01.08.2002
Indholdsfortegnelse:
En verdensrekord der vil videre - vi vil have udviklings- og kvalitetsgaranti
Vi vil det hele
Børn har krav på tryghed og udvikling
Lige vilkår for fleksibilitet på dagtilbudsområdet
Forældre skal være børnenes primære opdragere
Dagplejen er kommet for at blive
Plads til forskellighed og rum for alle
Dørene til verden åbnes indefra
Rum for udforskning
Engagerede medarbejdere er alfa og omega
Vi vil have rigtige ledere
Forord
En verdensrekord der vil videre - vi vil have udviklings- og kvalitetsgaranti
Danmark har verdensrekord i pasning af børn, og flertallet af kommuner har nu pasningsgaranti. Derfor er tiden inde til at gå fra pasning til udviklings- og kvalitetsgaranti. Der skal fokus på børnenes almene dannelse, deres personlige og alsidige udvikling samt opdragelse.
Kommunerne landet over har i de senere år arbejdet målrettet på at få skaffet pasningsgaranti. Der er nu opnået pasningsgaranti i de fleste kommuner. Det har krævet en ikke ubetydeligt indsats, dels i form af opførelse af en række nye institutioner, udbygning af allerede eksisterende og ansættelse af et stort antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Der var vigtigt for forældrene, at der var pasningsgaranti, således at de fik sikkerhed for at få barnet passet, når der var behov for det.
Det er afgørende, at der er kvalitet i dagtilbuddene, så barnet opnår almene færdigheder og kompetencer. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at barnet passes, der skal også skabes muligheder for, at barnet udvikles i forhold til alder og evner. Det skal ikke sikres gennem nationale standarder, men efter dialog mellem de lokale parter.
Fokus skal i de kommende år rettes mod, hvilken dagligdag det enkelte barn har, hvilke udviklingsmuligheder der gives, og hvordan det enkelte barn bliver et helt menneske. Der må i de enkelte kommuner udarbejdes en børnepolitik for de 0-6 årige, der sikrer det enkelte barn en udviklingsgaranti i forhold til barnets alder og evner. En lokal børnepolitik som er udgangspunktet for en kvalitetsudvikling for området som helhed og for den enkelte institution.
Børne- og Kulturchefforeningen har tidligere udgivet publikationerne:
- Helhed i barnets liv. Forudsætninger for en visionær Børne- og Ungepolitik for de 0 -18 årige (1997)
- Kultur- og fritidspolitisk udspil (1998)
- Folkeskolen i det 21. århundrede under fortsat forandring (1999)
- Udsat – men ikke udstødt. - Alle børn og unge har krav på udvikling og læring (2000)
- En folkeskole under fortsat forandring - men med behov for tid og opbakning til at udmønte initiativerne (2001)
Udgangspunktet har været, at børn og unge skal have selvtillid og selvværd gennem voksne, der tør være voksne og støtte børn og unge ud fra deres forskelligheder og forskellige behov. De 5 publikationer har alle været præget af et fælles børne- og ungesyn for de 0-18 årige på baggrund af det gode liv.
Vi har i denne publikation valgt at koncentrere os om de 0-6 årige og ønsker med dette udspil at sætte fokus på kvalitet i børns dagtilbud.
Publikationen indeholder en række temaer, der efter foreningens opfattelse rummer udgangspunktet for, at politikere og chefer – i dialog med borgere og medarbejdere – kan opstille politiske mål og handleplaner. Et udspil der kan være med til at give mere kvalitet i dagtilbuddene.
Bjarne Pedersen
Formand
Vi vil det hele
Pædagogikken i dagtilbud for de 0-6 årige skal samtænkes med undervisning og fritidsordningers pædagogik, så indsatsen over for børn og unge kvalificeres yderligere. Der skal desuden skabes rum for såvel leg som læring ud fra de enkelte børns forskellige behov og forudsætninger.
I takt med at det er blevet almindeligt, at de allerfleste børn går i dagtilbud og fritidsordninger, er det naturligt at se på sammenhæng og helhed i det pædagogiske tilbud for hele aldersgruppen fra 0 til 18 år.
De kendte skel mellem børnehaver, folkeskoler og fritidsordninger skal nedbrydes. I stedet skal der opbygges et formaliseret samarbejde, der sikrer en sammenhængende pædagogik for aldersgrupperne i de afgrænsede lokalområder. Det vil være naturligt at udvikle ledelsesformer, der sikrer større sammenhæng i det pædagogiske – såvel som i det administrative ansvar for de enkelte enheder. Målet er, at børns og unges behov tilgodeses optimalt og med størst mulig fælles ressourceindsats.
Førskolealderen og især børnehaven har stor betydning for barnets skolegang og fritidsliv. Derfor må aktiviteterne tilrettelægges ud fra, at den enkeltes personlige udvikling og læring understøttes. Her kan være tale om såvel fri leg som strukturerede forløb, der understøtter omsorg og udvikling for det enkelte barn.
Vi anbefaler
Kommunerne udarbejder et samlet værdigrundlag for arbejdet med børn og unge.
Der skal gennem ændret lovgivning gives øgede muligheder for fælles ledelse og bestyrelse for daginstitutioner, skoler og fritidsordninger.
Der skal etableres fælles basisuddannelse for lærere og pædagoger.
Børn har krav på tryghed og udvikling
Tryghed og udvikling skal være i centrum for kvalitetsudviklingen inden for dagtilbudsområdet.
Grundlæggende værdier inden for dagtilbudsområdet er omsorg og støtte til barnets udvikling. Der skal satses på barnets alsidige udvikling med vægten på selvværd, således at barnet bliver i stand til at indgå i fællesskaber med andre, og børnene skal deltage i aktiviteter, der udvikler deres fantasi, kreativitet og sprog. Indholdsmæssigt skal børnene erhverve forståelse for kulturelle værdier og samspillet med naturen.
Medbestemmelse og medansvar skal – tilpasset alderstrinnet - have en central placering i barnets selvstændige udvikling, samtidig med at barnet skal indgå i forpligtende fællesskaber. At blive taget med på råd og være med til at bestemme noget, er centrale omdrejningspunkter i det daglige arbejde.
De grundlæggende værdier skal omsættes i kommunens børnepolitik, mål- og handleplan for området samt den enkelte institutions kontrakt eller virksomhedsplan. Herved bliver der grundlag for at arbejde med kvalitetsudviklingen på den enkelte institution og kommunen som helhed.
Vi anbefaler
Der skal udarbejdes mål- og handleplaner for dagtilbuddet i kommunen, som grundlag for kvalitetsudviklingen på den enkelte institution.
Det pædagogiske arbejde skal løbende evalueres og dokumenteres.
Lige vilkår for fleksibilitet på dagtilbudsområdet
Kommunerne skal fortsat have ansvaret for mål og rammer for dagtilbud, og der skal være lige vilkår mellem kommunale og private daginstitutioner.
Kommunerne har ansvaret for pasning af børn. Sådan skal det også fortsat være, men organiseringen af dagtilbuddene kan tilrettelægges forskelligt fra kommune til kommune. Fordelingen mellem kommunale institutioner, selvejende institutioner og puljeordninger er forskelligt i kommunerne på baggrund af lokale og historiske forudsætninger.
De forskellige institutionstypers placering i det kommunale system er også forskelligt fra kommune til kommune. Nogle steder er selvejende institutioner og kommunale institutioner fx ligestillet i form af fælles leder- og medarbejderuddannelse, udarbejdelse af virksomhedsplaner efter samme skabelon, mål- og rammestyring mv. Andre steder er det kun anvisning af pladser, der er fælles.
Forskelligheden viser sig også ved, at private institutioner har fx mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser i form af madordninger og udvidet åbningstid. Her er tale om en fleksibilitet, der ikke omfatter de kommunale institutioner.
Vi anbefaler
Mulighederne for forskellighed skal fastholdes, men vilkårene for fleksibilitet for kommunale, private og selvejende daginstitutioner skal ligestilles.
Forældre skal være børnenes primære opdragere
Forældre har fortsat det primære ansvar for børnene, selv om børn tilbringer megen tid i dagtilbud. Vi forventer, at forældrene har givet barnet den grundlæggende tryghed og udvikling.
Mange børn er i dagtilbuddets varetægt i en stor del af deres vågne tid. Ofte tilbringer barnet en større del af sin tid i dagtilbud end sammen med forældrene. Forældrene har dermed også overdraget til andre at deltage i opdragelsen af deres børn, mens de selv foretager sig noget andet.
Men det fritager ikke forældrene for ansvaret for barnets tryghed og udvikling. Det er i hjemmet, at barnet skal møde kærlighed, omsorg og tillid som grundlag for at udforske omverdenen.
Begge parter – forældre og dagtilbud – har en fælles opgave i at lære børnene om rettigheder, pligter og socialt ansvar, således at børnene kan indgå i et fællesskab med andre.
Dagtilbuddets medarbejdere skal være bevidste om den betydningsfulde rolle, de spiller for det enkelte barn. I samarbejdet med forældrene afklares forventninger til hinanden, samtidig med at forældrene fastholdes på deres primære forpligtelse og ansvar over for egne børns udvikling.
Der er sket en markant ændring i udviklingen af vores arbejdsliv. Det indebærer på den ene side, at der er behov for udvidede åbningstider i dagtilbuddene og på den anden side, at forældrenes fleksible arbejdstider giver mulighed for, at der kan tilbringes mere tid sammen med børn og medarbejdere i dagtilbuddene.
Vi anbefaler
Kommunerne skal - i forbindelse med fastlæggelse af værdier og politikker for dagtilbudsområdet - understrege forældreansvaret og samtidigt sikre, at forældrene kan deltage aktivt i barnets liv i institutionen.
I de situationer, hvor der er tale om manglende forældreevne, er det nødvendigt af hensyn til barnets tarv, at kommunen går ind med særlige tilbud og foranstaltninger.
Dagplejen er kommet for at blive
Dagplejen er et ligeværdigt dagtilbud.
Dagplejen blev i sin oprindelse betragtet som en nødløsning for pasning af børn, indtil der blev oprettet et tilstrækkeligt antal institutioner.
Dagplejen er i dag et ligeværdigt dagtilbud forankret i serviceloven med de samme krav som stilles til de øvrige dagtilbud med hensyn til mål og værdier; men med den forskel, at her er tale om, at hjemmet er arbejdspladsen for den enkelte dagplejer. Det giver kvalitet for de små børn bl.a. i form af overskuelighed, tryghed og nærhed for det enkelte barn.
Det er normal praksis i de fleste af kommunerne, at grupper af dagplejere i nærheden af hjemmet samles i grupper for at afholde legestuer. Formålet med disse er dobbelt, idet børnene kommer sammen med andre børn og voksne i en større gruppe, og derved vænner sig til dette. Dertil kommer, at det er muligt at iværksætte andre pædagogiske aktiviteter end i det enkelte dagplejehjem. Endvidere giver det mulighed for, at dagplejerne sammen og sammen med dagplejepædagogen kan inspirere hinanden. Denne fleksibilitet betyder, at en egentlig institutionalisering af dagplejen undgås.
Vi anbefaler
Dagplejens særpræg i forhold til institutionerne skal bevares og hjemmet er fortsat hovedarbejdsplads for dagplejerne.
Dagplejen understøttes gennem en uddannelses- og udviklingsplan for dagplejen og den enkelte dagplejer.
Plads til forskellighed og rum for alle
Ved at behandle børn forskelligt gives de lige muligheder. Dagtilbuddet skal i princippet kunne rumme alle.
Alle børn i dagtilbud skal gives rum til et personligt udviklingsforløb, der giver mulighed for at tilegne sig sociale og almene færdigheder med udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger.
En af dagtilbudets styrker er muligheden for at inddrage den sociale dimension i barnets udviklingsforløb. Barnet kan her opleve værdien af, at være en del af en større børnegruppe. Ved at indgå i samspil med andre bliver barnet klar over, hvem det egentlig er som person. Det at få kammerater og venner har stor betydning for den enkeltes selvværd og sociale udvikling.
Ledelse og medarbejdere skal især være opmærksom på hvert enkelt barns styrker og svagheder. De skal kunne stille relevante krav til barnet ud fra en anerkendende holdning til barnets person. De skal løbende og systematisk reflektere over egen rummelighed, normer og værdier i arbejdet med børn. Når medarbejderne tør stille sig åbne, nysgerrige og undrende i forhold til børn, forældre og kollegaer, der handler anderledes, vil marginaliseringen mindskes.
Børn med behov for særlig indsats skal have støtte ud fra det enkelte barns behov og problemstillinger. Dette kræver fleksibilitet, målrettethed og bevidste evalueringsprocesser om ressourceanvendelse og valg af foranstaltning.
De professionelle, der omgiver barn og forældre, skal være i stand til at etablere et tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet.
Vi anbefaler
Børnenes mulighed for udvikling og forskellighed skal styrkes i et tolerant og udfordrende miljø. Den enkelte daginstitution skal i sin virksomhedsplan redegøre for sin rummelighed.
Det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle voksne skal udbygges.
Dørene til verden åbnes indefra
Dørene skal åbnes for mennesker med forskellige færdigheder og forskellig kulturbaggrund. Børn skal møde andre voksne end medarbejderne.
Fantasi, kreativitet og forståelse af multikulturelle værdier grundlægges i småbørnsalderen. Andre voksne foruden medarbejderne kan bidrage aktivt til at børn kan få udforsket deres skabertrang og nysgerrighed.
Dagtilbudet skal bygge bro mellem børnene, institutionen, forældrene, lokalområdets institutioner og beboere, foreninger, biblioteker, teatre, museer, idrætsorganisationer. Der skal aktivt inddrages kunstnere, håndværkere, skuespillere, ældre mennesker og andre som kan bidrage til at mangfoldiggøre børnenes relationer og oplevelser.
Hermed gives børnene adgang til at få erfaringer og oplevelser som appellerer til fantasi, nysgerrighed, videbegær, kropskendskab og forståelse for egen og andres kultur.
Vi anbefaler
Dagtilbud skal inddrage andre voksne i sin virksomhed og etablere samarbejde i lokalområdet med institutioner, foreninger, biblioteker, teatre, museer, idrætsorganisationer m.v.
Rum for udforskning
Indendørs og udendørs rum skal anskues som en helhed, da den samlede anvendelse er central for børns alsidige udvikling.
Der skal være rum – både inde og ude - til leg, læring og fysisk udfoldelse, da barnet lærer, når det leger og bruger sin krop.
Antallet af pladser har hidtil stået øverst på dagsordenen. Især i den periode, hvor pasningsgarantien var målet, og der samtidigt var mange børn på ventelisten. I dag har mange kommuner opnået pasningsgaranti ved at bygge nye institutioner og revurdere de eksisterende institutioner.
Dagtilbuddets særlige formål og indhold giver mulighed for at tilrettelægge virksomheden som en helhed, hvor de indendørs og udendørs faciliteter hænger sammen. Legepladsen kan eksempelvis være rum for såvel den frie som den mere strukturerede leg. På samme måde, som arbejdet kan tilrettelægges indendørs for begge arbejdsformer.
Det er centralt, at børnenes udfoldelsesmuligheder er i fokus, og at institutionens ydre og indre rum anskues som en helhed. Der må tilrettelægges og gennemføres indendørs og udendørs aktiviteter, der er tilpasset såvel børnene som rammerne.
Vi anbefaler
Der sættes fokus på institutionernes fysiske udformning (indendørs og udendørs) og sammenhængen mellem rum og pædagogik. Det pædagogiske arbejde skal være styrende i den samlede vurdering af bygningernes og legepladsernes anvendelse.
Engagerede medarbejdere er alfa og omega
Kvalitet forudsætter medarbejdere, som er fagligt kompetente, motiverede og engagerede. Det kræver en mere målrettet og systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne.
Den gode arbejdsplads giver mulighed for faglig og personlig udvikling – bl.a. gennem at give medarbejderne størst muligt ansvar og medindflydelse, hvilket igen stiller krav om faglig og personlig udvikling. Og det gælder både for ledere og medarbejdere.
Når kvaliteten skal fastholdes og udvikles kræver det en langt mere systematisk og målrettet kompetenceudvikling. Der skal fokuseres på den organisatoriske læring, erfaringsudveksling på tværs, supervision, vidensdeling, mesterlære, jobbytte samt udviklingsarbejde og pilotprojekter.
Kompetenceudvikling er et krav til medarbejderne, men det kræver, at lederen er opmærksom på de forskellige forudsætninger og kompetencer som den enkelte medarbejder har. Det betyder, at kompetenceudvikling både skal vurderes i forhold til den enkeltes behov og i forhold til helhedens behov. Lederen skal derfor trænes mere bevidst i at lede forandrings- og udviklingsprocesser, der skaber ejerskab, fælles retning og motivation blandt medarbejderne
Behovet for flere mandlige pædagoger, flere maskuline udfoldelsesmuligheder og et øget fokus på drenges og pigers forskellige behov og adfærd vil være en af de helt store udfordringer for fremtidens daginstitution.
Vi anbefaler
Alle dagtilbud udarbejder en uddannelsesplanlægning indeholdende eksempelvis:
· Medarbejdernes kompetencer til formidling og dokumentation af det pædagogiske arbejde
· Medarbejdernes kompetencer i forhold til selvstændig planlægning og gennemførelse af udviklingsprocesser, herunder metoder til systematisk evaluering og dokumentation
· Medarbejdernes viden og indsigt i nye børne- og forældretyper, herunder særligt hvilke krav det stiller til det pædagogiske arbejde og til dialogen med forældrene.
Vi vil have rigtige ledere
Ledelsen af dagtilbud skal løbende udvikle kompetencer for at løse nye opgaver i personaleledelse, administrativ ledelse og organisationsudvikling.
Ledernes rolle er i stigende grad blevet at skabe sammenhæng mellem de mange relationer institutionen indgår i. På den ene side i forhold til forvaltningen og den politiske ledelse og på den anden side i forhold til medarbejderne, forældrene og børnene. Institutionsledere er en del af den samlede kommunale ledelse og må derfor også identificere sig med arbejdsgiverrollen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at være god til det pædagogiske ledelse. Man skal også som leder mestre en række administrative opgaver, f.eks. budget og regnskab, bygningsvedligeholdelse og mere generelle overordnede styringsinstrumenter som virksomhedsplanlægning, kontraktstyring mv.
Den overordnede mål og rammestyring har gradvist medført behovet for formulering og synliggørelse af krav om kvalitetsudvikling, og det har understreget behovet for at ledelse og medarbejdere etablerer en sammenhæng mellem den overordnede styring og den "indre" udvikling af kvalitet i dagtilbuddene. Det betyder krav til lederne om at kunne støtte udviklingsprocesser, men det betyder også krav til medarbejderne om evner og redskaber som kan dokumentere den daglige indsats og give bidrag til den overordnede beslutninger om udvikling på området.
Der findes mange veje til ledelse, og der bør derfor satses på en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som omfatter både førlederuddannelse, egentlig lederuddannelse og efter- og videreuddannelse.
Vi anbefaler
Den enkelte kommune skal lægge vægt på at udvikle ledelseskompetence i forhold til:
· medarbejderudvikling, personaleledelse og faglig ledelse
· styring og samspil med det politiske og administrative system
· samspillet med børn, forældre og lokalsamfundet
· tværfagligt samarbejde
