12.11.2002
Vejledningscentre
BKF positiv - iblandet nogle stænk af malurt!
v/ formanden for Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved.
Gennem længere tid har Børne- og Kulturchefforeningen argumenteret for, at der kommer mere kvalitet, mere helhed og sammenhæng i vejledningsindsatsen og mere fokusering på de unge, der har vanskeligt ved at træffe et uddannelses- og erhvervsvalg. Derfor er vi generelt positiv overfor intentionerne i lovforslaget om "ungdommens uddannelsesvejledning".
Vi finder det således vigtigt:
At kommunerne får det samlede ansvar for vejledningsindsatsen for unge i "Ungdommens Uddannelsesvejledning",
At der herigennem skabes større helhed og sammenhæng i vejledningsindsatsen,
At der fortsat sikres folkeskolerne ressourcer til gennemførelsesvejledning og UEA-undervisning,
At der overføres ressourcer fra skolernes og uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats til de nye fælleskommunale centre,
At der gennem etableringen af centrene gives mulighed for at øge kvaliteten af vejledningsindsatsen,
At kommunerne skal opstille mål og handleplaner for vejledningsindsatsen, der tager udgangspunkt i overordnede nationale mål.
At vejledningsindsatsen i højere grad målrettes mod de unge, der har svært ved at træffe et uddannelsesvalg og at udvikles nye vejledningsmetoder mod denne målgruppe.
At der lægges op til en fælles vejlederuddannelse.
At styrke den opsøgende virksomhed overfor de unge, der dropper ud af uddannelsessystemet.
God tid til planlægning – og undgå bureaukratisering.
BKF ser dog også en række problemfelter ved det udkast til lovforslag, vi har modtaget til høring, hvilket foreningen også har fremført i vores høringssvar.
Det er meget vigtigt, at kommunerne får god tid og ressourcer til at udvikle og danne de nye vejledningscentre. Der er således behov for at samordne og differentiere de kommunale mål for indsatsen og til at etablere et konstruktivt samarbejde mellem kommuner, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
Herudover vil der formentlig være en række personalemæssige og økonomiske konsekvenser af den vejledningsmæssige omlægning , som kommunerne skal have mulighed for at føre ud i livet.
Det er også vigtigt at de nye vejledningscentre ikke udvikler sig til en unødig bureaukratisk og organisatorisk overbygning, men at vejledningscentrene i praksis udfører en handlingsorienteret og kvalificeret vejledningsindsats overfor de unge og indgår i et dynamisk samspil med AF,kommuner og uddannelsesinstitutioner.
Konfliktmuligheder
Der er i lovudkastet indbygget en række potentielle ledelsesmæssige konflikter, f.eks. gennem at ledelsen af skolevejledningen er placeret i de nye centre , samtidig med at selve skolevejledningen fortsat udfoldes i folkeskolen.
Økonomien er også en barriere. Derfor foreslår vi Undervisningsministeriet, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvordan økonomien til de nye centre tilvejebringes dels som overførsler fra staten og amterne til kommunerne og dels som bidrag fra de deltagende kommuner.
Hvorfor dette hastværk ?
I BKF undrer vi os over, at Undervisningsministeriet ikke har ventet med at udsende lovudkastet til man har indhøstet de første erfaringer med "Kvalitet i Ungdomsvejledning" og anvendelsen af uddannelsesbøger i uddannelsessystemet. I en tid, hvor ministeriet lægger så megen vægt på evaluering og dokumentation overfor kommuner , skoler og uddannelsesinstioner kan det undre, at man ikke selv ønsker at indhøste de relevante erfaringer fra udviklingsarbejder før man fremsætter ny lovgivning. BKF forventer, at ministeriet vil tage afsæt i disse erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser , vejledninger og handlingsplaner.
BKF forventer endelig, at Undervisningsministeriet koordinerer vejledningsinitiativerne for unge og voksne med Beskæftigelsesministeriet, således at kommunerne ikke efterfølgende oplever koordineringsvanskeligheder på dette område i forhold til Arbejdsformidlingen og de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Efterskolerne skal med og ungdomsuddannelserne skal gøres rummelige
For at styrke den fortsatte kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen på efterskoler og frie skoler bør disse skoler også være omfattet af lovforslaget. Finansieringen af diss skolers deltagelse bør nærmere præciseres.
Børne- og Kulturchefforeningen har i høringssvaret til Undervisningsministeriet foreslået, at Uddannelsesstyrelsen også tager initiativ til et udredningsarbejde om rummelighed i ungdomsuddannelserne. Kommunerne arbejder i disse år med spørgsmålet om rummelighed i skolen og på det kommunale arbejdsmarked. Det er dog ligeså tiltrængt, at ungdomsuddannelserne ser på deres rummelighed og deres evne til at fastholde unge i et uddannelsesforløb. Spørgsmål om lærerholdninger og metodeudvikling er vigtige elementer i et sådant udredningsarbejde. Rummelige ungdomsuddannelser er en af flere forudsætninger for at flere unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse og uddannelsesniveauet i Danmark øges.
