12.10.2001
V/ Skolechef Kirsten Berntsen, Fredericia kommune.
Medlem af bestyrelsen for Børne- og Kulturchefforeningen
Værdier og rummelighed
"Det er godt at gå i skole, når man lærer noget og har venner". Sådan udtrykte en dreng på 12 år sin meget enkle definition på et godt skoleliv.
Udgangspunktet for en god skole er, at børnene får udviklet deres selvværd og selvtillid gennem en faglig indlæring og i samværet med hinanden i det sociale fællesskab.
Langt de fleste børn har det godt i skolen. De trives, de lærer noget og har gode kammerater.
Men der grund til at være opmærksom på den mindre gruppe, der ikke trives, enten fordi der er tale om problemer med at lære eller med kammeraterne.
En stigning i antal henvisninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Familierådgivningen kan give anledning til at spørge, om der er blevet flere børn, der ikke kan klare sig eller ikke trives, eller det er folkeskolen, der er blevet mindre rummelig.
Det hedder i folkeskoleloven, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev. Det er en udfordring, som også kræver, at der er fokus på den sociale dimension i skolen.
Spørgsmålet om børnenes trivsel og oplevelse af accept af sig selv i fællesskabet er derfor meget centralt i diskussionen om folkeskolens rummelighed.
Hvordan indgår børnenes forskelligheder og forskellige kulturelle baggrunde – også etniske - som en styrke i skolens dagligdag?
Fællesskabet og mangfoldigheden er en del af folkeskolens rummeligheden og de værdier, der bevidst eller ubevidst er knyttet til skolens virksomhed.
Undervisningsministerens oplæg om "Værdier i virkeligheden" fra 2000 har været med til at sætte fokus på, at udvikling af folkeskolen kræver holdninger og værdier.
Hvad er skolens værdigrundlag i en fortravlet og presset hverdag, hvor der fyger med krav fra alle sider?
Hvordan passer skolens og den enkeltes lederes og medarbejderes værdier med de værdier, som børnene og deres forældre står for?
Spørgsmålet om folkeskolens rummelighed kan derfor ikke besvares isoleret. Det kræver en diskussion om værdier, pædagogik og udvikling set ud fra børnenes forskellige behov.
Udvikling af det pædagogiske miljø
Folkeskolen er under konstant udvikling. Det viser bl.a. evalueringen af udviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000".
Skolens ledelse, bestyrelse og medarbejdere er positive overfor at arbejde med politisk fastsatte fokuspunkter og mål.
Der har bl.a. været stor lyst og vilje til at arbejde med større sammenhæng og helhed i de yngste børns hverdag ud fra et ønske om at kvalificere skoledagen yderligere og herved være med til at øge rummeligheden i dagligdagen gennem en fælles indsats fra både lærere og pædagoger.
I den forbindelse er der peget på udvikling af et tolerant og rummeligt miljø gennem følgende væsentlige mål for børnene:
- Fordybelse og eksperimenteren
- Udvikling af selvværd og selvtillid
- Større oplevelse af sammenhæng i et dagsforløb frigjort fra klokken
- Styrkelse af det sociale sammenhold i børnegruppen og udvikling af det enkelte barns sociale kompetencer.
Disse mål er ikke blevet mindre aktuelle i forbindelse med Undervisningsministeriets krav om klare mål for elevernes personlige og alsidige udvikling, der træder i kraft den 01.08.02.
Opgaven er ikke ny, det nye er, at den skal beskrives, skriver Undervisningsministeren i sit forord.
Erfaringerne med udvikle i de første år i skolen, kan med fordel bruges til en udvikling af større helhed og sammenhæng i hele skolen.
Der er brug for at bryde med vanetænkningen for at opbygge et læringsmiljø, der giver differentierede og fleksible muligheder for det enkelte barn – ikke bare intellektuelle muligheder men også sociale muligheder.
Den traditionelle klasseundervisning skal erstattes af varierede arbejdsformer og forskellige former for holddannelser. Udvikling af IT er væsentlig i en fremtidsrettet og differentieret undervisning, men det er også vigtigt at understrege betydningen af, at der opbygges et mobningsfrit læringsmiljø, hvor der er plads til venskaber og til at håndtere konflikter.
Kompetente medarbejdere der tager ansvar
I en fastholdelse og fortsat udvikling af rummeligheden er medarbejdernes – lærernes og pædagogernes – personlige såvel som faglige kompetencer meget afgørende.
Det gælder bl.a. i forhold til problemer og konflikter, hvor den professionelle rolle kommer på prøve.
Hvad kan man selv gøre i den konkrete situation? Hvad kan forældrene gøre? Hvad kan man gøre i fællesskab?
Den kultur, hvor man automatisk henviser til PPR eller Familierådgivningen, kan kun brydes ved, at der i det daglige arbejde er kompetente medarbejdere og ledere, der tør handle, når det er nødvendigt.
Udviklingen af det pædagogiske miljø med fokus på rummeligheden og trivselen kræver fortsat udvikling af kompetencer og kvalifikationer hos folkeskolens ansatte.
Rummeligheden har også grænser
Uanset rummeligheden i folkeskolens normalmiljø vil en mindre gruppe have brug for særlige tilbud i kortere eller længere perioder.
Det er derfor nødvendigt, at der i tilknytning til normalmiljøet opbygges tilbud, der tilgodeser de børn og unge, hvis problemer kræver særlig støtte og struktur.
De målrettede tilbud skal være en del af det kommunale tværfaglige samarbejde, hvor der skal sikres helhed og sammenhæng i det pædagogiske, i det sociale og i familiebehandlingen.
Målet med den særlige indsats er at bringe barnet og den unge tilbage til normalmiljøet med større eller mindre støtte.
Samspillet mellem normalmiljøet og specialmiljøet er meget afgørende for, at der sker en fortsat kvalitetsudvikling af begge områder til gavn for rummeligheden og børnene.
Folkeskolens rummelighed forudsætter dialog og handlinger på forskellige niveauer ud fra fælles mål og fælles værdigrundlag.
-------------------------------
Fredericia den 12.10.2001
