Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om kunstråd
Carsten Anderskov

26.11.2002

Kulturministeriet
Nybrogade 2
Postboks 2140
1015 København  K

 

Vedr. departementalt udkast til forslag til lov om Kunstrådet.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for det tilsendte udkast og for muligheden for at kunne kommentere det.

BKF kan tilslutte sig forslagets intentioner om at skabe dynamik mellem kunstarterne, sikre en kvalitativt bedre behandling af ansøgninger til projekter samt, ikke mindre væsentligt, tilføre flere midler til kunstnerisk aktivitet frem for til administrative udgifter.

Ligeså finder BKF det betryggende at arbejdsdeling mellem minister og sagkyndige medlemmer af de faglige råd fastholdes – og at armslængdeprincippet ikke anfægtes.

Til fremme af børnekulturen finder BKF det af afgørende betydning, at der er fundet en erstatning for det nedlagte Kulturrådet for Børn.

Med oprettelsen af det koordinerende samarbejde  mellem Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og Kunstrådet er der forhåbentligt skabt en instans, der sammen med Børnekulturens Task Force kan løfte den arv, som Kulturrådet for Børn har efterladt sig.

BKF har ikke yderligere kommentarer til forslaget.

 

Med venlig hilsen


Carsten Anderskov

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk