01.08.2005
En handlingsplan for landets kommuner skal få flere unge gennem en ungdomsuddannelse. Nøgleordene er tidligere indsats, mere systematik og mere praktik.
I de kommende uger starter skoleåret igen på ungdomsuddannelserne. Statistikkerne viser, at 95 procent af en årgang unge påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men at kun 80 procent gennemfører. Det er langt fra tilfredsstillende, og det skal der rettes op på, mener Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), der mandag præsenterer en kommunal handlingsplan for unge.
- I et samfund, hvor viden spiller en så afgørende rolle, har vi ikke råd til, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, siger foreningens formand, Per B. Christensen, der er børne- og kulturdirektør i Næstved.
Især skal der gøres en indsats overfor unge med etnisk minoritetsbaggrund, mener BKF. Og indsatsen skal i modsætning til tidligere foregå på tværs af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet.
- For de unge, som har svært ved at komme i gang med eller komme igennem en ungdomsuddannelse, handler det ikke blot om "mere af det samme", siger Per B. Christensen.
- Vi skal have fokus på disse elever allerede i folkeskolen, og vi skal tage nogle andre virkemidler i brug. Blandt andet mere systematik, for det er en gruppe unge, der, når de går hjem fra torsdagens undervisning, skal have at vide, hvad der skal ske om fredagen. Endvidere skal undervisningen indeholde både teori og praktik. Derfor foreslår vi, at man især for denne gruppe lancerer nogle tilbud indenfor mesterlæren, siger Per B. Christensen.
Endelig opfordrer BKF til, at kommunerne går først med jobåbninger til disse unge inden for bl.a. den pædagogiske sektor og ældreområdet. For at gennemføre handlingsplanen bliver kommunerne nødt til at flytte rundt med ressourcerne. Men børne- og kulturcheferne appellerer også til,at kommunerne ikke kommer til at stå alene med opgaven.
- Der skal ske en omprioritering af ressourcerne. F.eks. at man opretter nogle praktikpladser og sparer på kontanthjælpen ved at skabe mere varige jobs. Det er klart, at en bredspektret indsats koster penge. Derfor appellerer vi til, at det ikke bare er noget, som kommunerne skal arbejde med selv, men også noget, som undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren har fokus på, siger Per B. Christensen.
/ritzau/
