30.11.2005
30.11.2005
Hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 20 pct. af eleverne, der i dag ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der brug for en ændret pædagogisk praksis både i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne.
Det mener børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved, der er formand for børne- og kulturchefforeningen.
De kommunale skolechefer bakker op om den nye ungdomsklasse, der efter undervisningsministerens forslag fremover skal erstatte 10. klasse, men forslaget kan ikke stå alene, mener de.
- Vi konstaterer med tilfredshed, at Undervisningsministeriet har indset, at ungdomsklassen skal være for de fagligt usikre og umodne. Men man løser jo ikke alle problemer ved alene at fokusere på 10. klasse. Der er brug at gøre noget for, at målgruppen af svage indlærere og folk, som er mere flyvske i uddannelsessystemet, bliver i skoleforløbet, siger Per B. Christensen.
Ikke mindst skal der sætte fokus på rummelighed i ungdomsuddannelserne. Mange af de elever, der dropper ud af uddannelsessystemet har dårlige erfaringer med skolesystemet, og de vil typisk have brug for andre uddannelsesmæssige tilbud.
- Der er brug for at sikre en nøje sammenhæng mellem de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse og starter på en produktionsskole, at de kommer tilbage i det ordinære uddannelsessystem. Og der er frem for alt brug for praktikpladser både i den kommunale sektor og i den private. Der må kommunerne går foran for at lave jobåbninger både på serviceområder, på socialområder og på det pædagogiske område, siger han.
De kommunale skolechefer opfordrer derfor undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at spille ud med et helt konkret reformforslag, når det udredningsarbejde, der i øjeblikket er i gang i ministeriet, er forbi. - Vi deltager gerne i en dialog og også et stykke knofedtsarbejde sammen med ministeren og KL, siger Per B. Christensen.
Ifølge skolechefer bør de store og stærke kommuner få til opgave at koordinere indsatsen, der særligt skal sig mod de unge, der enten ikke påbegynder eller dropper ud af en ungdomsuddannelse, fordi man kommunerne har muligheder for at skabe nye job til de unge.
/ritzau
