Høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)

01.12.2005

Socialministeriet
Att. Birgitte Lundblad

 

Vedr.: Høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)

Børne- og Kulturchefforeningen anerkender behovet for at kunne iværksætte foranstaltninger i forhold til forældremyndighedsindehavere, som vurderes ikke at leve op til forældreansvaret.

Børne- og Kulturchefforeningen er imidlertid stærkt bekymrede over intentionerne og metoderne i det fremlagte lovforslag.

Helt overordnet finder vi, at man med indførelsen af tvangsopdragende virkemidler er i gang med et paradigmeskifte i det sociale arbejde med børn og unge uden at man i øvrigt grundlæggende har debatteret det værdigrundlag, som indsatsen skal hvile på.

Der introduceres  et nyt begreb: "... hvis et barns eller en ungs hensigtsmæssige udvikling er i fare ...". Den eksisterende forståelsesramme i sociallovgivningen, hvor sociale myndigheders indgreb er betinget af risiko for en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet eller den unge, bliver med lovforslaget grundlæggende vendt om. Her introduceres en på forhånd fastlagt vedtagelse om en "hensigtsmæssig udvikling", som i praksis vil skulle defineres af de sociale myndigheder. Dette er en klar indsnævring fra hidtidig praksis.

En anden  nyskabelse er, at forseelser "... beror på undskyldelige omstændigheder ...". Vi mener, der lægges op til en høj grad af formynderi. Myndigheden får tillagt en kompetence  til at meddele tilgivelse for synder begået af uansvarlige forældre. Det vil påvirke den ligeværdighed i samspillet mellem borgere og myndighed, som vi i øvrigt tilstræber i kommunerne.

Mere konkret ønsker vi at anføre følgende:

•      Vi mener, at lovens foranstaltninger skaber risiko for, at straffeaktioner i hjemmet rettet mod barnet øges, fordi barnets adfærd er årsag til, at forældrene sanktioneres økonomisk. Mange af de forældre, som ikke magter at udfylde forældreansvaret, vil heller ikke kunne se eller erkende deres egen andel i deres barns adfærd.
   

•      Effekten af forældrepålæg i forhold til den ældste del af målgruppen må i særlig grad vurderes at være problematisk. Der er et åbenlyst skisma imellem, at forældrene har ansvaret og får den økonomiske konsekvens samtidig med at den unge på selv skal høres og tillægges stor vægt i sagsbehandlingen evt. med egen advokat. Samspillet mellem barn/ung og forældre i en i øvrigt konfliktfyldt løsrivelsesproces vil ikke blive forbedret af denne type tiltag. 
   

•      Det anføres, at "lovforslaget indebærer beskedne administrative konsekvenser for kommunerne". Det er ikke vores opfattelse. Der er tale om en administrativt tung opgave, da der kræves tæt koordinering mellem skolemyndighed, den konkrete institutions ledelse og medarbejdere (og der kan her være tale om flere institutioner omkring barnet) og de sociale myndigheder i forhold til opfølgningen på de iværksatte pålæg. Der stilles store krav til dokumentationen, og der vil være basis for en række ankesager. Endvidere kan man forestille sig perioder med ”stop and go” for udbetaling af børnefamilieydelse, revurdering af pålæg, fornyede ankesager o.s.v. 
   

•      Vi mener, at elementerne i lovforslaget alene vil have en effekt for en meget afgrænset gruppe af forældre – relativt velfungerende familier, hvor udbetalingen af børnefamilieydelsen alligevel har en vis betydning for familiens samlede økonomi. I langt de fleste tilfælde vil pålæggene være et middel rettet mod forældre, som er på overførselsindkomst, splittede familier og socialt sårbare familier. Redskabet er en ”straffemulighed” – en mulighed som vil belaste de svage familier endnu mere end de er i forvejen. Forældre med massive problemer bliver efter vores opfattelse ikke handlingsduelige under trusler. Vi mener, at det i forhold til denne målgruppe er nogle helt andre faktorer, der er på spil og at vejen frem for dem og deres børn er motivation snarere end straf. 
   

•      Institutionerne (skole/daginstitution/sfo) vil - som lovforslaget lægges op - få en helt konkret kontrolopgave i forhold til forældrene. Det får betydning for samarbejdet mellem skole/institution og forældre. Det er muligt, at en indberetning om skolefravær, som resulterer i et forældrepålæg, vil sætte fokus på lærerens medansvar for at løsningen opnås. Men det er også muligt at relationen mellem læreren og forældrene får en meget anstrengt karakter, og at det nødvendige samarbejde om sikringen af barnets positive udviklingen skades. 
   

•      Lovforslaget illustrerer i særlig grad dilemmaer og vanskeligheder i den delte forældremyndighed. Hvordan vil det være muligt at sikre en fælles opfyldelse af forældreansvaret mellem far og mor, hvis de ikke begge bor sammen med barnet og det kun er den ene part, der reelt økonomisk mærker konsekvensen? Hvor er faderens motivation for at træde til hvis moderen trækkes i børnefamilieydelse - eller omvendt. Lovforslaget vil kunne give gnidninger i et måske "i forvejen" svært samarbejde forældrene imellem. Der findes idag så mange forskellige samlivsformer, ligesom familierne kan have "dine og mine" samt fælles børn. Her vil der ligeledes være mulighed for komplekse problemstillinger. Det kunne selvfølgelig være anledning til forslag om ændring af forældremyndighedsloven (delt forældremyndighed). 
   

•      Vi mener ikke nødvendigvis, at det er de sociale myndigheder, der skal være vurderings- og kontrolinstans i forhold til udfyldelsen af forældreansvaret i den forståelsesramme, som lovgivningen her lægger op til. Vi finder det måske mere passende, at oprette et fremmødekontroludvalg under skolemyndighederne, der kan pålægge forældrene ansvaret for deres børns skolegang. Hvis forældrene ikke lever op til deres ansvar kan man give dem vejledning og rådgivning og i sidste ende idømme dem mulkter, hvis de er udenfor pædagogisk rækkevidde. Vi stiller spørgsmålstegn ved opgavens relevans for de sociale myndigheder – iværksættelse og gennemførelse af en undersøgelse efter § 38 er et stort indgreb overfor forældrene, idet der kan indhentes oplysninger fra stort set alle andre end strafferetssystemet. Spørgsmålet er om det står i forhold til "forbrydelsens karakter", når det tages i betragtning at truslen om økonomisk straf alene vil have effekt i forhold til forældre i den "lettere" ende af problemskalaen. 

Grundlæggende finder vi, at lovforslaget bør revurderes grundigt både i forhold til indholdet og i forhold til vurderingen af de administrative omkostninger.

 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse ved:

Per B. Christensen, tlf. 55 78 49 22, perb@naeskom.dk
               Bruno Borella, tlf.99 82 82 30, bbo@skoerping.dk      

Jette Runchel, tlf. 47 78 41 01, jru@frederiksvaerk 

På bestyrelsens vegne


Jette Runchel