Kirsten Berntsen
13.10.2005
Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ophævelse af lov om statsskole som forsøgscenter for 8. 10. skoleår
BKF skal indledningsvis takke for muligheden til at give kommentarer til udkast til Lov om ophævelse af lov om statsskole som forsøgscenter for 8.– 10 skoleår.
BKF tager til efterretning, at det er besluttet, at loven fra 1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8. – 10 skoleår ophæves med virkning fra 01.08.07.
BKF finder, at intentionerne bag forsøgscentret om at udvikle og perspektivere ideer for undervisningen af folkeskolens ældste elever samt at bygge bro mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, erhvervs- og samfundsliv er væsentlige at fastholde og videreføre til gavn for den samlede kvalitet i folkeskolen.
I den forbindelse ser BKF det som positivt, at ressourcerne fra forsøgsskolen foreslås omprioriteret til mere målrettede initiativer til styrkelse af kvaliteten i på folkeskoleområdet.
BKF vil i den forbindelse gerne stille sig til rådighed med gode forslag og kan bl.a. henvise til BKF-oplægget om ”Uddannelse til alle”.
BKF har endvidere noteret sig som konstruktivt, at det fremgår af bemærkningerne, at der for at styrke mangfoldigheden i tilbud, der styrker forbindelsen mellem skole og erhverv, er åbnet mulighed for, at Ungdomsbyen – der er en integreret del af Statens Pædagogiske Forsøgscenter – kan fortsætte i ikke-statslig regi.
Kirsten Berntsen
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Per B. Christensen, kulturdirektør i Næstved tlf. 5578 4922 mobil 2169 7188
eller
bestyrelsesmedlem Kirsten Berntsen, skolechef i Fredericia tlf. 7210 7411