Uddannelsesstyrelsen
Att. Birthe Bjerrum
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

Høring om "Fokus på beskrivelse af elevens alsidige personlige udvikling"

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) skal indledningsvis takke for at få lejlighed til at udtale sig i forbindelse med udkast til vejledning om skolers og kommuners arbejde med at beskrive elevernes alsidige personlige udvikling.

BKF finder, at området med elevernes alsidige udvikling er særdeles centralt men også et meget kompleks område at få sat delmål for.

Det er et positivt, at der som en del af undervisningen sættes fokus på den enkelte elev. Det er, som Undervisningsministeren skriver i forordet, ikke en ny opgave. Det nye er, at opgaven med de nye bestemmelser, skal beskrives.

Der er i udkastet til vejledning givet en række konkrete eksempler på, hvordan der i skolens dagligdag kan arbejdes med undervisningsformer og indhold, der medtænker elevernes personlige alsidige udvikling. Disse eksempler og anbefalinger handler om metodeudvikling og forslag til variationer i undervisningen med udgangspunkt i de enkelte elever. Disse eksempler kommer ind i folkeskolens dagligdag og tager konkret fat i kernen af folkeskolens opgave.

BKF kan i den forbindelse bakke op om de beskrevne eksempler som grundlag for den lokale diskussion som er central i udviklingen af området. Som udgangspunkt for de lokale diskussioner kan BKF yderligere henvise til forslag og holdninger, som er udtrykt i BKF`s forskellige publikationer.

Med disse publikationer som udgangspunkt vil BKF i det følgende trække nogle få generelle problemstillinger frem, som kan være med til at kvalificere debatten i kommunerne og på skolerne yderligere:

Rummeligheden i folkeskolen

Folkeskolens rummelighed skal øges, så færrest mulige udskilles fra normalmiljøet. Dette krav er ikke blevet mindre aktuel i takt med, at antallet af henvisninger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og til forskellige former for specialundervisning stiger.

Øget rummelighed kræver metodeudvikling og brud med den traditionelle skolehverdag. Det kræver samarbejde om børnene på tværs af fag og fagområder.

Rummelighed kræver ud over differentierede metoder i den faglige undervisning også metoder til udvikling af børnenes sociale kompetencer.

Børnenes håndtering af konflikter som grundlag for opbygning af venskaber kræver ikke kun handleplaner, det kræver også tid i dagligdagen til det sociale samvær.

Rummelighed kræver også, at der er fokus på de socialt svage børn, og der er mulighed for at opbygge målrettede tilbud for mindre grupper i tilknytning til normalmiljøet.

Det er væsentligt, at den enkelte kommune og skole diskutere sig frem til, hvad der kan være med til at øge rummeligheden for forskellige grupper – herunder også tosprogede børn.

BKF anbefaler, at vejledningen udbygges med eksempler, der kan være med til at konkretisere rummelighedsbegrebet.

Forældrene skal inddrages

Et andet væsentlig område at få diskuteret i forbindelse med konkretiseringen af målene er forældreinddragelse og forældresamarbejde.

Selv om forældrene er nævnt flere gange i udkastet, skal BKF opfordre til at området gives et selvstændigt afsnit i lighed med de øvrige ud fra konkrete eksempler.

• Hvordan fastholdes forældreengagementet i hele skoleforløbet, som det kommer til udtryk i de første skoleår?
• Hvordan bliver forældrenes og de professionelles særlige ansvar til et fælles ansvar?
• Hvordan får man sagt det ubehagelige til forældrene om deres barn?
• Hvad sker der, hvis man ikke får det sagt det ubehagelige? Hvem svigter og hvem svigtes så?
• Hvordan kan medarbejderne støttes til at blive bedre og mere professionelle til at tage den direkte dialog med forældrene?

Dialogen med forældrene om barnets trivsel er afgørende for at sikre at der arbejdes med en fælles forståelse af værdierne både i hjemmet og i skolen. Ellers kommer skolens medarbejdere på en al for stor opgave.

Sådan kan arbejdet tilrettelægges i en kommune – kommentarer

Der er på en af de sidste sider givet et eksempel på, hvordan en kommune har igangsat processen med henblik på, at udarbejde fælles mål for hele kommunen. Det konkrete eksempel vil kunne bruges af nogle kommuner, mens andre vil vælge at lade ejerskabet ligge på den enkelte skole ud fra fælles mål.

Men uanset, hvad der vælges af model skal BKF understrege betydningen af, at den udviklingsproces, der sættes i gang, har sammenhæng med de overordnede politiske og pædagogiske indsatsområder, der er gældende i kommunen under folkeskolelovens bestemmelser.

Det enkelte område skal hver for sig ses som en del af sammenhængskraften i den samlede udvikling på folkeskolens område, så dialogen sikres ud fra et helhedssyn. Derfor skal udviklingen af elevernes personlige alsidige udvikling ses i forhold til bl.a. følgende forhold :

• Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag ud fra et øget lærer og pædagogsamarbejdet.
  De forskellige faggruppers indfaldsvinkel er hver for sig en værdifuld tilgang til børnenes sociale og personlige udvikling.
• Pædagogikken og læringssynet/værdigrundlaget
• Skolens fysiske rum som grundlag for varierede undervisningsformer.
• Udsatte børn, der ikke må blive udstødte børn.
• Medarbejdernes kvalifikationer til at være fagligt og personligt kompetente i et udfordrende læringsmiljø.

Venlig hilsen

Kirsten Berntsen

Sekretariat: Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Telefon 49 28 27 00. Fax. 49 28 27 36. E-mail: bkf@bkchefer.dk