Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen

18.09.2006

Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen

BKF kan generelt tilslutte sig indholdet i bekendtgørelsen, der omfatter brugen og afviklingen af lovbestemte test samt formidling af resultater.

Bekendtgørelsen giver en række præciseringer, som er nyttige i det nye arbejde, som skolerne skal i gang med.

BKF har et par bemærkninger i forhold til kapitel 5 omhandlende frivillig afvikling af test, herunder anvendelse af test på frie grundskoler m.v.

BKF finder det nødvendigt, at der i bekendtgørelsen præciseres, hvem der afgør, om der skal afholdes frivillige test. Med den nuværende formulering kunne f.eks. forældre berettiget tro, at de kan indstille deres barn til testning for at afklare barnets og/eller lærerens niveau.

Det er ligeledes uklart, om det er enkeltelever, der kan tage frivillige test, eller om der er tale om grupper af elever.

I forhold til de frivillige test er spørgsmålet også, om det er nye eller tidligere test, der tages i brug. Eller har testene så stor en variation, at de hele tiden kan tilpasses elevernes niveau uden risiko for gentagelse.

Af bilaget fremgår det af 1.7, at Undervisningsministeriet forud for testafviklingen udsender retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler.

BKF skal opfordre til, at disse retningslinjer udsendes til skolerne i god tid, så bl.a. læsesvage elever får de relevante hjælp, der er afgørende for, at de kan deltage i testene.
 

Med venlig hilsen

Kirsten Berntsen


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

formanden Per B. Christensen tlf. 21697188 eller

bestyrelsesmedlem Kirsten Berntsen tlf. 72107411

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk