Regeringen risikerer at smide barnet ud med badevandet
BKF v/Formand Per B. Christensen

06.10.2009

Børne- og Kulturchefforeningen
06.10 2009, kl. 11.25

Pressemeddelelse

Regeringen risikerer at smide barnet ud med badevandet
Det er ikke kun bureaukrati, som regeringen vil afskaffe. Når den opgiver kravet sprogvurderinger, rammer den det forebyggende arbejde med børn.

Regeringens udspil til afbureaukratisering er grundlæggende positivt. Ved at forenkle krav til indberetninger, dokumentation og arbejdsgange kan vi frigøre ressourcer til kerneydelserne.

Landets børne- og kulturchefer mener dog, at regeringen har haft lidt for meget fart på, når den vil opgive kravet om, at alle 3-årige skal tilbydes en sprogvurdering. ”Sprogvurderinger er ikke bureaukrati, men et redskab i den tidlige indsats og forebyggelse”, siger Per B. Christensen, som er formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Sprogvurderingerne blev indført i 2007, og i de sidste to år har der været ydet en kolossal indsats af pædagoger, faglige konsulenter og ledere for at kortlægge børns sproglige udvik¬ling med henblik på at styrke sprogstimulering og tidlig indsats. ”Målet er en tidlig og forebyggende indsats på et af de vigtigste områder i børns læring og udvikling.
I en situation, hvor kommunerne er stillet over for voksende udgifter til specialpædagogiske tilbud er dette en fornuftig og offensiv strategi – både menneskeligt, fagligt og økonomisk”, siger Per B. Christensen

Anbefaling: Evaluér sprogvurderingerne, før der tages stilling

Det er afgørende, at værdien af de systematiske sprogvurderinger evalueres, før folketinget tager stilling til deres videre skæbne. ”Det er noget af en slingrekurs, at vi først iværksætter hele dette ambitiøse arbejde i alle kommuner, for dernæst at opgive ambitionerne, før sprogvurderingerne overhovedet kan evalueres på et ordentligt grundlag Lige nu er der ikke fagligt grundlag for at vurdere, om tilbuddet til sprogvurderinger til alle børn er den mest effektive fremgangsmåde. Men det kan vi vide inden for et par år. Lad os gøre arbejdet færdigt”, siger Per B. Christensen.

Kontakt: Formand Per B. Christensen, tlf : 2169 7188
Næstformand: Klaus Majgaard, tlf. 20 51 68 38



 

Børne- og Kulturchefforeningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf. 4452 5509, bkf@bkchefer.dk