Kirsten Berntsen
19.05.2003
Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Att. Lisa.Goth@uvm.dk
Høringssvar om udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet
BKF skal indledningsvis takke for muligheden til at give kommentarer til tre af de bekendtgørelser, der er en konsekvens af ændringerne af folkeskoleloven, der træder i kraft pr. 01.08.03.
De forskellige bekendtgørelser vil i det følgende blive kommenteret i hver sit afsnit.
Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler
BKF kan tilslutte sig bekendtgørelsens intentioner om, at i forbindelse med kommunes beslutning om fælles ledelse for flere folkeskoler, også er den enkeltes kommunes Byråd/Kommunalbestyrelse, der beslutter den fælles ledelsesstruktur – herunder om der skal være fælles skolebestyrelse, eller om der skal være en skolebestyrelse på hver af de involverede skoler.
BKF har dog den kommentar, at hvis en kommune beslutter en model, hvor der er mere end en bestyrelse i den fælles ledelse er der ikke opnået meget rationalisering i brug af ledelsestid. Tværtimod vil det kræve yderligere ledelsestid til møder og koordinering. Disse beslutninger skal nu afgøres lokalt, hvilket vil kræve grundige diskussionerne om indhold og struktur i de enkelte kommune.
Af § 3 stk. 2 fremgår det, at der skal udpeges en lokal stedfortræder for lederen på den eller de skoler, der ikke har det overordnede ledelsesansvar. Dette er prisværdigt kort formuleret og forventes derfor også at kunne overlades til kommunal beslutning og ikke som et område, hvor der sættes overenskomstmæssige bindende krav.
Bekendtgørelse om undervisningstimetallet i folkeskolen
Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i de ændringer, der blev fastsat i folkeskoleforliget. Det gælder, at undervisningstimerne opgørelse i årlige timer a 60 minutter, og timerne opgøres i fagblokke inden for de forskellige klassetrin med et minimumstimetal, der skal være opfyldt i løbet af 3 år.
Som noget nyt er der indført minimumstimetal for fagene dansk og matematik i 1. – 3. klasse.
Der er endvidere beskrevet, hvordan minimumstimerne skal være gældende, indtil ændringerne i folkeskoleloven er fuldt indfaset.
BKF har ikke kommentarer som sådan, da de beskrevne forhold er omfattet af de vedtagne ændringer i folkeskoleloven.
Det skal bemærkes, at det vil være udmærket med lidt flere forklaringer evt. i form af eksempler. Disse anbefales eventuel indføjet som indledning til bekendtgørelsen eller som generel opfølgning på lovens implementering. De vedtagne ændringer betyder en anderledes måde at tænke undervisningstimer på, og det er for BKF vigtigt, at det også bliver en anderledes organisation af indholdet, der reelt kommer til at ske i praksis.
Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af slutmål og trinmål
Ifølge de vedtagne ændringer i folkeskoleloven hedder det i § 10 stk. 3:
”Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for hvad undervisningen skal lede frem mod, hvad eleverne hat tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin”.
Set som et samlet materiale virker udkastet meget lidt overskueligt. Det vil være hensigtsmæssigt i oversigtsform at angive på hvilke klassetrin, de forskellige trinmål er gældende.
Specielt kan en sådan oversigt anbefales, fordi der ikke er den samme kronologi i de forskellige trinmål. Dansk har f.eks. trinmål for, hvad eleverne skal kunne efter 2.,4., 6., 9. og 10. klasse. Matematik har derimod trinmål for, hvad elever skal kunne efter 3.,6.,9. og 10. klasse.
Forskellene på trinmålene i dansk og matematik kan undre, da der for begge fags vedkommende er tale om bindende minimumstimetal, der skal lede frem mod trinmålene i forløbet 1. – 3. klasse.
Faget idræt, som også findes på alle klassetrin, har trinmål efter 2., 5., 9. og 10. klassetrin.
BKF undrer sig over, at der er angivet trinmål efter 9. og 10. klasser, når disse afsluttende klassetrin samtidig er omfattet af slutmålene. Der er forskel på beskrivelse af slutmålene og trinmålene på disse klassetrin, selv om der store lighedspunkter. Spørgsmålet er hvad der i praksis skal være mest bindende på disse klassetrin?
Der foreligger en stor formidlingsopgave i at få at tydeliggøre de forskellige fags forskellige måde at opstille trinmål på.
BKF har noteret sig, at dansk som andetsprog er omfattet af trinmål efter 2.klassetrin og efter 2 års undervisning, 5. klassetrin eller efter 5 års undervisning, 7. klassetrin eller efter 7 års undervisning, 9. og 10. klassetrin. Dette er et kompliceret område at opstille trinmål, fordi eleverne specielt her meget forskellige i deres forudsætninger.
Modersmålsundervisningen er ligeledes omfattet af trinmål efter 3.,6.og 9.klassetrin. Det er et interessant område at sætte trinmål, fordi kommunerne ikke længere har den samme forpligtigelse for at tilbyde modersmålsundervisning. Spørgsmålet er så, om trinmålene kun er gældende for de modersmål, som der er lovkrav om skal tilbydes?
BKF ser frem til, at materialet bliver overskueligt og let at orientere sig i for praktikerne, som skal have det som klare mål i hverdagen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til BKF eller undertegnede
Kirsten Berntsen
skolechef i Fredericia
Tlf. 7210 7411
