelig balance mellem på den ene side de arbejdsmarkedspolitiske realiteter og på den anden side de lediges og efterlønsmodtagernes muligheder for udfoldelse i frivillige aktiviteter.
I brevet peges der desuden på, at Arbejdsdirektoratet netop har udarbejdet en ny pjece med informationer om, hvad man må som arbejdsløs og efterlønsmodtager. Beskæftigelsesministeriet forventer, at pjecen sammen med en henstilling til a-kasserne om skriftlighed i afgørelserne, vil være med til at afklare retstilstanden, således at usikkerheden om reglerne ikke længere vil være så stor. Idrætsorganisationerne har deltaget i arbejdet med at udarbejde pjecen, men finder ikke, at information alene løser problemerne.
Tæskeholdet foreslår, at reglerne ændres, således at alt frivilligt arbejde i almenvelgørende foreninger kan finde sted uden reduktion i dagpenge eller efterløn.
Porto på foreningsblade
Idrætsorganisationerne finder, at Posttilsynet udøver en meget stram praksis med hensyn til hvilke foreningsblade, der kan postbesørges til særligt lav takst.
I bekendtgørelsen om postbesørgelse til særligt lave takster fastsættes, at klubblade kan sendes til nedsat portotakst. Det gælder dog ikke, hvis de i overvejende grad består af brochurer, kataloger, fortegnelser, bøger, plakater, løsblade eller lignende. Særligt bestemmelsen vedrørende fortegnelser anvendes af Posttilsynet til at fratage idrætsklubbernes blade den lave takst. Begrundelsen er, at de overvejende indeholder resultatlister, lister med kontaktpersoner, invitationer til stævner mm., der af Posttilsynet vurderes som fortegnelser. Ifølge en undersøgelse, som Dansk Idræts-Forbund har gennemført vedrørende en række forhold i idrætsforeningerne, har 9% af de adspurgte foreninger oplevet, at få sat taksten på forsendelse af klubblade op inden for det seneste år. Det svarer til, at ca. 500 idrætsklubber har fået forhøjet portoen på deres klubblade med den begrundelse.
Trafikministeriet mener ikke, at der i praksis er nævneværdige barrierer for foreningernes mulighed for at benytte bladstøtteordningen. Ministeriet hævder, at Posttilsynet siden 1995 kun har behandlet 50 sager af den nævnte type, hvoraf kun en lille del vedrørte idrætsforeninger. Ministeriet specificerer dog ikke, hvordan sagerne afgrænses i den nævnte opgørelse, eller om der evt. udelukkende er tale om klagesager.
Tæskeholdet foreslår, at bekendtgørelsen om postbesørgelse til særligt lave priser ændres eller præciseres således, at bekendtgørelsens bestemmelser om fortegnelser ikke længere kan anvendes til at fratage idrætsklubblade besørgelse til lav takst.
Indberetningspligt for tilskud
Told og Skat har med virkning for 2001 indført indberetningspligt for offentlige tilskud. Indberetningspligten omfatter udover offentlige myndigheder også selvejende institutioner, foreninger mv., som forvalter en pulje udlagt af offentlige myndigheder. Idrættens organisationer, folkeoplysningsforbundene og ungdommens organisationer er således også omfattet af indberetningspligten. Indberetningspligten opleves af foreningerne som en administrativ byrde. Det skaber derudover en række problemer, at mindre foreninger ikke har CVR-nummer, hvorfor indberetningen i stedet foretages på formandens CPR-nummer. Det vurderes, at dette forhold indebærer en risiko for, at formanden efterfølgende må bruge tid på at afgrænse sin privatøkonomi og foreningens økonomi i forhold til Skattevæsenet.
Indberetningspligten er blevet til på baggrund af et ønske om at sikre indkomstbeskatning og om på sigt at styrke og koordinere administrationen af tilskudsordninger på forskellige ministerområder. Formålet er at undgå misbrug og styrke inddrivelsen af restancer. Imidlertid har indberetningspligten været mødt med en del kritik.
Skatteministeriet meddelte som svar på Kulturministeriets første henvendelse, at man var indstillet på at afskaffe indberetningspligten, men at en afskaffelse beroede på Finansministeriet. Finansministeriet meddelte herefter Skatteministeriet, at man mente, at ordningen skulle fastholdes, indtil en planlagt evaluering er gennemført i foråret 2003, og efterfølgende har Skatteministeriet meddelt, at man også her ønsker at fastholde indberetningspligten, indtil der er gennemført en undersøgelse af, hvorledes ordningen fungerer. Skatteministeriet har endvidere meddelt, at der sideløbende med undersøgelsen arbejdes med en model for, hvordan man kan undgå at foretage indberetning på personer ved tilskud til foreninger og lignende.
Tæskeholdet foreslår at afskaffe de selvejende institutioners og foreningers forpligtelse til at indberette tilskud.
Afvikling af brug af pesticider på offentligt ejede arealer
Som følge af en aftale mellem Miljøministeriet og kommunerne skal brugen af pesticider på offentligt ejede arealer være afviklet inden 1. januar 2003. Det skaber et problem for de 55 ud af de 138 golfklubber i Danmark, som er beliggende på offentligt ejede arealer. Det er nemlig endnu ikke lykkedes at udvikle alternative metoder til at holde golfbanernes greens tilstrækkeligt fri for ukrudt.
Miljøministeriet har meddelt, at man er opmærksomme på problemet, og at man vil foretage en evaluering af aftalen i 2003. På baggrund af evalueringen vil man drøfte, hvad der skal gøres ved de områder, hvor der er problemer med at afvikle brugen af pesticider. Det er imidlertid også Miljøministeriets holdning, at brugen af pesticider skal være udfaset inden 1. januar 2003. Brugen skal således være udfaset, før Miljøministeriet vil afgøre, om der evt. kan gives dispensation.
Danmarks Idræts-Forbund har holdt et møde med Miljøministeriet om spørgsmålet, hvor der ikke blev fundet nogen løsning på problemet.
Tæskeholdet foreslår, at der formelt bevilges en udsættelse af det endelige udfasningstidspunkt, allerede inden den planlagte evaluering er udført, således at golfbanerne ikke tvinges til udfasning, inden der er fundet alternative løsninger.
Udbetaling af feriepenge for honorarer
På folkeoplysningsområdet er en stor del af lønudbetalingerne honorarer for få timers arbejde. Feriepenge skal efterfølgende indbetales til FerieGiro. Foreningerne mener, at det kunne give mindre administration, hvis pengene kunne udbetales sammen med lønudbetalingen.
Beskæftigelsesministeriet har meldt tilbage, at man mener, at der allerede er tilstrækkelige muligheder for at udbetale feriepenge sammen med honoraret. Det gælder nemlig, at feriepengebeløb på under 500 kr. (svarende til en honorarudbetaling på 4000 kr.) kan udbetales udenom FerieGiro. Dette kan dog kun ske to gange om året for hver lønmodtager.
Folkeoplysningsforbundene udnytter allerede denne mulighed, men finder den administrativt omstændelig, fordi det kræver administration at holde styr på antallet af foredrag, den enkelte holder.
Tæskeholdet foreslår, at begrænsningerne på det årlige antal lønudbetalinger med indeholdte feriepenge, der kan foretages til den enkelte person, fjernes.
Indberetning af medlemstal
Idrætsforeningerne skal i henhold til folkeoplysningloven indberette medlemstal til kommunerne. Der skal også indberettes til idrættens hovedorganisationer. Indberetningerne er ikke koordinerede, hverken med hensyn til indberetningstidspunkt eller med hensyn til karakteren af de oplysninger, der skal indberettes.
Idrætsorganisationerne har koordineret indbyrdes og har taget spørgsmålet op med Kommunernes Landsforening. KL kan imidlertid ikke pålægge medlemmerne at følge den indberetningsform, som man er blevet enige med idrætsorganisationerne om.
Idrætsorganisationerne har derfor peget på, at problemet kan løses gennem en ændring af folkeoplysningsloven, således at der i loven eller tilknyttede bekendtgørelser fastlægges normer for indberetningen til kommunerne. Undervisningsministeriet har i første omgang gjort gældende, at en sådan ændring vil virke modsat intentionerne i folkeoplysningsloven om, at den enkelte kommune i høj grad selv må tilrettelægge administrationen af tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Ministeriet vil dog tage initiativ til et møde med idrætsorganisationerne om sagen.
Tæskeholdet foreslår, at der snarest muligt gennemføres en harmonisering af indberetningerne, men at eventuelle politiske initiativer i sagen afventer den nærmere afklaring mellem idrætsorganisationerne og Undervisningsministeriet.
Skattefri godtgørelser til frivillige ledere
Tæskeholdet finder, at taksterne for de beløb, der skattefrit må udbetales til frivillige ledere til dækning af telefonudgifter mv., er sat for lavt. Det betyder, at de faktiske udgifter i stedet skal afregnes med lederne efter faktura, og det er administrativt langt mere krævende. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har i forbindelse med den netop gennemførte ændring foreslået beløbene hævet til i alt 5000 kr. mod nuværende 3500 kr. DIF anslår, at i alt ca. 100.000 ledere og trænere modtager den skattefri godtgørelse i forbindelse med deres virke i en idrætsforening.
Skatteministeriet finder, at taksterne med den forhøjelse, som netop er gennemført (fra 1000 til 1200 kr. årligt for telefon og fra 700 til 800 kr. for andre administrative omkostninger) er rimelige, og ministeriet finder ikke, at der er grundlag for at forhøje dem.
Idrætsorganisationerne vil i løbet af det kommende år søge at dokumentere omfanget af de faktiske udgifter. Det vil ske ved at bede et mindre udsnit af frivillige ledere om at føre et minutiøst regnskab for de udgifter, der er forbundet med det frivillige lederarbejde. Undervisningsministeriet og Socialministeriet vil undersøge, om reglerne anvendes af de frivillige foreninger på de to områder, og om taksterne opfattes som tilstrækkelige.
Tæskeholdet foreslår, at taksterne for de beløb, der skattefrit må udbetales til frivillige idrætsledere mv. hæves, men at eventuelle politiske initiativer på området afventer, at idrætsorganisationernes dokumentation færdiggøres.
Ad 2 Tæskeholdet følger løbende op problemet og de foreslåede løsninger
Arbejdsskadeforsikringer
Idrætsforeningerne skal tegne arbejdsskadeforsikring for såvel frivillige medhjælpere som kontraktansatte idrætsudøvere. Imidlertid oplever man, at det er meget svært for disse grupper at opnå erstatning for arbejdsskader og ulykker opstået i forbindelse med idrætsudøvelsen og det frivillige arbejde i foreningen.
Dette forhold beror dels på de særlige forhold, der gør sig gældende for foreninger, hvor der ikke er et ansættelsesforhold mellem foreningen og de medlemmer, der virker som frivillige medhjælpere, og dels på de særlige forhold, der gør sig gældende omkring sportsudøvelse.
For at en person kan anses for at være omfattet af arbejdsskadesikringloven er det en betingelse, at der foreligger et ansættelsesforhold. Det gør der som regel ikke mellem en idrætsforening og dens medlemmer, men efter en konkret vurdering kan et medlem dog være omfattet, hvis det udførte arbejde går ud over, hvad der må antages at være almindelig deltagelse i foreningens arbejde. Disse konkrete vurderinger falder imidlertid i praksis meget forskelligt ud. To i princippet identiske sager kan meget ofte få et forskelligt udfald, og retspraksis forekommer derfor både usammenhængende og uigennemskuelig.
Med hensyn til skader opstået ved sportsudøvelse gælder der - udover det traditionelle ulykkesbegreb - også et særligt vilkår for sportsskader. Ved et ulykkestilfælde forstås i lovens forstand en tilfældig, af den sikredes vilje uafhængig, pludselig udefrakommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge. For ulykkestilfælde opstået i forbindelse med sportsudøvelse gælder det dog specielt, at der skal være tale om en usædvanlig afvigelse i forhold til spillets almindelige afvikling. Også denne bestemmelse har haft inkonsekvens i retspraksis som resultat.
Idrætsorganisationerne har foreslået, at problemerne kan løses ved at lave en præciserende vejledning om omfattelsesbestemmelserne, samt ved at vurdere arbejdsskader i forbindelse med sportsudøvelse alene med udgangspunkt i det
traditionelle ulykkesbegreb.
Beskæftigelsesministeriet v/Arbejdsskadestyrelsen har svaret, at idrætsforeningerne kan overveje at tegne kollektive ulykkesforsikringer for at få bedre dækning. Styrelsen har i øvrigt ikke kommenteret ønsket om en præciserende vejledning. Kulturministeriet har på ny rejst sagen overfor Beskæftigelsesministeriet og blandt andet videreformidlet DGI’s eksempelmateriale. Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse svaret, at der arbejdes med en arbejdsskadereform, som vil betyde at en række skader, der i dag afvises, fordi sportsudøveren måtte være forberedt på hændelsen, fremover skal anerkendes.
Tæskeholdet følger løbende sagens udvikling. DGI vil udarbejde et forslag til vejledning vedrørende omfattelsesbestemmelserne.
Afgifter på motorkøretøjer
Afgifter på motorkøretøjer er med til at gøre en række discipliner indenfor motorsporten meget dyre, og de unges deltagelse i sporten hindres dermed. Tæskeholdet har derfor foreslået en afskaffelse eller nedsættelse af afgiften kombineret med en evt. indførelse af en særlig nummerplade, som skal lette myndighedernes mulighed for kontrol.
Både Skatteministeriet og Justitsministeriet er positivt indstillet overfor en ændring af de gældende regler. Skatteministeriet påpeger, at et provenutab på anslået 2 mio. kr. skal finansieres, samt at deres positive holdning kun vedrører rallybiler, som ikke kan anvendes til almindelig privatkørsel, mens man ikke vil være med til en afgiftsfritagelse for Enduro-motorcykler, som man mener godt kan anvendes til almindelig kørsel. Endvidere er det en forudsætning for Skatteministeriet, at der indføres særlige sportsnummerplader. Justitsministeriet foretrækker, at man i stedet benytter særlige ønskenummerplader og finder ikke, at en afgiftsfritagelse nødvendiggør særlige nummerplader. Det må dog formodes, at der vil kunne skabes enighed om en løsning.
Rigspolitiet har oplyst, at der i juni 2002 var 135 motorkøretøjer registreret med særlig dispensation til motorløb. Det må formodes, at antallet vil stige, hvis afgiften sættes ned.
Dansk Motorsports Union (DMU) og Dansk Automobil Sports Union (DASU) er i hovedtrækkene tilfredse med det foreslåede. Dog er man i DMU uforstående overfor Skatteministeriets holdning om, at afgiftsfritagelsen ikke skal omfatte Enduro-motorcykler. Ifølge Unionen er der ikke forskel på, i hvilket omfang rallybiler og Enduro-motorcykler kan anvendes til normal kørsel. DASU foreslår, at nummerpladespørgsmålet løses ved at anvende gule nummerplader, som i forvejen signalerer at bilen er afgiftsfritaget.
Tæskeholdet foreslår, at sagen søges løst i en dialog mellem de involverede parter og vil i øvrigt løbende følge sagen.
Udstedelse af visum til udenlandske idrætsudøvere, udvekslingsstudenter og unge udlændinge, der deltager i frivilligt arbejde.
Tæskeholdet har peget på, at såvel idrætsorganisationer som udvekslingsorganisationer bruger unødig megen tid på at skaffe visum til idrætsudøvere og udvekslingsstudenter. Det foreslås derfor, at der indføres et særligt visum for disse grupper, således at sagsbehandlingstiden kan afkortes og visumkravene lempes.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration meddeler, at man altid bestræber sig på at behandle visumansøgninger fra sportsudøvere og udvekslingsstudenter på en hurtig og smidig måde. Sagsbehandlingstiderne var længere i 2000 og 2001 pga. indførslen af ny edb-system, men de er nu i 2002 forkortet væsentligt. Ministeriet skønner således, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nu er på 14 dage. Der er endvidere indgået en række aftaler med udvekslingsorganisationerne for at forkorte sagsbehandlingstiden. Ministeriet mener således, at de gældende procedurer fungerer tilfredsstillende
Tæskeholdet vil i løbet af 2003 følge op på spørgsmålet ved at rette henvendelse til Dansk Ungdoms Fællesråd med henblik på at få afklaret, om sagsbehandlingstiderne nu er af en acceptabel længde.
Skattemæssige begunstigelser for gaver og arv
Som et resultat af arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende det private sociale initiativ er kravene til foreninger, som kan modtage gaver, arv mv., der giver skattemæssige fordele for giveren, blevet lempet således, at de nu kun skal have 300 kontingentbetalende medlemmer mod tidligere 500 og 100 årlige bidragsydere mod tidligere 150. Tæskeholdet har anmodet Skatteministeriet om en vurdering af, hvorvidt de gennemførte lempelser har været tilstrækkelige. Skatteministeriet har svaret, at man mener, at det er for tidligt at vurdere dette.
Tæskeholdet vil følge op på spørgsmålet og evt. på ny foreslå en evaluering.
Lovgivning om lotterier og spil
Tæskeholdet har foreslået, at grænsen for, hvor der skal svares afgift af gevinster i lotterier og spil, sættes betragteligt op fra de nuværende 200 kr. Afgiften betales af den, der afholder lotteriet, og det betragtes som en administrativ byrde, at der skal svares afgift af hver enkelt præmie, uanset om den er kontant eller ikke.
Skatteministeriet henviser i sit svar til, at spørgsmålet om en ny struktur for spilleafgifter er blevet behandlet i rapporten "Spil i fremtiden - overvejelser om en samlet spillelovgivning". I rapporten diskuteres både en egentlig afskaffelse af afgiften og en omlægning således, at afgiften ikke er knyttet til den enkelte præmie, men enten til den samlede gevinstsum eller den samlede indtægt ved lotteriet. Begge dele vil være en administrativ lettelse, og evt. også en økonomisk lettelse for de små foreninger. Skatteministeriet skriver, at spørgsmålet indgår i de overvejelser, den nuværende regering er i gang med om en samlet spillelovgivning. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på en model.
Tæskeholdet vil følge op på spørgsmålet i forhold til det igangværende lovrevisionsarbejde.
Regler vedrørende sejlads på vandløb mv.
Tæskeholdet har peget på, at regelsættet for hvor og hvordan, der må sejles på søer og vandløb, er spredt i en lang række forskellige love og bekendtgørelser. Det medfører en del "lov-detektiv-arbejde" for kano og kajakklubberne.
Miljøministeriet har svaret, at man vil vurdere, om der kan opnås forenklinger ved at samle sejladsreguleringen i én lov i forbindelse med en revision af vandløbsloven. Man vil endvidere overveje, om der kan etableres en samlet information om sejladsreguleringen på Internettet via Naturnet.dk
Tæskeholdet vil følge op på, hvad Miljøministeriet vælger at gøre i sagen, særligt i forhold til forslaget om at etablere en samlet information på Naturnet.dk.
Regler vedrørende motorsportsbaner
Tæskeholdet har foreslået, at administrationen vedr. godkendelser mv. af nye motorsportsbaner koordineres af en enkelt myndighed. Det vil smidiggøre og evt. afkorte sagsbehandlingen af ansøgninger om anlæg af nye motorsportsbaner.
Miljøministeriet v/Miljøstyrelsen svarer ikke på forslaget om at samle administrationen af godkendelser mv. I stedet svarer ministeriet som om, det var blevet foreslået, at tage motorsportsbanerne af listen over godkendelsespligtige virksomheder, hvilket Miljøstyrelsen tilsyneladende ikke afviser. Styrelsen ønsker dog ikke, at en sådan beslutning skal træffes løsrevet fra de øvrige overvejelser om revision af listen.
Tæskeholdet vil følge op på, hvad der sker i relation til revisionen af listen over godkendelsespligtige virksomheder, og evt. gentage forslaget om at samle administrationen i en myndighed, såfremt motorsportsbanerne fortsat figurerer på listen.
Tilladelse til afholdelse af boksestævner
Tæskeholdet har forslået at ophæve Justitsministeriets cirkulære om offentlige boksekampe. Cirkulæret indeholder en bestemmelse om, at offentlige boksekampe ikke må finde sted uden tilladelse. Bestemmelsen er overflødig, da alle boksearrangører overholder de internationale retningslinier om amatørboksning, der følger samme regler som cirkulæret.
Justitsministeriet har meldt tilbage, at man allerede er i gang med overvejelser om afskaffelse af tilladelsen. Spørgsmålet indgår i ministeriets bidrag til regeringens handlingsplan vedrørende regelforenkling og modernisering af den offentlige sektor.
Tæskeholdet vil følge op på, at Justitsministeriets initiativ føres ud i livet på hensigtsmæssig vis.
