Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen)
1. Styrkelse af dansk som andetsprog
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) kan generelt tilslutte sig en styrkelse af dansk som andet sprog, herunder at dansk som andet sprog som hovedregel gives uden for den normale undervisningstid, hvis ikke dansk som andet sprog gives som en integreret del af normalundervisningen.. BKF kan således tilslutte sig bemærkningen fra lovteksten : "..en undersøgelse af den danske folkeskole peger OECD på, at det helt bestemt er en uklog løsning, at tosprogede elever er nødt til at udeblive fra timer i andre fag for at drage nytte af den ekstra hjælp i dansk. Det vil derfor blive fastsat i bekendtgørelsen, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i klassen, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid, så eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen."
2. Henvisningsretten
BKF tilslutter sig, at elever, som henvises til basisdansk uden for distriktsskolen, nu ikke blot kan modtage undervisning i modtagelsesklasser, men også i grupper integreret i normalklasseundervisningen.
Det er BKFs opfattelse, at henvisningskompetencen til børn til basisdansk placeres hos kommunalbestyrelsen/forvaltningen og paralleliseres med den lovgivning og praksis, der er ved henvisning af børn til 20.2-specialundervisning, heldagsskoler, specialklasser mv.
Selv ikke med den udvidelse af kommunalbestyrelsens beføjelser til at fastlægge præcise retningslinier for skolelederens henvisning, som lovforslaget rummer, løses problemet
Dette begrundes i,
at henvisning af tosprogede børn til basisdansk er omkostningstung. Omkostningen ligger typisk mellem 25 og 35.000 kr/år pr. elev. Det er ikke hensigtsmæssigt, at skolelederen henviser til en ressourcemæssig tung foranstaltning – enten på egen skole eller en anden skole i kommunen
at der i bestemte situationer kunne opstå tvivl om det "hensigtsmæssige" i at skolen henviser et barn – med et objektivt behov - til basisdansk, placeret på en anden skole end distriktsskolen, hvis det fx betyder en reduktion i antallet af spor på den henvisende skole, fx fra 3 til 2 spor på en årgang – og dermed, at skolens ressourcer reduceres evt. med afskedigelse/overflytning af personale til følge
at det modsat kunne være "bekvemt" at henvise et for stort antal tosprogede børn til en anden skole, idet den henvisende skole aflastes for en række integrationsmæssige problemer – og i tilgift får klasse(r) med lave klassekvotienter. Måske udløser det tillige en ekstra klasse på den modtagende skole
at skoleleder/bestyrelse på en skole, som skal modtage børn til basisdansk-undervisning, kunne have en interesse i at vurdere, at disse elever efter en ganske kort periode ikke længere har behov for basisdansk og dermed opfordre disse elever til at flytte tilbage til distriktsskolen, for derigennem så hurtigt som muligt at blive løst for et integrationsproblem på skolen
at ovenstående samlet set også peger på et hensyn til retssikkerheden – at det sikres, at de tosprogede børn behandles ens fra skole til skole, og at børn henvises til basisdansk fordi de har et behov, og fordi det vil fremme integrationen, og ikke pga. af andre - i denne sammenhæng – usaglige hensyn.
Når skolelederen henviser til basisdansk, kan det endvidere betyde flere skoleskift for barnet. Eksempelvis indskrives barnet på distriktsskolen, og starter sin skolegang her, for så efterfølgende at blive henvist til basisdansk på en anden skole, (når behovet opdages efter en tid), og så igen efter 2 år så evt. at flytte tilbage til distriktsskolen. Det kan næppe hævdes at være til gavn for barnet eller integrationen.
3. Sprogtest
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det. "Med henblik på at give skolerne et bedre grundlag for at gennemføre den individuelle vurdering, vil Undervisningsministeriet udvikle vejledende sprogtest på et forskningsmæssigt grundlag, som stilles til rådighed for skolerne."
Der er i dag en væsentlig usikkerhed om henvisningsgrundlaget til basisdansk, hvorfor BKF tilslutter sig at der udarbejdes en vejledende sprogtest, som kan sikre et mere sikkert henvisningsgrundlag for elever, som skal modtage et basisdansktilbud.
P.b.v.
Klaus Nørskov
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Formanden Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved, tlf. 55 78 49 22
eller bestyrelsesmedlem Klaus Nørskov, Børne- og Undervisningsdirektør i Albertslund, tlf. 4368 6101
