Per B. Christensen
16.12.2002
Til
Uddannelsesstyrelsen
Juridisk Kontor for Almene Uddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att. Lisa Groth lisa.groth@uvm.dk
Høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen
Børne- og Kulturchefforeningen - BKF - skal indledningsvis takke for muligheden for komme med kommentarer til det fremsatte forslag om ændring af folkeskoleloven.
BKF vil i det følgende fremsætte sine synspunkter til udvalgte områder af ændringsforslagene:
Generelt
BKF finder det positivt, at forliget blev indgået så forholdsvis bredt politisk. Det er væsentligt for det fortsatte arbejde i kommunerne med folkeskolens udvikling, at der er tale om bredere politisk funderet grundlag.
BKF finder de overordnede bemærkninger om udvikling af større rummelighed interessante og finder det vigtigt at disse synspunkter konkretiseres og eksemplificeres yderligere. Rummelighed er et område, som BKF arbejder intenst med at få styrket på forskellige niveauer i såvel skoler som daginstitutioner.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at folkeskolens undervisning skal tilgodese børnenes forskelligheder, så det enkelte barn bringes så langt frem som muligt uanset baggrund og forudsætninger.
BKF finder dette synspunkt væsentligt og ser gerne, at det tilknyttes bemærkninger om, at folkeskolens organisation og struktur skal være med til at fremme rummeligheden.
BKF stiller sig gerne til rådighed med konkretiseringer og formuleringer på området.
BKF finder det fortsat vigtigt at understrege betydningen af det kommunale engagement i folkeskolens fortsatte udvikling.
BKF anerkender betydningen af, at man lovgivningsmæssigt vil markere folkeskolen som et fælles, nationalt tilbud. Omvendt skal der advares mod den antagelse, at man øger elevernes kundskabsniveau ved at centralisere målstyringen af folkeskolen.
Der er behov for et politisk ejerskab på såvel central plan som på kommunalt plan. Vedtagelse af at indføre bindende nationale mål må ikke - efter BKF´s vurdering - betyde en nedprioritering af det lokale engagement i kommunerne.
Der skal gives centrale rammer for udvikling af en lokal styret, faglig styrket, fleksibel og rummelig skole.
BKF kan i den forbindelse notere sig som noget positivt, at kommunalbestyrelsens kompetence på flere områder er styrket. Det gælder bl.a. i forhold til godkendelse af forsøg med tysk eller fransk fra 6.klasse, antallet af skoledage og den daglige undervisningstid samt fravigelse af bestemmelser ved oprettelser af skolebestyrelser ved kommunale heldagsskoler eller lignende.
Børnehaveklassen og bedre indskoling
BKF finder det positivt, at der fremover skal laves mål og indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen. BKF skal dog beklage, at det ikke lykkedes at få børnehaveklassen gjort obligatorisk som en naturlig del af praksis i kommunerne.
BKF kan tilslutte sig bemærkninger om en tidlig koordineret indsats i børnehave og skolestart med fokus på børnenes sproglige udvikling som en af mulighederne for at bryde den negative sociale arv.
BKF ser gerne, at der indgår bemærkninger om betydningen af lærer- pædagogsamarbejdet i de yngste skoleår. Det havde ligeledes været af stor værdi, hvis de organisatoriske barrierer for lærer- og pædagogsamarbejdet var blevet fjernet. Det må vi konstatere, at de ikke er.
BKF finder det positivt, at der i bemærkningerne præciseres, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolefritidsordningen, og at fritidsordningens virksomhed er omfattet af principperne i lovens formålsbestemmelse.
Bindende nationale mål
Med folkeskoleforliget er der indført nye bindende trinmål. BKF har en vis usikkerhed om, hvordan der følges op på disse trinmål på bestemte klassetrin.
Det er vigtigt, at trinmålene forbliver som mål og ikke bliver standarder, som man kan "nøjes" med at opfylde.
Det er også vigtigt, at trinmålene bliver en del af det tværfaglige arbejde, som omfatter fagene på tværs og i nye sammenhænge.
BKF har noteret sig, at kommunerne skal udarbejde beskrivelser til brug for udarbejdelse af lærernes planlægning af undervisningen.
BKF ser i den forbindelse frem til UVM`s vejledende beskrivelse på området og forventer, at denne vil give det nødvendige råderum til såvel fælles som individuel planlægning ud fra børnenes forskellige behov i en fleksibel og dynamisk folkeskole.
Undervisningstimetallet
BKF hilser med tilfredshed, at der i ændringsforslaget nu opereres med årstimer i stedet for ugentlige lektioner i folkeskolens vejledende- og minimumstimetal.
Som noget nyt gøres der op med begrebet undervisningslektioner a 45 minutter. I stedet gøres timetallet op i undervisningstimer forstået som klokketimer. Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvornår begrebet lektioner eller timer bruges.
Det fremgår således, at det ikke længere fastsættes et højst antal daglige undervisningstimer bortset fra 1 – 3 klasse, hvor der højst må være 6 daglige undervisningstimer. Spørgsmålet er, om der her menes lektioner a 45 minutter eller undervisningstimer a 60 minutter. Hvis det sidste er tilfældet, vil det betyde en skoledag med undervisning og pauser fra ca. kl.. 8 – 15. En sådan længde af skoledagen for de yngste børn vil kræve en aktiv tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre, at det øgede timetal på disse klassetrin får den ønskede effekt.
Spørgsmålet, der kan stilles er, hvordan pædagogernes medvirken i skoledagen for de yngste elever indgår?
Fælles skoleledelse
BKF kan endvidere tilslutte sig bemærkningerne i lovforslaget om at kommunerne kan permanentgøre forsøg med samdrift, SFO og skole – herunder fælles skoleledelse i landdistrikterne.
I § 24 indsættes som noget nyt, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolebestyrelserne, kan beslutte, at en eller flere mindre skoler eller lignende har fælles skoleledelse og evt. fælles bestyrelse med hvert et skoledistrikt.
BKF finder det positivt, at der her er mulighed for større fleksibilitet i kommunerne og opfatter formuleringen således, at der kommunalt kan besluttes samdrift af flere skoler, men at skolebestyrelserne naturligvis skal høres efter gældende regler.
Samme formulering opfattes gældende i forbindelse med forsøgsordninger med fælles ledelse, fælles bestyrelse for et kommunalt dagtilbud og en folkeskole.
BKF havde gerne set, at der var skabes yderligere muligheder for øget fleksibilitet på området, og der var åbnet endnu mere op for fjernelse af de barriere, der præger området i dag.
Klassens tid
Det foreslås, at der fremover tillægges klasselærerens fag et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af de særlige opgaver, der ligger uden for de forskellige fag. § 18 stk. 5.
BKF skal understrege betydningen af, at der ikke lægges yderligere opgaver over til disse årlige undervisningstimer - specielt ikke på de klassetrin, hvor det årlige timetal er beskåret.
Overgangsordninger
Loven træder i kraft 01.08.03 med en indkøringsperiode frem til 01.08.05. Ud over konkret beskrivelser af, hvad der skal indføres de forskellige år, forventer BKF, at der sker en hurtig afklaring af de økonomiske forudsætninger, så der kan ske en planlægning af de forskellige år.
BKF ser frem til en implementeringsplan, der tydeliggør, hvornår de forskellige elementer træder i kraft. Er minimumstimetallene og årstimetallet - herunder opgørelse af timerne som årstimer gældende fra august 2003.
I bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2.4 "Dansk og naturfag" fremgår det med henvisning til dansk og matematik på 1. – 3. klassetrin at:
"Forøgelsen af timetallet indfases med, hvad der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til de nuværende vejledende timetal i hvert af fagene hvert år over skoleårene 2003/04 – 2005/06"
Det fremgår ikke klart, hvordan denne formulering skal tolkes. Betyder det fx, at timetallet i dansk og matematik på 2. klassetrin hæves allerede fra skoleåret 2003/04?
Det er i den forbindelse også vigtigt, at der igangsættes et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere samt øvrige medarbejder for at kunne leve op til de nye krav.
"En skole i bevægelse"
I bilaget er der nævnt, at der skal igangsættes et udviklingsarbejde ud fra principperne i "En skole i bevægelse".
BKF finder, at dette bilag indeholder mange væsentlige synspunkter, som vil være værdifulde at få afprøvet og gerne indarbejdet i en senere folkeskoleændring.
BKF skal foreslå, at så mange som muligt får tilbudt at deltage. Erfaringerne fra "Folkeskolen i år 2000" viste, at jo højere deltagelse jo mere engagement.
Venlig hilsen
Per B. Christensen
Formand
Yderligere oplysninger kan fås ved formanden eller ved
Kirsten Berntsen
Skolechef
Fredericia kommune
7210 7411
