BKF v/Formand Per B. Christensen
23.10.2009
Efter en sand lukningsbølge er rullet over de danske biblioteker de seneste år, er det nu på høje tid at få sat en kurs for bibliotekernes rolle fremover. Det mener kommunernes børne- og kulturchefer.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) fremlægger fredag et omfattende oplæg om bibliotekernes fremtid. De anbefaler blandt andet, at bibliotekerne får et kvalitetstjek. Samtidig ønsker foreningen en national strategi for en fælles indsats mellem de 98 kommunale biblioteksvæsener, Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet.
- Biblioteket er Danmarks allerstørste kulturinstitution og den, der batter mest på en række kommunale budgetter. Samtidig står vi midt i en globaliseringstid, hvor biblioteket ikke mindst i forhold til børn, unge, indvandrere og andre svage grupper kan spille en meget vigtig rolle for både kultur og uddannelse, siger formanden for BKF, Per B. Christensen fra Næstved.
- Vi ved, at børn og unge har været en vigende gruppe på bibliotekerne de senere år. I den sammenhæng er mulighederne for at bruge nye digitale medier på bibliotekerne en meget vigtig faktor. Det gælder også i forhold til unge andengenerationsindvandrere. Derfor er det også vigtigt med et selvkritisk kvalitetstjek af bibliotekerne for at sikre, at vi er på rette kurs på alle områder. Den store udfordring er at fastholde både de klassiske biblioteksbrugere og samtidig få de grupper, der ikke bruger bibliotekerne, ind i varmen, siger kulturchefen.
Efter de senere års biblioteksmassakre, som kommunalreformen satte ekstra fart i, har kulturministeren nedsat et udvalg, der efter jul ventes at komme med et udspil til bibliotekernes fremtid. Debatoplægget fra BKF er derfor også et indspark til det arbejde.
- Bibliotekerne har været blandt de hårdest ramte områder efter strukturreformen og er dermed nok ovre den værste tid. Men der kan fortsat ventes stramme økonomiske tøjler kombineret med store udfordringer, hvor folkebiblioteket kan spille en central rolle.
Siden 1988 er der lukket over 550 biblioteker eller filialer enten som følge af kommunale besparelser eller strukturreformen. Det har givet mange borgere langt til nærmeste bibliotek og gjort det svært for mindre mobile grupper som ældre og folk uden bil bosat langt fra hovedbiblioteket.
/ritzau/
