BKF bakker op om Junior - SU - Fra Straf til belønning
BKF v/Formand Klaus Majgaard

18.11.2009

PRESSEMEDDELELSE 18. NOVEMBER 2009:

FRA STRAF TIL BELØNNING BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN STØTTER FORSLAG OM JUNIOR-SU
Regeringen har foreslået, at børnefamilieydelsen omlægges til en ungeydelse for de 15-17 årige. Ungeydelsen skal bortfalde, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan. Som alternativ forslår Danmarks Vejlederforening, at ungeydelsen gøres til en slags ”junior-SU". Forslaget støttes af Børne- og Kulturchefforeningen.

I korte træk skal "junior-SU" udbetales til den unge og være afhængig af, at de er i gang med en uddannelsesaktivitet eller et job med uddannelsesperspektiv. Og netop den positive tilskyndelse til uddannelse bakker Børn- og Kulturchefforeningen op om, og de støtter derfor forslaget. Formand Klaus Majgaard udtaler i den forbindelse:

- Ved at anvende ungeydelsen på denne måde, bliver der tale om en positiv tilskyndelse frem for en sanktion. Og set fra kommunernes side, burde der heller ikke være nogen problemer i at administrere ordningen.

Stadig social slagside
- Selvom forslaget positivt understøtter uddannelse af unge, så skal vi stadig være opmærksomme på den sociale slagside, siger formand Klaus Majgaard og fortsætter: Familier, som i dag er afhængige af børnefamilieydelsen, vil stå med et problem, hvis ydelsen bortfalder. Det vil typisk være de samme familier, som har ringe tradition for uddannelse og i forvejen har svært ved at støtte de unge.

BKF bidrager gerne til at kvalificere og konkretisere forslaget.

Uddybende notat er vedhæftet. Læs det her. Download nu.

Kontakt: Klaus Majgaard (tlf: 20 51 68 38).

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk