Høringssvar vedr. nedlæggelse af seminarierådene for læreruddannelsen og pædagoguddannelsen
Per B. Christensen

06.02.2002

Undervisningsministeriet,
Uddannelsesstyrelsen,
Frederiksholms Kanal 26,
1220 København K

Att. Troels Breinda

 

Høringssvar vedr nedlæggelse af seminarierådene for henholdsvis læreruddannelsen og pædagoguddannelsen

Børne- og Kulturchefforeningen har som kommunale chefer for lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og ergo- og fysioterapeuter ved forskellige lejligheder drøftet rådgivningsstrukturen for de mellemlange videregående uddannelser samt på voksen- og efteruddannelsesområdet såvel regionalt som centralt. Foreningen deler Kommunernes Landsforenings synspunkt om behovet for en ny og samlet rådsstruktur for disse uddannelser og uddannelsesområder - også set i lyset af de nye regionale CVU-dannelser og det nye Videreuddannelsessystem for voksne

Foreningen har det grundudgangspunkt, at de mellemlange videregående uddannelser skal sikre uddannelser af en høj kvalitet og en koordinering af udbudet af grund,- efter- og videreuddannelse. BKF finder endvidere,at der er behov for en løbende dialog mellem udbyderne og de lokale- og regionale efterspørgere, herunder Børne- og Kulturchefforeningen.

Foreningen konstaterer, at Seminarierådet og Rådet vedr. Pædagoguddannelserne nu søges nedlagt. BKF er idag repræsenteret i Seminarierådet. Foreningen har ingen bemærkninger til et centralt politisk ønske om at forenkle rådgivningsstrukturen. Børne- og Kulturchefforeningen har i overensstemmelse med ovenstående til gengæld det ønske at blive repræsenteret i Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser.

BKF forventer, at MVU-rådet i sin nye form medvirker til at sikre en dialog om kvalitetsudvikling og udbud af grund- efter- og videreuddannelsestilbud fra de mellemlange videregående uddannelser.

 

Venlig hilsen

Per B. Christensen
Formand

 

Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Telefon 5578 4913. Fax. 5578 4948 bkf@bkchefer.dk

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk