Vedrørende SMs pjece
Klaus Nørskov

02.05.2005

Til
Socialministeriet
Att dpjvi@sm.dk

Høringssvar til SMs pjece "Hvad må du sige" om udveksling af oplysninger i tværfagligt samarbejde omkring børn og unge

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker Socialministeriet (SM) for det fremsendte materiale.

BKF har gennem en længere periode ønsket, at der blev udarbejdet et letforståeligt materiale til de kommunale praktikere om udveksling af oplysninger mellem fagpersoner med tilknytning til det kommunale børneområde.

På den baggrund tog BKF kontakt til KL mhp. at der blev nedsat en lille arbejdsgruppe (hvori undertegnede indgik for BKF samt jurister og repræsentanter for de enkelte fagområder), som kunne udarbejde en sådan vejledning. Denne vejledning blev udsendt i efteråret 2004. Vejledningen kan findes på KLs hjemmeside eller på BKFs hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/udgivelser/artikler-notater/om-videregivelse-af-fortrolige-oplysninger.html

KL har bredt distribueret vejledningen og BKF har distribueret den til samtlige medlemmer og på en række forskellige måder sikret, at de kommunale chefer på skoleområdet, daginstitutionsområdet og børne- og familieområdet har anvendt – og anvender - vejledningen.

SMs pjece er velfungerende i og med at den er udarbejdet i et letforståeligt sprog og med gode eksempler. Endvidere vil BKF kvittere for, at der ikke blot indgår beskrivelser /eksempler som knytter sig til det sociale område, men eksempler fra store dele af den kreds, som arbejder på børneområdet.

BKF har to typer af bemærkninger til pjecen. Dels nogle generelle, dels en specifik detalje.

De generelle bemærkninger:

1. Problemfeltet om udveksling af oplysninger mellem fagpersoner giver anledning til endog meget stor usikkerhed hos de ansatte og ledere. Hvem må jeg tale med om hvad? Det er indiskutabelt, at en række ansatte ikke overholder lovens bogstav og ånd. Det er også indiskutabelt, at en række medarbejdere overfortolker lovgivningen og dermed giver anledning dårligere og unødig komplicering af sagsgange samt unødig ængstelse hos forældre.

   Det, der gemmer sig bag dette forhold, er en manglende skelnen mellem på den ene side almindelige offentlige oplysninger om børn – og på den anden side hhv. fortrolige og private oplysninger. Det er BKFs opfattelse at SMs pjece ikke klar skelner mellem disse forhold samt i teksten og eksemplerne tolker lovgivningen for stramt (modsat beskrivelsen i skemaet s. 27). Lad mig give 2 eksempler:

   • S. 6: "reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler oplysninger om børn …" Her bør stå: "reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige eller private oplysninger om børn …"
   • S 7. "Ønsker du at drøfte et barn eller en ung med fagpersoner uden for din arbejdsplads ... skal du som udgangspunkt have samtykke…" Måske oplever SM det banalt, at det ikke drejer sig om lærerens kontakt til fritidshjemmet om at lille Egon deltager i skolekomedien, så han ikke kommer om eftermiddagen – eller til musikskolen om det samme. Eller til skolen fra børnehaven om, hvor mange børn der skal starte i skole, om hvordan børnegruppen fungerer og om, at man bør dele drengegruppen, da den ikke fungerer godt sammen, samt at Mads og Mikkel ikke går godt i spænd, og at de bør i 2 forskellige klasser. Endvidere har KL en mere liberal tolkning af lovgivningen – se nedenfor.

   I KLs vejledning er dette problem løst ved, at der i forordet er skrevet:

   "Baggrunden for pjecen er, at der hos myndigheder og medarbejdere er stor usikkerhed om, hvilke oplysninger man må og skal udveksle, og hvornår der skal indhentes samtykke fra forældrene.

   Langt de fleste oplysninger, som det i praksis kan være relevant at videregive om et barn eller en ung er ikke fortrolige, og videregivelsen kræver derfor ikke samtykke. Kun hvis der er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, kan der blive tale om at indhente samtykke fra forældrene.

   Det er af afgørende betydning for et godt samarbejde omkring barnet eller en ung, at forældrene i videst muligt omfang inddrages. Man skal derfor altid først forsøge at indhente det fornødne samtykke, hvis det bliver nødvendigt at indhente eller videregive fortrolige oplysninger om barnet."

2. Det er endog meget uheldigt, at der ikke er overensstemmelse mellem tolkningen af lovgivningen i KLs vejledning og i SMs pjece/vejledning.

   I KLs vejledning gøres der meget ud af i eksemplerne, hvad det er for en række af oplysninger, der gerne må udveksles mellem fagperoner – og hvilke der ikke må.

   Eksempelvis peges der på i KLs vejledning, at der gerne uden samtykke må udveksles en række oplysninger mellem forskellige fagpersoner. 3 eksempler skal fremhæves:

   Eksempel 1: Mellem skole og fritidshjem (s. 7):

   "….Af samme grund må der også godt udveksles fortrolige oplysninger om den enkelte elev mellem skolen m. fl. og fritidshjemmet (vedr. elever, der går på fritidshjemmet), hvis oplysningen er et "nødvendigt led i sagens behandling" eller "vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed". Der må kun videregives oplysninger om det enkelte barn til repræsentanter for de institutioner, som barnet går i. Det er forudsat i eksemplet, at der ikke udveksles oplysninger om rent private forhold"

   Eksempel 2: Mellem sundhedspleje og daginstitution

   " ……Hvis sundhedsplejersken nøjes med at oplyse, at årsagen til at den 5 årige bliver overset af forældrene, skyldes at lillebroderen er alvorligt kronisk syg, er der tale om videregivelse af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning, hvor der er bred adgang til at videregive fortrolige oplysninger, hvis de er af betydning for børnehavens arbejde. Sundhedsplejersken kan derfor af egen drift kontakte børnehaven og orientere dem om situationen, så de kan være opmærksom herpå i deres arbejde med den 5-årige dreng….".

   Eksempel 3: Tværfaglige grupper/Visitationsteams (s. 13)

   "….. Gruppen består af børne – og kulturchefen, en socialrådgiver, en socialpædagog, en sundhedsplejerske og en psykolog. Må gruppen udveksle fortrolige oplysninger om de enkelte børn?

   Svar: Den tværfaglige gruppe består udelukkende af medarbejdere fra den kommunale enhedsforvaltning. Udgangspunktet er derfor, at den tværfaglige gruppe forholdsvis frit kan udveksle oplysninger uden forældrenes samtykke. Oplysningerne skal dog være nødvendige for at den tværfaglige gruppe kan tage stilling til den konkrete sag.

   For så vidt angår sundhedsplejersken og psykologen gælder dog skærpede krav

   til tavshedspligten, selvom de er en del af enhedsforvaltningen, jf. lov om patienters retsstilling"

   KLs tolkning står således i modsætning til SMs tolkning. Fx skriver SM på s. 7 "Ønsker du at drøfte et barn eller en ung med fagpersoner uden for din arbejdsplads, fx i en tværfaglig arbejdsgruppe, skal du som udgangspunkt have samtykke…"

   BKF undere sig over, hvordan begrebet "arbejdsplads" bliver centralt for afgrænsningen og har endvidere svært ved at se, at disse beskrivelser er i overensstemmelse med skemaet på sidste side (s. 27) i SMs pjece. Her angives en tolkning af udveksling af personlige og private oplysninger, som vurderes at være i overensstemmelse med KLs tolkning.

KF er således af den opfattelse, at SMs vejledning i sit indhold og sine eksempler bør bringes i overensstemmelse med SMs skema på sidste side og KLs tolkning.

Specifikke bemærkninger

Flere steder i vejledningen anvendes begrebet "dagplejemødre". Det korrekte begreb er "dagplejer".

p. b. v.

Klaus Nørskov

---

Yderligere oplysninger kan fås hos formanden, Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved eller bestyrelsesmedlem, Børne- og Undervisningsdirektør Klaus Nørskov, Albertslund.