Kirsten Berntsen
30.02.2002
Selvstyrende teams – en integreret del af folkeskolens fortsatte udvikling
Folkeskolelovens bestemmelser
I folkeskoleloven understreges lærersamarbejdet en væsentlig forudsætning for, at der kan tages udgangspunkt i det enkelte barn og skabe de nødvendige udfordringer for alle.
Det gælder ikke mindst § 18 stk. 2, hvor der står: "Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever:"
Lærernes arbejdstidsaftale
I forbindelse med OK 99 blev LC og KL enige om et notat "En skole på vej". Heri præciseres de pædagogiske mål, og arbejdstidsaftalen er støttende for disse mål.
Lærersamarbejdet nævnes i den forbindelse som et selvstændigt afsnit.
Lærersamarbejdet er ikke noget nyt, det nye er kravet om samarbejdet som en forudsætning for undervisningens kvalitet. I OK 99 nævnes selvstyrende teams som en mulighed, hvor der stilles en række krav til ansvaret for at deltage i denne samarbejdsform. Opfyldes kravene skal der gives et kronebeløb, som aftales mellem parterne.
Med disse nye muligheder i overenskomsten flyttes fokus i højere grad fra den enkelte lærer til det fælles samarbejde om undervisningens indhold og struktur.
Den fleksible skole
En fortsat udvikling af indholdet i skolen kræver opmærksomhed på undervisningens organisation og fleksibilitet. Det er ikke kun den enkelte lektion, der skal være opmærksomhed på, det er den enkelte skoledag og hele skoleåret.
Kravet om at skulle skabe udfordringer for alle, forudsætter en fleksibel skole med varierede og alsidige undervisningsformer, der har udgangspunkt i de enkelte elevers behov og kompetenceudvikling.
Der skal være fokus på såvel fagligheden som elevernes alsidige udvikling, som det er præciseret fra Undervisningsministeriet gennem klare mål.
Og her det så, at ledelsen og organiseringen af lærersamarbejdet er afgørende for, at folkeskolen og dens medarbejdere kan leve op til kravene.
Helhed og sammenhæng
Ansvaret for en fleksibel og sammenhængende undervisning er at fælles anliggende. Der skal samarbejdes om de enkelte klasser eller årgange for at give den størst mulige kvalitet og rationalitet i skoledagen. Eleverne skal sikres tid til fordybelse i de forskellige fag og emner, ud fra fælles mål og planlægning, der giver helhed og sammenhæng.
Helheden i skoledagen forudsætter, at der overordnet sættes mål for, hvordan organiseringen af undervisningen på de forskellige årgange skal finde sted.
Erfaringerne med læreres og pædagogers arbejde med udvikling af større helhed og sammenhæng i de yngste årgange kan med fordel bruges til en samlet udvikling af hele skolen.
Størst mulig kompetence til medarbejderne
Et kvalificeret samarbejde mellem medarbejderne skal ses som en del af en værdibaseret ledelse, hvor målet er at tillægge den enkelte medarbejdere størst mulig kompetence i forhold til elevernes undervisning.
Det giver nye muligheder for fleksibilitet, når teamet omkring en klasse eller årgang f.eks. selv kan planlægge, hvornår eleverne skal møde, hvilke emner, der skal undervises i på hvilke dage og hvilke lærere, der skal være tilstede hvornår.
At være en del af et selvstyrende team betyder, at der samarbejdes om den pædagogiske, den sociale
og den faglige planlægning af arbejdet – herunder årsplaner, målfastsættelse og evaluering for den enkelte elev og klassen eller holdet som helhed.
Det kræver ledelse
Det lyder enkelt, men ikke desto mindre kræver det ledelse at give medarbejderne både frihed og ansvar til i fællesskab at kunne styre indholdet i undervisningen gennem fleksibel organisationen og tilrettelæggelse.
Det kræver ledelse, fordi skoleledelsen og bestyrelsen skal i samarbejde med medarbejderne have overblik over skolens mål for undervisningen og ikke mindst for den konkrete udmøntning af målene.
Hvis ikke der ledelsesmæssigt tages stilling til indhold og organisation, vil den enkelte lærer komme til at befinde sig i et spændingsfelt mellem flere teams på forskellige årgange. Hvis et selvstyrende team skal fungere efter hensigten, vil det ikke være muligt at være involveret mere end i et team. Alt andet vil opleves som ineffektivitet og give uforholdsvis mange møder.
Her kommer så ledelse ind, så der fra starten ikke kun tænkes snævert omkring enkelte klasser. Der kan være brug for at tænke i større helheder.
Det kan være nødvendigt at koncentrere lærernes engagement på 3 – 4 årgange, hvis samarbejdet skal have den tilsigtede effekt.
Det kunne f.eks. være tale om:
0.- 3. klasse
4. – 6. klasse
7. – 9. klasse
Der er i denne opdeling forudsat, at 10. klasserne er organiseret i et selvstændigt center eller skole.
En sådan opdeling er ikke uden problemer i forhold til den traditionelle måde at tænke fagfordeling på. Til gengæld kan der her sikres en optimal samarbejdsstruktur, hvor tiden først og fremmest bruges på kerneydelsen.
Selvstyrende teams skal fortsat udvikles
Begrebet selvstyrende teams er ikke fast begreb. Det er først og fremmest en samarbejdsform, der skal være under fortsat udvikling i forhold til indholdet i skolen.
Det er afgørende, at diskussionerne om selvstyrende teams er en del af den enkelte skoles pædagogiske overvejelser forud for det kommende skoleår.
Det er vanskeligt at forestille sig, at grupper af medarbejdere på en skole er i selvstyrende teams, mens andre grupper er organiseret på mere traditionel vis. Der skal tages stilling til, hvor man pædagogisk vil hen og hermed til, hvordan man vil får indfriet målene i praksis.
Derfor skal der hele tiden være fokus på næste skridt i udviklingsfasen – også når det gælder selvstyrende teams.
Afsluttende
På denne baggrund ser BKF på udviklingen af selvstyrende teams som en del af folkeskolens fortsatte udvikling, hvor kompetente medarbejdere er afgørende for at fastholde kvaliteten i den udviklingsorienterede skole.
Fredericia, den 30.03.02
Kirsten Berntsen
