23.03.2004
Hans Jørgen Franks indlæg i Folkeskolen nr. 12 må kalde på et svar fra Børne- og Kulturchefforeningen.
For det første: Når jeg som formand for de kommunale børne- og kulturchefer beskæftiger mig med den vidtgående specialundervisning og dens skæbne efter strukturkommissionen baserer det sig bl.a. på, at jeg har været lærer på en skole, hvortil der var tilknyttet en centerklasserække, at jeg har siddet i skolebestyrelsen på selv samme skole, at jeg har været kontorchef i en amtskommune og der bl.a. beskæftiget mig med de handicappede børns overgang mellem skole og ungdomsuddannelse og at jeg som direktør i Næstved Kommune har en række skoler, der er entreprenør for amtet på 20.2 -området. Hvis jeg derfor skal blive i Hans Jørgen Franks retorik, så har jeg i hvert fald engang vidst noget om 20.2-undervisning.
For det andet: Hans Jørgen Frank får det næsten til at se ud som om Børne- og Kulturchefforeningen er en underafdeling af KL. Nærmest lakajer som KL blot kan sende på banen med budskaber. Det er naturligt, at vi som direktører og chefer har et tæt samarbejde med KL og at vi ofte har sammenfaldende synspunkter. Men vi udarbejder vores notater og strategier uafhængigt af KL baseret på den faglige viden vi som chefer har om området. Når vi har foreslået ministeren, at hun overvejer, om der er behov for en specialundervisningsbestemmelse, hvis kommunerne får det fulde ansvar for folkeskoleområdet, så skyldes det at 20.2.–bestemmelsen efterhånden alene er blevet en henvisnings – og ansvarsparagraf. Vi er nervøse for en udvikling, hvor en given diagnose automatisk betyder henvisning til et givent tilbud. Vi finder derimod langt mere relevant at drøfte, hvilke pædagogiske tilbud, der skal tilbydes til det enkelte barn , ud fra barnets og familiens forudsætninger og personalets og skolens kompetencer. Derfor tager vi afsæt i folkeskolelovens bestemmelse om undervisningsdifferentiering samtidig med, at vi understreger, at vores forslag ikke er et besparelsesforslag.
I vores oplæg om ” hvordan vi knækker kurven på specialundervisningsområdet” og ”fra specialundervisning til normalundervisning”, som kan findes og læses på www.bkchefer.dk , argumenterer vi for en større sammenhæng mellem normal – og specialområdet og for en større rummelighed i skoler og daginstitutioner. Men vi siger også, at alle børn ikke kan rummes i normalmiljøet og at det er vigtigt med specialkompetencer hos og efteruddannelsestilbud til personalet.
For det tredje: I BKF`s pressemeddelelse om strukturkommissionen og i vores kommende høringssvar understreges det, at der er behov for en nærmere analyse af tilbudene til børn med vidtgående handicaps- ikke mindst tilbudene til de meget små handicapgrupper, hvor der er behov for landsdækkende eller landsdelsdækkende tilbud. Vi understreger også, at der fortsat er behov for specialtilbud og for personale med specielle kompetencer .
Vi prøver ikke at skjule, at overtagelsen af det fulde ansvar for den vidtgående specialundervisning skal tages meget alvorligt i den enkelte kommune og at overgangen fra amt til kommuner forudsætter et nøje planlægningsarbejde bl.a. med inddragelse af personaleorganisationer og personale.
Så derfor Hans Jørgen Frank: Læs BKF`s notater om specialundervisning!
Per B. Christensen
Børne- og Kulturdirektør
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
