Gå i dialog med kommunerne, Socialminister!
Per B. Christensen, Formand BKF

15.05.2007

Børne- og Kulturchefforeningen

15. maj 2007 kl. 18.05

Pressemeddelelse

Gå i dialog med kommunerne, Socialminister!


Børne- og Kulturchefforeningen er enig med KL`s formand i kritikken af Socialministerens 4 forslag til at styrke indsatsen over for de mest udsatte børn.

Der er for meget fokus på kontrol, nye regler og centralisering og for lidt fokus på faglig udvikling, helhed i indsatsen og ledelse, siger BKF`s formand Per B. Christensen, der er børne- og kulturdirektør i Næstved.

Vi er enige i, at kvaliteten, videndelingen og dokumentationen skal styrkes i kommunernes meget vigtige indsats overfor de svageste børn i vort samfund, men det løses ikke ved at give Ankestyrelsen øget adgang til at intervenere i kommunernes praksis eller ved at foreslå, at Ankestyrelsen kan være "neutral" opmand mellem forskellige faggrupper og parter, siger BKF`s formand.

Jeg vil appellere til, at Socialministeren og de socialpolitiske ordførere - helt i Kvalitetsreformens ånd - går i dialog med kommunerne og de ansatte på børn og unge området i kommunerne for at:

1. Skabe rum for faglig rodfæstethed og faglig udvikling i respekt for både de politiske og økonomiske rammer

2. Drøfte hvordan man understøtter sagsbehandlernes praksis, gennem uddannelse, gennem tydeliggørelse af bekendtgørelser, tillid og ledelsesopbakning

3. Skabe og vedligeholde samspillet mellem det almene og det specielle på børneområdet i kommunerne

4. Sætte fokus på et afbalanceret forhold mellem frihed og råderum for kvalitetsudvikling og den nødvendige dokumentation og evaluering og

5. Holde fokus på dét der lykkes i en til tider barsk virkelighed.

BKF inviterer socialpolitikerne på Christiansborg til at komme ud og se på virkeligheden på børn – og ungeområdet i kommunerne. De kan starte med at komme til Næstved slutter han.

Yderligere informationer på tlf. 2169-7188. Se også www.kl.dk eller www.bkchefer.dk

 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk