BKF Nyt januar 2012
BKF

18.01.2012

 
Godt nytår
I ønskes alle et rigtig godt nytår.
 
Vi har taget fat på 2012. Det bliver bestemt et udfordrende år for os som kommunale chefer.
Finanskrisen er langt fra overstået, hvorfor det økonomiske råderum bliver mindre også i de kommende år. Men det er ikke tilfældet med de forventninger der er til den kommunale velfærdsproduktion. Dette kræver effektiviseringer samt innovative løsninger.
 
Bestyrelsen vil på sit møde i januar fastlægge sin overordnede arbejdsplan, samt arbejdsplan for de landsdækkende faglige netværk, og vi vil orientere herom på regionsformandsmødet i januar samt i BKF Nyt i februar måned.
 
Udover de helt overordnede perspektiver om effektivitet og innovation, vil der være et par helt store opgaver for BKF i 2012.
 
Vi kommer til at bruge mange kræfter på at beskrive den nye form for specialisering, som vi er i fuld gang med at implementere på det specialiserede social område og på specialundervisningsområdet. Vi kalder det Ny-specialisering. Her er fokus på de nye arbejdsmetoder og tilgange vi anvender når den specialiserede indsats sker i eller meget tæt på børnefællesskaberne i klassen og i lokalsamfundet.
 
2012 bliver også året, hvor vi sammen med Børne- og Undervisningsministeren, Danmarks Lærerforening, KL, Skole og Forældre samt eleverne skal have etableret et partnerskab om folkeskolens udvikling. Vi forventer, at dette sker med afsæt i et udspil fra ministeren om Ny Nordisk Skole.
 
Og så skal vi have taget en drøftelse i vores egen forening om os selv. Hvordan sikrer vi fremadrettet at vores forening står stærkt i offentligheden? Vi vil sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der er i netværkssamfundet, og hvordan interessevaretagelse bedst kan varetages i denne kontekst.
 
Vi vil endvidere drøfte, hvordan vi skaber den optimale kommunikationsplatform for vores forening. Dette kræver en afklaring af, hvad det er for kerneopgaver vores forening skal varetage, samt hvordan vi bedst muligt varetager disse opgaver gennem at aktivere så mange af BKF’s medlemmer som muligt.
 
Bestyrelsen igangsætter en drøftelse med regionerne i januar og processen som så vil fortsætte frem til vores generalforsamling, hvor bestyrelsen vil lægge op til en afsluttende drøftelse.
 
Det er bestyrelsens håb, at vi i løbet af processen kommer bredt ud til jer alle.
 
Godt nytår.
 
Evaluering af Projekt Skoleudvikling.



























3. Inspirationshæftet om Turbodansk:
 
 
 
 
4. Inspirationshæftet Veje til IT i undervisningen:


















5. Inspirationshæftet om Taskforces som organisatorisk redskab

1. Inspirationshæftet om Undervisningsassistenter:
























2. Inspirationshæftet om Erhvervsklasser:
Et stort og mangesidet udviklingsprojekt har nået sin afslutning. Projekt Skoleudvikling er et udvik­lingsprojekt, der er blevet gennemført i årene 2009-2011. Udviklingsprojektet har haft til hensigt at forbedre indsatsen for udsatte og fagligt svage elever og styrke overgangen fra folkeskole til ung­doms­uddannelse. Projektet er finansieret af bl.a. uforbrugte midler fra Globaliseringsaftalen og mid­ler fra satspuljeforliget 2009. Der er i de tre år gennemført 164 forsøgs- og udviklingsarbejder inden for temaerne:
  1. Undervisningsassistenter
  2. Erhvervsklasser
  3. Turbodansk
  4. Veje til IT i undervisningen
  5. Taskforces som organisatorisk redskab
 
I forbindelse med projekt Skoleudvikling er der for hvert af ovennævnte indsatsområder udarbejdet et hæfte til inspiration for såvel skoleledelse som lærere. Inspirationshæfterne kan downloades fra ministeriets hjemmeside www.uvm.dk
BKF har sammen med øvrige interessenter været med i den følgegruppe, der i de forløbne tre år har fulgt projektet.
 
Hæftet bygger på en landsdækkende evaluering af forsøg med undervisningsassistenter i 38 kom­muner med involvering af 125 skoler. Nogle af konklusionerne fra evalueringen er:
  • Undervisningsassistenter bidrager til en bedre trivsel hos eleverne

  • Undervisningsassistenter skaber forudsætninger for et bedre fagligt udbytte hos særligt de fagligt svageste elever

  • Undervisningsassistenter kan bidrage til at fastholde elever i normalundervisningen

  • Undervisningsassistentens personlige kompetencer er afgørende for en positiv effekt

  • Lærerens og undervisningsassistentens samarbejde er afgørende for at få succes
 
Hæftet bygger op en landsdækkende evaluering af forsøg med erhvervsklasser i 24 kommuner med 33 forsøg med erhvervsklasser. Nogle af konklusionerne fra evalueringen:
  • Lærere og elever oplever, at eleverne får et positivt udbytte af erhvervsklasserne; primært i dansk og matematik.

  • Erhvervsklassen styrker elevernes trivsel og motivation for at tage en ungdomsuddannelse

  • 85 % af eleverne vurderer, at erhvervsklassen har gjort dem gladere eller lidt gladere for at gå i skole

  • 69 % af eleverne vurderer, at de har lært mere af at gå i erhvervsklassen end de gjorde i deres tidligere klasse

  • Praktikken bidrager positivt til elevernes udbytte af erhvervsklassen
 

I inspirationshæftet er opstillet nogle opmærksomhedsfelter i forløbet:
  • Løbende fokus på sammenhænge mellem praktik og den øvrige undervisning

  • Løbende fokus op at støtte eleverne i praktikken

  • Løbende fokus på elevernes motivation og afklaring
 
Inspirationshæftet handler om at afprøve, indsamle og formidle viden om de tiltag, der kan udvikle læse- og skrivefærdigheder blandt de ældre svage læsere i grundskolen. Hæftet omhandler eksem­pler på organisering af turbodanskforløb, på planlægningsforløb, på gennemførelsen af forløb, på konkrete eksempler på forløb og materialevalg. En af konklusionerne i evalueringen er vigtigheden i at bevare elevernes motivation efter turbodanskforløbet. 
Der er i forsøgsperioden gennemført 24 forsøg med it-understøttende undervisningsformer for ele­ver med særlige behov og andre udsatte elever. Forsøgene har også vist, at it-redskaberne kan danne basis for undervisningsdifferentiering og dermed være til gavn for alle elever. Nogle af konklu­sio­ner­ne fra evalueringen:
  • IT kan være med til at øge elevernes motivation og give et større fagligt udbytte af under­vis­ningen. Evalueringen har ikke entydigt kunnet påvise, at man altid vil opnå større elev­mo­ti­va­tion, hvis man benyttet computerspil i undervisningen.
  • Teknologien kan give elever med særlige behov mulighed for at deltage på mere lige fod med deres klassekammerater
  • IT-værktøjer kan give mulighed for undervisningsdifferentiering og dermed gavne hele klassen
 

I hæftet peges der på, at i langt de fleste forsøg har læreren ikke stået alene med opgaven, men er en del af et kompetenceteam, når teknologi indgår i undervisningen.
Der har været afviklet 27 forsøg med deltagelse af 21 kommuner. Forsøgene har fokuseret på kon­kre­te udfordringer i skolernes dagligdag med omdrejningspunkter som eksempelvis inklusion, integration af IT, talenter samt overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. En taskforce bliver defineret som: ”at sætte mange fagligheder og sektorer i spil og at sikre gennemslagskraft gennem målrettet planlægning og styring, prioritet og fokus”.

Krav til en succesfuld taskforce:
  • Er et initiativ igangsat for forvaltningen og forankret i forvaltningen
  • Har politisk mandat og bevågenhed
  • Har økonomisk råderum
  • Er sammensat af deltagere med forskellige slags viden og kompetencer
 
Af hæftet fremgår, at taskforcen har sin styrke i at udvikle ændringer, sætte dem i gang og imple­mentere dem. Det fremgår endvidere af hæftet, at forvaltningsrepræsentanter og skoleledere altid bør deltage, når der nedsættes en taskforce.
Eksempler på anvendelse af taskforce kan være ved større strukturelle ændringer, samarbejde mel­lem forskellige faggrupper, ændringer i den pædagogiske kultur.
Hæftet beskriver flere eksempler på anvendelsen af en taskforce og beskriver også de udfordringer, der er i taskforce-projekter. Det er eksempelvis modvilje mod initiativer oppefra, forskellige faglige tilgange, kommunikation, økonomi og tidspres.
 
 
 
Høringssvar om inklusion
Ministeriet for Børn og undervisning har kort før jul sendt 3 lovforslag i høring. Alle 3 lovforslag handler om hvordan ministeriet via ændret lovgivning bestræber sig på at skabe en mere inkluderende folkeskole.
Det første lovforslag hedder ”inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen”. Det fulde høringssvar kan læses på foreningens hjemmeside:
Hovedlinjen i BKFs høringssvar er:
  • Fuld opbakning til bestræbelserne på at støtte udviklingen af en mere inkluderende folkeskole


  • En opfordring fra BKF til at knæsætte en definition på inklusion i en dansk folkeskolekontekst. BKF foreslår den definition Rasmus Alenkjær talte ud fra på Årsmødet – at eleven skal være fysisk rummet, være meningsfuldt deltagende og lære noget samtidig, før der er tale om inklusion

  • Dilemmaet med at fastsætte ressourcegrænser i en generel lovgivning. Mange forældre opfatter disse grænser som garantitildelinger overfor det enkelte barn, og det støtter ikke udviklingen af et mere inkluderende læringsmiljø.
 
Det andet lovforslag er en konsekvens af ovenstående, nemlig forslaget om ”tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole”. Hovedlinjen i BKFs høringssvar er:
  • Fuld og hel opbakning til forslaget, der fjerner klagenævnets adgang til at omgøre kom­munernes afgørelser, medmindre (som det hedder i lovforslaget) ”hvis vægtige faglige grunde taler herfor”.


  • BKF foreslår at klagenævnet helt fratages muligheden for at omgøre afgørelser, da mange kommuners oplevelse af det faglige belæg ved hidtidige omgørelser har været ringe dokumenteret.
 
Det sidste lovforslag er ligeledes en slags konsekvens af det første lovforslag, men har mere præg af at være redaktionelle og formelle rettelser. Lovforslaget handler om ”forenkling af rammeaftale m.v. for de regionale undervisningstilbud”. BKFs hovedlinje i høringssvaret er:
  • Fuld og hel opbakning til alle initiativer, der medvirker til afbureaukratisering

  • Stiller spørgsmålstegn ved effekten af rammeaftaler som styringsinstrument, og om tiden derfor ikke er inde til at overveje flerårige aftaler.
 
Organisatoriske ændringer på Kulturministeriets område





Kulturstyrelsen
 






Kulturstyrelsen skal:



















Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
 
 
 
 
Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme etableres som to nye styrelser i Kulturministeriet. Ændringerne sker for at kunne udnytte faglig synergi og kunne håndtere Kulturministeriets fremadrettede økonomiske udfordringer.

Kulturstyrelsen oprettes pr. 1. januar 2012 ved en sammenlægning af de tre eksisterende styrelser, nemlig Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Sammenlægningen er begrundet i et behov for tættere samspil mellem Kulturministeriets politikområder samtidig med ønsket om at fastholde stærke faglige miljøer inden for de enkelte områder.

·         styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier
·         styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet
·         fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet
·         udvikle nye tilbud og fremtidige formidlingsformer til borgerne
·         styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder
·         øge samarbejdet med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme.
 
Den nyoprettede styrelse udgøres af kulturejendomsdelen af det tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen. Styrelsen skal sikre drift og vedligeholdelse af en række af statens slotte, haver og kulturejendomme samt nyttiggøre anvendelsen heraf.
Læs mere om den nye organisering på Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk
Nyt fra Børne og familienetværket
 
Høringssvar på handicapområdet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Partnerskabsaftale på specialiserede socialområde
 
 
 
 
 
 











Status for dialogforum











Møde med Ankestyrelsen
 
Kort før jul afgav BKF to høringssvar til lovforslag på handicapområdet.
Det ene vedrører forslag til forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappet barn. BKF har givet udtryk for, at den foreslåede forhøjelse af ydelsesloftet betyder, at højtlønnede forældre til handicappede børn i højere grad vil være indstillet på at hjælpe barnet i hjemmet. Og at det øger kommunernes muligheder for at lave individuelt tilpassede løsninger til gavn for børnene.
Det andet lovforslag handler om udvidelse af målgruppen for ledsagelse til også at omfatte 12-15 årige handicappede børn. BKF hilser forslaget velkommen idet det forudsættes, at kommunerne kompenseres for den medfølgende merudgift. Endvidere påpeges, at de aktiviteter der ledsages til, skal have forældrenes accept. Det bør ske samtidig med at aktiviteter uden forældrene bidrager til børnenes selvstændiggørelse og dermed forberedelse til unge- og voksenlivet.
Partnerskabsaftalen mellem KL og Social- og Integrationsministeren har blandt andet fokus på styrkelse af tilsynet med døgninstitutioner og opholdssteder. KLs forrmand Jan Trøjborg, og socialminister Karen Hækkerup udsendte i december et informationsbrev til alle borgmestrer. BKF vil aktivt medvirke til at udfylde brevets og partnerskabets intentioner. Det kan ske ved, at medlemmer af BKF i hver enkelt kommune bidrager til det ønskede eftersyn af tilsynsopgaven – både det driftsorienterede og personrettede tilsyn. Det gælder både i forhold til kvaliteten af opgaven og i forhold til orga­ni­sering af tilsynet, herunder adskillelse af det driftsorienterede tilsyn fra de medarbejdere, der anbringer børn. Heri bør også indgå overvejelser om løsning af tilsynsopgaver i samarbejde mellem flere kommuner.
BKF er af den opfattelse, at tilsyn med anbragte børn og med anbringelsessteder skal forankres i stærke
børnefaglige miljøer. Disse miljøer findes kun i kommunerne. Men vi har en opgave med at sikre en uvildighed og tilstrækkelige faglig volumen; hvilket fx kan ske ved samarbejde mellem flere kommuner.

Dialogforum med brugerorganisationer, ministerium, styrelser og andre fortsætter. Det foregår i en god og konstruktiv tone, der ligger langt fra det billede, som tegnes i medierne. Bestyrelsen drøfter fortsat BKF pressestrategi – både generelt og specifikt i forhold til enkeltmeldinger når vort område uberettiget hænges ud. Det er ikke nogen nem sag: Lysten til at gå skarpt i rette med uvederhæftige beskyldninger har vi alle. Men samtidig skal vi bevare en solid faglig, konstruktiv og fremadrettet linje til gavn for de udsatte børn og unge.
 

Der er aftalt møde med Ankestyrelsen den 20. februar. Målet for BKF er at gøre praksisundersøgelserne til et aktivt redskab for udvikling af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.        
BKF opfordrer til at følge sikkerhedsanbefalinger i dagtilbuddene
 
Sikkerheden i de kommunale dagtilbud fik i det forløbne år fornyet opmærksomhed. Den direkte anledning var en tragisk ulykke, hvor et barn døde i en barnevogn i Sønderjylland i foråret 2011. Siden har nogle kommuner formuleret lokale sikkerhedsregler på området med påbud om brug af sikkerhedsgodkendte børneprodukter.
En række myndigheder og organisationer har udarbejdet overordnede anbefalinger på området. Det gælder således Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet samt Komiteen for Sundhedsoplysning, som en række organisationer, herunder KL, står bag.
Det er kendetegnende, at anbefalingerne går på, at børneprodukterne skal være sikkerhedsgodkendte. Konkret peges der på børneprodukter med Varefakta, da Varefakta foretager uvildige test af børneprodukter. Varefakta udvikler desuden egne forskrifter, der som minimum lever op til europæiske standarder og ofte med skrappere sikkerhedskrav, og Varefakta foretager løbende uvildig og systematisk stikprøvekontrol af allerede godkendte produkter.
Det drejer sig for eksempel om barnevognsseler, høje barnestole, barnevogne, sutter og suttekæder.
Men selvom anbefalingerne konkret går på sikkerhedsgodkendte produkter med Varefakta, er der indikationer på, at anbefalingerne ikke følges i praksis. For eksempel modtager Varefakta ikke henvendelser vedr. børneprodukterne fra kommunerne, og der er generelt ikke tegn på særlig efterspørgsel efter de sikkerhedsgodkendte produkter.
Det er klart, at hvis der skulle ske en ulykke, som kan henføres til et defekt ikke sikkerhedsgodkendt produkt, så kan det have meget alvorlige følger.
Vi anbefaler derfor fra BKFs side , at man som leder sikrer klare retningslinier for sikkerheden i dagtilbuddene og for, at retningslinierne følges af konkret handling.
Vi anbefaler, at man i hver enkelt kommune udarbejder lokale retningslinier baseret på de officielle anbefalinger.
Selve processen med at udarbejde retningslinier sikrer, at man får mulighed for at tage ejerskab på sådanne retningslinier. Desuden kan der være lokale forhold, der afviger fra kommune til kommune, så det kan være hensigtsmæssigt, at tage højde for lokale forskelle.
Kontakt gerne Varefakta for spørgsmål vedr. produktinformation souschef akademiingeniør Jerns Kristian Weidlich, 4630 4513.

Socialministeriets dagtilbudsvejledning
 Varefaktas hjemmeside:
Videovejledning i korrekt brug af div. børneprodukter:
 
Varer med Varefakta:

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk