01.08.2001
- men med behov for tid og opbakning til at udmønte initiativerne
Det siges om folkeskolen, at det er
-
en skole uden fremtid
-
en skole der står stille
-
en skole der hærges af problembørn
-
en skole der er præget af dårlig ledelse
-
en skole der er præget af elevflugt
-
en skole hvor lærermonopolet skal brydes
-
en skole, hvor vejledningen halter
-
en skole med for lidt vægt på de kreative fag
-
en skole uden faglighed
-
en skole uden kultur
- men det siges også, at folkeskolen er et af de sidste samfundsskabende projekter der er med til at skabe sammenhængskraft i samfundet.
Og medierne viderebringer gerne alle synspunkterne.
Det er til denne hverdag 60.000 lærere hver dag går på arbejde.
Som forening af de chefer der har det daglige administrative ansvar for udmøntning af Folketingets vedtagelser, undervisningsministerens tiltag, kommunalbestyrelsernes beslutninger og som samtidig skal tage hensyn til forældrenes ønsker og ikke mindst elevernes behov har vi svært ved at genkende den dagligdag der beskrives.
I Børne- og Kulturchefforeningen kunne vi ønske os, at lærerne i stedet kunne vågne op til en ny spændende dag i en målsat folkeskole med offentlig opbakning, hvor egen velforberedthed mødes af elever der efter en rolig og afslappet morgen sammen med forældrene har fået deres morgenmad, pakket deres taske med det færdiggjorte hjemmearbejde, og hvad de nu skal bruge den dag, og møder med åbent og lærelystent sind i den skole som de mod deres vilje har måtte undvære i flere timer.
Vi ved, at vi lever i en foranderlig verden, og det skal folkeskolen indrettes efter, men vi kunne ønske, at lærerne og eleverne fik en chance for at gennemføre den nødvendige udvikling af folkeskolen, så det ene initiativ kunne rodfæstes før de næste blev lanceret til øjeblikkelig iværksættelse. At der blev givet tid til refleksion, evaluering og evt. ændring.
Vi kunne ønske, at Folketing og Regering i højere grad ville være opmærksom på, at enhver ny ide der offentliggøres skaber tvivl om skolens målretning hos 275 kommuner, 60.000 lærere og 600.000 elever for slet ikke at tale om de mange forældre.
Og vi kunne ønske at de mange interesseorganisationer ville overveje deres forslag en ekstra gang før offentliggørelse, og at de ville respektere, at dialog om folkeskolen kræver tid, fordi det er en af de mest demokratiske organisationer der findes.
Alt i alt ville det måske ikke give så megen medieomtale, men det ville skabe en bedre hverdag for folkets skole – folkeskolen.
Børne- og Kulturchefforeningen har gennem forskellige publikationer tydeliggjort vores holdninger til såvel udviklingstendenser som aktuelle problemstillinger inden for kerneområderne børn, skole og kultur- og fritidsområdet.
Publikationerne er karakteriseret ved at der er udvalgt en række centrale problemstillinger, hvor der for hvert tema er angivet en mening, en begrundelse og en anbefaling.
Publikationerne er:
Helhed i barnets liv. Forudsætningerne for en visionær børne- og ungepolitik for de 0 – 18 årige, 1997.
Kultur – og fritidspolitisk oplæg, 1998.
Folkeskolen i det 21.århundrede under fortsat forandring, 1999.
Udsat - men ikke udstødt, 2000.
Publikationerne kan alle erhverves i foreningens sekretariat eller læses på foreningens hjemmeside www.bkchefer.dk. / foreningsudgivelser.
Vi har naturligvis noteret os, at en del af opmærksomheden om folkeskolens opgave p.t. handler om mad og motion, fordi det konstateres, at Danmark har et fedmeproblem, og at dette også rammer børn og unge.
Den opgave underkender vi (heller) ikke, når forældrene nu ikke løser den, men ser det alligevel som typisk for måden at betragte folkeskolen på. Kan samfundet ikke løse sine problemer, må folkeskolen gøre det. Vi tænker sommetider over, om der også er nogen der – samtidig – overvejer, hvordan folkeskolen skal få tid til at løse sin kerneopgave: Udvikling og læring.
Daginstitutioner og skoler har ansvaret for at videregive samfundets fælles værdier, og de skal gøre det værd for børn og unge at være her. Derfor må vi også udvikle det fælles ansvar, de fælles opgaver de har og i denne sammenhæng med udgangspunkt i skolen.
Et barneliv er ikke opdelt i sektorer. Alligevel findes der i dag mange fasttømrede grænser i børns liv, og dem bør vi bløde op, når de er uhensigtsmæssige. Vi skal skabe større sammenhæng mellem de steder, hvor børnelivet leves. Det handler i høj grad om samarbejde og om nye alliancer. Om at udnytte ressourcerne på andre måder. Måske handler det også om nye måder at lave skoler og institutioner på. Nye måder der er præget af helhed og sammenhæng i aktiviteterne.
I det følgende vil vi med udgangspunkt i de forskellige publikationer kommentere nogle aktuelle emner og udviklingsområder, som vi netop nu er stillet over for:
1. Den decentrale folkeskole
Lokal forankring ud fra fælles mål
Vi mener
Den decentrale folkeskole skal styrkes gennem fælles dialog og dokumentation.
Kommunerne fastsætter mål for det kommunale skolevæsen og sikrer netværk på tværs af den enkelte skole.
Arbejdet med klare mål skal medvirke til en kvalificering af en decentral skole med stor brugerindflydelse.
Baggrund
Den decentrale folkeskole, der er i tæt kontakt med de primære brugere forældre og elever, står i stigende grad over for kravet om større centralisering. Begrundelsen for dette er frygten for de store forskelle fra kommune til kommune og fra skole til skole.
Det er vigtigt med dialog om, hvad der er væsentligt for den fælles folkeskole. Men det er også vigtigt at slå fast, at kvantitet (kroner og timer) ikke er udtryk for den samme forskel i kvalitet.
Brugerne af undervisningssystemet – forældre og elever – kræver i stigende grad medindflydelse, som kan være med til at sikre individuelle løsninger. Alternativet er valg af privatskole.
Den tætte og forpligtende brugerindflydelse sikres på denne baggrund bedst ved en decentral folkeskole, der er underlagt fælles rammer og mål gennem folkeskoleloven og gennem kommunalt fastsatte mål og rammer.
2. Klare mål
Den gode praksis med eleven i centrum
Vi mener
Kommunerne iværksætter drøftelser af de faglige såvel som de almene og personlige mål og delmål.
Forældre, bestyrelse, ledelse og medarbejdere skal engageres i drøftelserne om, hvordan de klare mål kan fastholde og udbygge den igangværende udvikling i folkeskolen.
De klare mål skal indgå som en del af kommunikationen og dialogen med omverdenen ikke mindst med forældre og elever.
Resultatvurdering og evaluering skal indgå som en integreret del af det pædagogiske arbejde med klare mål.
Baggrund
Fra 01.08.01 skal der indføres klare mål og delmål for undervisningen i dansk og matematik. Delmålene for de forskellige klassetrin fastsættes i de enkelte kommuner ud fra Undervisningsministeriets vejledende beskrivelse af delmålene for de to fag.
Den konkrete udformning af delmålene er lokalt forankret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de enkelte skolebestyrelser afgør, om det er Undervisningsministeriets vejledende delmål, der skal være gældende, eller om der kan godkendes forslag om lokalt udarbejdede delmål.
Fra 01.08.02 skal kommunerne indføre beskrivelser af elevernes almene personlige udvikling under skoleforløbet. Undervisningsministeriet anbefaler, at kommunerne går i gang med at arbejde med disse beskrivelser hurtigst muligt. Det er afgørende for arbejdet at få inddraget skolebestyrelserne, medarbejderne og forældrene i processen.
Ændringer af folkeskolens øvrige fag obligatoriske fag og tilbudsfag, der svarer til delmålene for dansk og matematik, har først virkning fra august 2002 og for de resterende fag og obligatoriske emner fra 01.08.03.
Vi finder det naturligt, at den brede folkelige drøftelse af folkeskolen og om klare mål iværksættes, så det har en naturlig sammenhæng med valget til skolebestyrelserne i marts 2002.
3. IT, medier og folkeskolen
Udvikling af IT fra redskab til omgivelse
Vi mener
Kommunerne og skolerne skal gøre IT til en allestedsnærværende omgivelse, hvori undervisning og læring naturligt finder sted.
IT skal medvirke til at udvikle arbejdet med klare mål for de enkelte årgange
Engelsk skal støttes fra skolestarten som en del af den øgede internationalisering og kommunikation med omverdenen.
IT skal være støttende for differentierede arbejdsformer, der tilgodeser elevernes faglige såvel som sociale udvikling i en rummelig folkeskole.
Det pædagogiske IT kørekort skal være en af vejene til en ændret lærerrolle
Baggrund
I løbet af de næste fire år er der afsat 340 mio. kr. til at skabe en mere udbredt brug af IT i folkeskolen. Det gælder undervisningsområdet, lærernes kvalifikationer, tilslutning til sektornet og køb af undervisningsrelevante TV-programmer.
Om undervisningsområdet hedder det, at IT kan være understøttende for
4. Undervisningsmiljø for elever
Trivsel fremmer læring
Vi mener
Kommunerne skal gennem mål, rammer og særlige indsatsområder sikre et dynamisk undervisningsmiljø med et højt elevengagement.
Den enkelte skoles ledelse, bestyrelse og medarbejdere skal i samarbejde med eleverne og forældrene arbejde for at styrke det gode undervisningsmiljø som en integreret del af den gode pædagogiske praksis.
Baggrund
Folketinget har den 27.02.01 vedtaget Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Loven træder i kraft den 01.08.01.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det blandt andet:
…"Al god undervisning står og falder med elevens eller den studerendes engagement og oplevelse af personligt medansvar for undervisningen og de rammer, inden for hvilke undervisningen udfolder sig. Det gælder i betydelig grad for de rammer, der består i det fysiske undervisningsmiljø, det psykiske undervisningsmiljø og den demokratiske proces på skolen eller undervisningsinstitutionen".
Af loven fremgår det, at der på alle skoler skal udarbejdes skriftlige undervisningsmiljøvurderinger, der mindst skal indeholde:
-
Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
-
Beskrivelse og vurderinger af eventuelle undervisningsmiljøproblemer.
-
Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstateredeproblemer skal løses,
-
Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
5. Vejledningsindsatsen i folkeskolen.
Viden og støtte til det rigtige valg
Vi mener
-
De enkelte kommuner skal udarbejde en helhedsorienteret handlingsplan for vejledningsindsatsen.
-
Der udarbejdes mål og indsatsområder for skole- og ungdomsvejledning.
-
Den enkelte skole og kommune skal løbende kvalitetsudvikle sine vejledningstilbud og
-
udskolingsprincipper.
-
Vejledningsindsatsen skal i stigende grad målrettes mod de unge, der af sociale, familiemæssige eller uddannelsesmæssige grunde har vanskeligheder med at træffe et uddannelsesvalg,
-
Den kommunale ungdomsvejledning skal styrkes og gerne udvides til det 25. år for udsatte unge.
-
Skolekonsulenten for Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering skal tillægges faglig ledelseskompetence på vejledningsområdet. Skolekonsulenten bør eksempelvis inddrages, når skoler vælger skolevejledere.
Baggrund
Der er større og større fokus på vejledningsindsatsen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning udgav i november 2000 en publikation en rapport om "Opgaver og ansvar i skolevejledningen", og der er afsat 40 mio. kr. til en kvalitetsudvikling af ungdomsvejledningen i de kommende år.
6. Øget rummelighed
Der skal være rum til alle - også de udsatte
Vi mener
Den traditionelle klasseundervisning skal erstattes af varierede arbejdsformer og forskellige former for holddannelser.
Der skal skabes rum til alle børn og unge men ikke alle skal behandles ens.
Skoler og institutioner skal sammen udarbejde indholdsplaner, der bygger på et fælles værdigrundlag.
Kommunerne skal udvikle debatten mellem forældrene og skolerne om forventninger og krav til hinanden.
Baggrund
Udviklingsprogrammet "Folkeskolen år 2000" er lige blevet evalueret. Evalueringen viser, at folkeskolen er indstillet på udvikling og forandring.
Skolens ledelse, bestyrelse og medarbejdere er positive overfor at arbejde med de fastsatte indsatsområder både i form af de 8 fokusområder, de kommunale mål samt skolens egne mål.
Bekendtgørelsen om klare mål i folkeskolen kommer midt i denne positive udviklingsvilje.Det er vigtigt, at bestemmelserne om mål og delmål bruges til at støtte den fortsatte udvikling af folkeskolen som et levende socialt læringsmiljø, hvor den enkelte får opbygget selvværd og selvtillid.
Rummeligheden skal styrkes gennem en mangfoldighed af såvel fælles som målrettede tilbud, der har udgangspunkt i mindre grupper af elever.
Trivsel og rummelighed er grundlæggende værdier, som kun kan opbygges gennem et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolen, forældrene og eleverne.
7. Skolen og sammenhængskraften
Børn og unge som fremtidens kulturskabere
Vi mener
Børn og unge skal udfordres som fremtidens kulturskabere og kulturbærere.
Skole, daginstitutioner, kulturinstitutioner og det frivillige foreningsliv skal samarbejde.
Det kulturelle engagement skal forstås som et medinddragende element, hvor børn og unge indgår aktivt og deltagende.
Baggrund
I takt med, at størstedelen af danske børn opholder sig mange timer hver dag i skole og institution, stiller det store krav til det pædagogiske indhold om ægthed i form af sociale og kulturelle oplevelser og engagement.
Derfor er det er vigtigt, at arbejdet tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets nære omgivelser. Overskriften for arbejdet er helhed og sammenhæng, hvor det først og fremmest er indholdet der er det vigtige og hvor der tænkes ud fra det enkelte barns ressourcer.
Det sansende og skabende barn må mere i centrum, og mødet med levende kulturoplevelser af høj og udfordrende kvalitet - og med vores kulturarv - er vigtige forudsætninger for et godt voksenliv. Det giver mulighed for at være nysgerrig, tænke efter og filosofere og blive draget med ind i det nære miljø og se det brede sig mere og mere ud med tiden og alderen.
Medinddragelse betyder nyt samspil, samarbejde og nye partnerskaber mellem daginstitutionerne/ skolen og lokalområdets muligheder og kulturskabende institutioner både i forhold til det historiske og det fremtidige perspektiv. Museumspædagoger, billedkunstnere, musikere, forfattere, mediefolk og sportsudøvere skal indgå som undervisere på skolen og i daginstitutionerne samtidig med, at børn og unge bevæger sig ud i de miljøer, hvor tingene sker.
8. Kvalificerede medarbejdere i en fleksibel og udviklingsorienteret folkeskole
Børn og unge har krav på kompetente voksne, der kan samarbejde
Vi mener
Læreruddannelsen skal fortsat være den primære baggrund for at undervise i folkeskolen.
Alternativet til læreruddannede skal ses i nøje sammenhæng med den pædagogiske virkelighed og de konkrete udfordringer, der er behov for på de enkelte skoler.
Kompetente ikke-uddannede undervisere skal sikres den nødvendige integration i folkeskolen gennem fleksibel planlægning og bevidst sammensætning af teams omkring de enkelte årgange og klasser.
Undervisere med anden uddannelsesmæssig baggrund skal sikres adgang til nødvendig supplerende uddannelse, som skal være på niveau med læreruddannelsen.
Baggrund
I takt med folkeskolens udvikling, hvor der brydes med vanetænkningen, skal fastholdelse og udvikling af medarbejderne være i fokus.
Det er nødvendigt at stille spørgsmål til, hvilke kompetencer – faglige, personlige og samarbejdsmæssige – der skal til for at løfte de samlede opgaver i folkeskolen.
Spørgsmålet er ikke mindst vigtigt i en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt med uddannede lærere.
En sådan situation kræver ledelse og dialog i de enkelte kommuner og skoler. Der skal foretages en konkret vurdering af kompetencebehovet for at sikre at udviklingen både på kortere og længere sigt kan fastholdes.
Pædagoger kan inddrages i arbejdet med de yngste elever. Lærere med engelsk, tysk eller fransk uddannelse kan bruges i forhold til undervisning i fremmedsprogene. Specifikt fagligt uddannede som f.eks. inden for musik, naturvidenskabelige fag og praktisk musiske fag kan indgå i teams omkring bestemte årgange, hvor netop disse kompetencer er efterspurgt.
