BKF v/Formand Per B. Christensen
06.08.2007
Pressemeddelelse
6. August 2007, kl. 9.00
Respekt, tillid og social adfærd!
Nogenlunde sådan lyder essensen i et debatoplæg, som Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) offentliggør nu op til det nye skoleår. Ifølge BKF er tiden moden til en diskussion af, hvad forældre og børn kan forvente af skolen – og hvad skolen kan forvente af forældrene og børnene. BKF efterlyser ”tålemod”, vilje til hårdt arbejde, udholdenhed, empati og social adfærd blandt skolebørnene anno 2007 – og deres forældre.
’Realityshows, hvor det handler om at blive kendt, og hvor man stiller op til sangkonkurrencer eller lignende uden at have gjort andet end at synge hjemme i badeværelset, giver en fordrejet opfattelse af, hvad der skal til, for at man kan klare sig. Hvis man skal blive god til noget, kræver det udholdenhed, og det er ikke altid hverken sjovt eller spændende, ‘ lyder det i oplægget.
BKF opfordrer til kampgejst og tålmodighed hos dagens skolebørn.
’Når noget er svært eller ikke umiddelbart vil lykkes, findes der ikke altid smutveje, og det er heller ikke nødvendigvis nogens skyld. Børnene og de unge mennesker skal udvikle ”tålemod”. De skal kunne tåle modgang uden at miste selvtillid og uden at give op.’
Skolen har brug for forældrene
Ifølge BKF trænger vores samfund helt grundlæggende til en debat om, hvad det offentlige skal klare, og hvad børnene og deres forældre skal klare.
’Vi skal turde konfrontere forældrene med, at der er en grænse for hvilke opgaver, vore institutioner skal løse. En skole er ikke en forretning eller en service. Vi er nødt til at have helt nye vinkler på samarbejdet med forældrene. Det offentlige har brug for forældrenes opbakning for at løfte opgaven med børnene bedst muligt, ’ lyder meldingen fra BKF`s formand , børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved.
Forældrene skal f. eks. hjemmefra lære børnene, hvordan man opfører sig, når man er sammen med andre.
’Det sker for ofte, at lærere og pædagoger oplever børn, der er urolige og forstyrrende ikke bare for undervisningen, men også for sig selv og for deres kammerater. Børns og unges mangel på selverkendelse, selvkontrol, empati og evne til at indgå i relationer kan i visse tilfælde komme til at stå i vejen for deres faglige udvikling. Derfor er der gode grunde til at arbejde med udvikling af kodeks for god adfærd. Det gælder i hele 0 – 18 års området.’
Med debatoplægget inviterer BKF til at samarbejde om at gøre skolen til et godt sted at være for alle.
’Det er her, grunden lægges til den livslange læring og sociale indsigt, som er en forudsætning for, at vores børn kan vokse op i og manøvrere i en globaliseret verden.’
Yderligere oplysninger:
Der henvises til medsendte debatoplæg.
Formand BKF Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune,
tlf. 21 69 71 88 eller 55 88 30 01
Bestyrelsesmedlem BKF Anna-Marie Illum, skolechef i Horsens, tlf. 20 80 13 31
_____________________________________________________________________________________________________
Skolestart 2007/2008 - debatoplæg fra Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Folkeskolen forventer respekt, tillid og social adfærd
Sommerferien er slut, og for ca. 650.000 danske børn begynder et nyt skoleår. Af dem starter ca. 60.000 i børnehaveklassen. For de fleste vil det ikke være det første møde med skolen. Samarbejdet mellem dagtilbudet og skolen har mange steder været med til at sikre, at børnene og skolen kender til hinanden. Måske har dagtilbudet og skolen sammen med forældrebestyrelsen formuleret, hvilke forventninger forældrene har til skolen, og hvilke forventninger skolen har til børnene og forældrene?
Uden sådan en dialog kan skiftet fra børnehave til skole godt byde på en del overraskelser. Pludselig er der ikke længere den daglige kontakt med de voksne, der har været tæt på ens barn hele dagen. For typisk afleveres og hentes børnene i SFO’en, og kontakten til læreren ligner derfor slet ikke den kontakt, man havde til pædagogerne i børnehaven. Derudover er aktiviteterne langt mere styrede ud fra indholdet i mål og læseplaner for de enkelte fag. Og endelig stilles der store krav til eleverne om at kunne indgå i et fællesskab, at kunne modtage fælles beskeder og at kunne arbejde med stoffet uden at tage stilling til, om man har lyst til det…
Skolen forventer veludhvilede og velopdragne børn
Mange skoler har udarbejdet pjecer, som kan hjælpe forældre og skole til at få afklaret forventningerne til hinanden. Her er nogle eksempler på de forskelligartede forventninger:
Skolen forventer:
- at barnet møder til tiden, veludhvilet og undervisningsparat
- at barnet er opdraget til at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel
- at forældrene er villige til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen
- at forældrene følger med i skolens hverdag og føler medansvar for, at dialogen fungerer
- at barnet er forberedt
Forældrene forventer:
- at lærerne er fagligt kompetente
- at alle børn får faglige udfordringer
- at skolen respekterer børnenes forskelligheder
- at medarbejderne er engagerede, og at de er optaget af det enkelte barns og klassens trivsel
Uanset om skolen generelt har formuleret sådanne overordnede forventninger, er det vigtigt, at man ikke lader det blive ved det, men at man giver sig tid til at drøfte disse forskellige forventninger. Hvad forstår vi helt konkret ved det, der bliver sagt?
Dialogen vil efter al sandsynlighed afsløre, at vi forstår noget forskelligt, og at forventningerne undertiden er uforenelige inden for en klasses rammer. I sig selv giver det et godt grundlag for en fælles forståelse for, at opgaven er kompleks. Og det er et godt fundament for et realistisk samarbejde. Samarbejdet skal gerne kunne holde, også når der opstår misforståelser, tvivl eller uenigheder.
En afgørende faktor for et godt skoleforløb er forældrenes aktive medvirken. Det er også vigtigt med et godt og konstruktivt samarbejde båret af respekt for forskellen i positioner og funderet på jævnligt afstemte forventninger mellem skole og hjem.
Folkeskolen har hårdt brug for forældrenes tillid og opbakning
I en netop offentliggjort undersøgelse foretaget af Børnerådet, Unicef, Red Barnet og Børns Vilkår om børns syn på opdragelse kommer børnene med tre bud på de vigtigste opdragelsesværdier:
1. At være social/tage hensyn til andre.
2. Gode manerer.
3. Boglige/uddannelsesmæssige kvalifikationer og præstationer.
Børnene er meget socialt orienterede. De har brug for at tro på sig selv og at kunne klare sig i fællesskabet og i de konflikter, det giver. Ingen venner uden konflikter. Børnene ønsker forståelse, de vil respekteres, og som et barn siger: ”Der er jo en grund til, at børn gør det, de gør”. Rådet er her fra børnene at spørge og lytte.
Skolen har som sagt brug for et stærkt samarbejde med forældrene. Ikke bare i forhold til deres eget barn, men også i forhold til klassen og fællesskabet i klassen. Forældrene har en central rolle i anerkendelsen af, at der skal være plads til alle, men selvfølgelig ikke til alt. Kravet er et stærkt socialt miljø med ro og god tone, og den opgave kan skolen ikke løse alene. Det kræver opbakning fra hjemmene.
Det faglige er skolens ansvar. Men også her kan forældrene hjælpe til. Opgaven er at støtte deres børn i at have tillid til skolens arbejde, ligesom de kan støtte arbejdet ved selv at vise interesse for det, barnet kommer hjem med fra skolen. Er forældrene usikre eller i tvivl, er det vigtigt, at afklaringerne sker mellem de voksne, så usikkerheden ikke sendes videre til barnet. Barnet skal kunne have tillid til, at de voksne tager de voksnes ansvar og samarbejder om folkeskolens hovedopgaver:
- at alle børn får udfordringer
- at børnene udvikler deres personlighed og lysten til at lære gennem hele skoleforløbet
- at skolen bidrager til at skabe sammenhæng i vort samfund
Børn har ikke brug for voksne, der undskylder verdens realiteter
Folkeskoleloven siger det meget klart: Børn og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Det vil sige, der skal samarbejdes om:
- kundskaber og færdigheder
- arbejdsmetoder og rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst
- deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre
Ser vi folkeskolen i sammenhæng med dagpleje, vuggestuer, børnehaver og ungdomsuddannelser, er der tale om en dannelsesrejse gennem 18 år. En rejse, hvor der nok er forskelle i opgaver, fokus og interesse, men hvor der ikke er tvivl om, at en fælles tilgang til det pædagogiske arbejde er med til at støtte barnet og den unge i læring og udvikling. Det handler om 18 år med både dannelse og uddannelse.
Hvis vi skal lykkes med denne opgave, skal de voksne tage deres ledelsesopgave alvorligt. Børn har ikke brug for voksne, der undskylder verdens realiteter. De har heller ikke brug for voksne, der i misforstået hensyntagen løser opgaver for børnene, som de selv med støtte kan klare. Børn har brug for voksne, der tør påtage sig ansvar og lederskab. Voksne, der kan udstikke klare retningslinjer, skabe trygge rammer og vise børn, hvad grænser er.
Dagens forældre forventer topservice
Hvis man afdækker forældrenes forventninger og skolens muligheder, vil man efter al sandsynlighed se et gab mellem forventningerne og det offentliges mulighed for at indfri dem. Virkeligheden er jo, at dagens forældre ikke er 21, når de får børn, men fuldvoksne, færdiguddannede og generelt har gode økonomiske kår.
Vi ser modne og bevidste forældre, som prioriterer ønskebørnene og er optaget af, hvad der er et godt børneliv. Vi ser familier, som vægter dyre ferier, tilbygninger, restaurantbesøg og andet i kraft af den rigdom, som er flydt ind over landet de senere år. Den mentalitet forplanter sig til de krav, forældrene har til institutionerne. Mor og far forventer det bedste. De er ikke med på, at der løbende bliver skåret i standarden - eller at wc’erne på skolen er nedslidte og ulækre, så børnene må holde sig, til de kommer hjem.
Forældre har en forventning om, at den vækst, der er i samfundet, også afspejles i de offentlige tilbud.
Vores børn og unge skal udvikle ”tålemod” og udholdenhed
Vi skal også turde konfrontere forældrene med, at der er en grænse for hvilke opgaver, vore institutioner skal løse.
Vi trænger helt grundlæggende til en debat om, hvad det offentlige skal klare, og hvad børnene og deres forældre skal klare. Vi er nødt til at have helt nye vinkler på samarbejdet med forældrene. Det offentlige har brug for forældrenes ressourcer, kompetencer og opbakning for at løfte opgaven med børnene bedst muligt.
En skole er ikke en forretning eller en service. En skole, er et sted, hvor der produceres kompetencer, og det kan kun lade sig gøre, hvis dem, der skal have kompetencerne, medvirker.
Hvis et netop indkøbt køleskab ikke fungerer, henvender man sig i forretningen, og så får man blot et nyt. Hvis læringsprocessen – både med hensyn til kundskaber og social adfærd - ikke fungerer, er svaret ikke nødvendigvis en ny skole, det kan også være fælles hårdt arbejde.
Realityshows, hvor det handler om at blive kendt, og hvor man stiller op til sangkonkurrencer eller lignende uden at have gjort andet end at synge hjemme i badeværelset, giver en fordrejet opfattelse af, hvad der skal til, for at man kan klare sig. Hvis man skal blive god til noget, kræver det udholdenhed, og det er ikke altid hverken sjovt eller spændende.
Når noget er svært eller ikke umiddelbart vil lykkes, findes der ikke altid smutveje, og det er heller ikke nødvendigvis nogens skyld. Børnene og de unge mennesker skal udvikle ”tålemod”. De skal kunne tåle modgang uden at miste selvtillid og uden at give op.
Det er vigtigt at forældrene og skolen i situationer, hvor der er problemer, går ind i et konstruktivt og konkret samarbejde om, hvordan man hver især kan medvirke til den fælles opgave. Det gælder både i situationer, hvor et enkelt barn er i fokus, og hvor klassen og samspillet er i fokus.
En god folkeskole med plads til alle bygger på, at børnene:
- har respekt for fællesskabet og for de andres plads i fællesskabet. Det kræver, at man udvikler sociale kompetencer.
- kan analysere komplekse problemer. Det kræver grundighed og vedholdenhed
- kan mestre deres liv herunder livslang læring. Det kræver, at man har indsigt i egen læreproces, og at man kan samarbejde med andre om konkrete projekter.
Vi har brug for en ny kodeks for god adfærd
Det sker for ofte, at lærere og pædagoger oplever børn, der er urolige og forstyrrende ikke bare for undervisningen, men også for sig selv og for deres kammerater. Børns og unges mangel på selverkendelse, selvkontrol, empati og evne til at indgå i relationer kan i visse tilfælde komme til at stå i vejen for deres faglige udvikling. Derfor er der gode grunde til at arbejde med udvikling af kodeks for god adfærd. Det gælder i hele 0 – 18 års området.
For at sikre et godt udviklings- og læremiljø, hvor der er plads til forskellighed, er det vigtigt, at der kan skabes ro og tid til fordybelse. Det betyder, at der skal samarbejdes mellem alle parter omkring folkeskolen i forhold til at understøtte et pædagogisk miljø, hvor der er respekt for både voksne og børn samt for det pædagogiske arbejde.
Vil I være med til at sikre en god folkeskole?
Folkeskolen er i fokus, og det er den med rette. Det er her, grunden lægges til den livslange læring og sociale indsigt, som er en forudsætning for, at vores børn kan vokse op i og manøvrere i en globaliseret verden.
Som kommunale chefer på området er vi meget optaget af, hvordan vi kan arbejde med at indfri forventninger. Vi inviterer hermed til samarbejde om opgaven.
For det er nødvendigt, at alle folkeskolens parter og ikke mindst forældrene indgår i det fortsatte arbejde med at sikre en god folkeskole. Det vil sige en skole, hvor vi både styrker børnenes faglige niveau, deres kreative evner, deres innovation og deres evne til at løse problemer – samtidig med at vi har fokus på både den enkelte og fællesskabet.
Yderligere oplysninger:
Formand BKF Per B. Christensen, børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune, tlf. 21 69 71 88
Bestyrelsesmedlem BKF Anna-Marie Illum, skolechef i Horsens, tlf. 20 80 13 31
