01.11.1999
Vores udgangspunkt
- ud med belæring og ind med læring
Børns læring starter ved livets begyndelse. De danner sig forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, og når de afprøver forestillingerne, får de erfaringer og viden.
Børn og unge lærer først og fremmest ved selv at være aktive og herigennem skabe sig ny erkendelse. Børnene skal derfor støttes til at være undrende og opdagende, så de både på egen hånd og sammen med andre kan samle og bearbejde viden og formidle denne viden til andre.
Svarets pædagogik skal afløses af spørgsmålets pædagogik.
De enorme mængder af tilgængelig viden skal gøres til genstand for børnenes egne aktive undersøgelser og forståelse, så de med støtte fra de voksne kan udvikle de nødvendige faglige, sociale og kulturelle kompetencer.
Læring er en evigt pågående proces.
Selvværd er ikke alt, men uden går det ikke.
En forudsætning for sådanne lærerprocesser er, at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sin selvstændighed, initiativlyst og skaberglæde. Barnet skal opleve sin egen betydning i fællesskabet og udvikle sit selvværd.
Hver enkelt barn er unikt og skal mødes med respekt. Barnets selvfølelse skal styrkes gennem realistiske mål med udgangspunkt i det barnet ved og kan. Kun gennem positive relationer til andre – i familien, i skolen og i fritidslivet – kan barnet få og bevare et positivt selvbillede. Barnet skal opleve dets evner har værdi både for sig selv og andre i det forpligtende og udviklende fællesskab, det selv er en del af.
Fra medinddragelse til medansvar
Ansvaret for optimale udviklingsbetingelser og for en god skolegang er fælles for forældre og skole.
I erkendelse af det fælles ansvar skal der i hele skoleforløbet være et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skolen og forældrene om det enkelte barn og i forhold til fællesskabet. Målet med samarbejdet er at give de bedst mulige udviklingsbetingelser for børnene, og opgaven for begge parter er at støtte og bidrage til denne proces. Samarbejdet bygger på dialog med respekt for forskelligheden, respekt for hinandens opgaver og for den viden, man hver især har.
Forældrene skal have mest mulig information om dagligdagen i skolen og om deres barns udvikling, sådan som lærere og pædagoger oplever den, og de skal vide, hvad det vil sige at have et barn i folkeskolen. Skolen skal stille krav til forældrene, og forældrene skal vide, hvad der forventes af dem. Lærere og pædagoger skal på den anden side med baggrund i deres faglige indsigt og professionelle ansvar inddrage forældrenes forventninger og ønsker til deres børns skolegang.
2 Livslange læsere
- og læsning for livet
Vi mener
Det er er alle voksnes ansvar – i hjemmet, i daginstitutionerne og i skolen – at indføre børnene i det talte og det skrevne sprog
Fordi
At lære sig at læse er et naturligt led i den samlede sprogudvikling og en vigtig indgang til meget store dele af vores kultur og tradition.
Forældrene skal have information og viden om, hvor betydningsfuldt det er, at skriftsproget er en synlig og aktiv del af alle børns hverdag. Forældrene skal fastholdes i deres del af ansvaret for børnenes indføring i det talte og skrevne sprog, samtidig med, at de skal have støtte til at kunne løfte opgaven.
Såvel i daginstitutionerne som i skolerne skal der skabes et levende sprogmiljø, hvor de voksne er bevidste om deres rolle som model, inspirator og guide for børnene.
Institution og skole skal arbejde tæt sammen, så lærerne ved skolestart har indsigt i det enkelte barns viden og baggrund, og alle børn derved kan blive aktive ud fra deres forudsætninger.
Lærerne skal have en grundig faglig viden om læseudviklingen, så de kan tilrettelægge en undervisning ud fra det enkelte barns behov, udvikling og forudsætninger.
Den enkelte elevs læsetilegnelse er et fælles ansvar for skolens lærere. Overalt opbygges miljøer, som udfordrer og stimulerer børnene i at udvikle det talte og det skrevne sprog, og planlægningen skal give tid og rum for læseoplevelser.
Vi anbefaler
Kommunerne skal fastsætte overordnede mål for børnenes læseudvikling og skolerne skal sætte konkrete mål for det enkelte barn.
De enkelte kommuner skal sikre, at der samarbejdes på tværs af institutioner og skoler om børnenes sprogudvikling.
3 Fagene og det tværfaglige
- vi skal huske at glemme
Vi mener
Den øgede vidensmængde gør det nødvendigt at sortere og prioritere. Verden kan ikke anskues bredt og sammenhængende ud fra de nuværende fag enkeltvis.
Fordi
Den stadig større mængde af tilgængelig information er vanskelig for den enkelte at håndtere. Derfor bliver en af skolens vigtigste opgaver, at eleverne bliver i stand til at kunne sortere og bearbejde relevante informationer.
Da mange af de nuværende fag i folkeskolen enkeltvis er utilstrækkelige til at anskue verden bredt og sammenhængende, må der arbejdes hen mod en mindre fagopdelt skole præget af fleksibilitet og arbejdet med tværgående emner og projekter. I et samfund, hvor ny viden kommer til dagligt, er det nødvendigt at undervise med fagene for at se helheder og sammenhænge.
Den stadig større vidensmængde gør det nødvendigt at "huske at glemme" metoder og indhold, som ikke længere er relevant. Arbejdet med tværfaglige emner med helhed, sammenhæng og vekselvirkning kommer i fokus og i en mindre fagopdelt skole veksles mellem de grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og sprogene og arbejdet med tværgående emner og projekter.
Vi anbefaler
Skolen skal i sin planlægning sikre, at såvel det faglige som det tværfaglige arbejde indgår i skolens dagligdag.
Kommunerne skal igangsætte arbejdet med at udarbejde sammenhængende læseplaner inden for:
- det humanistiske område
- det naturvidenskabelige område
- det praktisk-musiske område
Undervisningsministeriet bør støtte arbejdet gennem udarbejdelse af vejledende læseplaner.
4 Fællesskabet og den enkelte
- venskaber og konflikter giver social kompetence
Vi mener
Skolen skal udgøre et levende socialt miljø med plads og rum til pleje af venskaber og håndtering af konflikter.
Fordi
Det enkelte barns evne og parathed til at indgå i samspil med andre og udvikle social kompetence skal udfordres gennem engagement, fællesskab, medinddragelse og krav i skolen.
Det sociale fællesskab i skolen skal derfor styrkes og støttes gennem bevidste handlinger og pædagogiske udfordringer, der giver muligheder for både knubs og kram i et frugtbart socialt med- og modspil.
Et tolerant socialt miljø kræver ligeværdighed og respekt for de enkelte børns forskelligheder hvad angår køn, nationalitet, færdigheder og evner.
Konflikter skal kunne gennemleves og håndteres som et værdifuldt udgangspunkt for venskaber. Det skal være legalt at sige fra overfor kammeraternes pres og forpligtende at sige ja til at indgå i de forskellige sociale relationer.
Enkelte børn vil kræve særlig støtte og opmærksomhed, for at mobning og drillerier kan afløses af et konstruktivt modspil, hvor konflikter er vejen til bedre indsigt i sig selv og andre.
Det sociale miljø i form af oplevelser, vedkommenhed og nærvær skal til stadighed udvikles og sikres den nødvendige kvalitet i forhold til børnegruppens aktuelle behov.
Vi anbefaler
Den enkelte skole skal sætte mål og udforme handleplaner for det sociale liv på skolen. Forældrenes medansvar skal tydeliggøres i handleplanerne.
5 Den rummelige folkeskole
- barnet og den rette pædagogik
Vi mener
Skolens undervisning og øvrige tilbud skal være præget af rummelighed og tolerance overfor det enkelte barn og de forskellige grupper af børn. For en mindre gruppe vil der være behov for undervisning og samvær, der er målrettet og struktureret ud fra børnenes særlige behov.
Fordi
Det vil uanset rummeligheden og pædagogikken ikke være muligt for alle børn at indgå i større grupper.
Det er derfor nødvendigt, at der udvikles differentierede tilbud, hvor der tages hensyn til de særlige behov for støtte, som enkelte børn har. Tilbudene skal dække såvel sociale- som indlæringsmæssige behov.
Børn med særlige behov skal støttes så tæt på normalmiljøet som muligt i målrettede og strukturerede tilbud.
De særlige tilbud skal kvalificeres og differentieres gennem ekstern supervision til personalet og det tværfaglige arbejde omkring de enkelte børn.
Vi anbefaler
Kommunerne skal udvikle målrettede tilbud til børn med særlige behov på det sociale og indlæringsmæssige område.
Kommunerne skal styrke indsatsen overfor risikobørn gennem ressourcepersoner og gennem en fælles indsats på tværs af kommunens forskellige sektorer.
6 Børn og unge som fremtidens kulturskabere
- det sansende og skabende barn
Vi mener
Folkeskolen skal gennem et bredt samarbejde med lokalområdets kultur- og fritidsliv være med til at sikre, at børn og unge udfordres som fremtidens kulturskabere og kulturbærere.
Fordi
Størstedelen af danske børn under 12 år opholder sig mange timer hver dag i skole og institution. Denne kendsgerning stiller store krav til det pædagogiske indhold om ægthed i form af sociale og kulturelle oplevelser og engagement.
Kunst og kultur skal sikres en fremtrædende plads i såvel undervisnings- som i fritidspædagogikken.
Det kulturelle engagement skal forstås som et medinddragende element, hvor børn og unge indgår aktivt og deltagende.
Medinddragelsen betyder et bredt samarbejde mellem skolen og lokalområdets muligheder og kulturskabende institutioner både i forhold til det historiske og det fremtidige perspektiv. Museumspædagoger, billedkunstnere, musikere, forfattere, mediefolk og sportsudøvere skal indgå som undervisere på skolen samtidig med, at børn og unge bevæger sig ud i de miljøer, hvor tingene sker.
Jo ældre børnene bliver jo vigtigere er den udadvendte virksomhed i forhold til lokalområdet. Skolernes tilbud på det musiske og kulturelle område skal være præget af mangfoldighed og forskellighed samtidig med, at de er differentierede ud fra de særlige talenter og interesser, der er på skolen og i forældrekredsen.
Vi anbefaler
Skolens undervisning og fritidstilbud skal omfatte musiske aktiviteter, der medinddrager fagfolk inden for de forskellige kultur- og fritidsområder i kommunen.
7 Medier og teknologi
- goddag verden
Vi mener
Informationsteknologien vil udvikle sig fra at være et redskab til at blive en omgivelse. En allestedsnærværende omgivelse hvori undervisning og læring naturligt finder sted.
Fordi
Informationsteknologien antager til stadighed nye former og integreres med stigende hast i alle miljøer, hvor børn og unge færdes. Udviklingen vil i meget høj grad komme til at forandre læringsmiljøerne.
Informationsteknologiens muligheder for interaktion – lokalt og globalt – "vælter" skolens vægge mod omverdenen og skaber nye dialog- og samarbejdsformer, som blandt andet vil revolutionere udviklingen af elevernes internationale forståelse. Fremmedsprogene – specielt engelsk – vil ikke længere være fag men kultur.
Det pædagogiske servicecenter bliver et centralt læringssted for eleverne, hvor informationsteknologi og andre medier skal omgive elevernes læring som en udfordrende, indbydende, kommunikerende og foranderlig ramme med plads til eksperimenteren, undren, fordybelse og udvikling af den kritiske sans.
Skolens pædagogiske servicecenter skal være åbent og tilgængeligt efter behov og skal være drivkraften i pædagogiske udviklingsinitiativer samt i kulturelle oplevelser for eleverne.
Vi anbefaler
Kommunerne og skolerne skal sikre, at informationsteknologien gøres tilgængelig for eleverne og øger deres lyst til læring og evne til at kommunikere lokalt og globalt.
Den enkelte skoles pædagogiske servicecenter skal være nerven i et aktivt læringsmiljø, der er i dialog med verden uden for.
8 Evaluering og dokumentation
- udvikling af den gode praksis
Vi mener
Kommunerne og skolerne skal sætte mål, og resultaterne skal dokumenteres.
Resultatvurderingen skal være en del af skolevæsenets og skolens udviklingsproces.
Fordi
Der skal sættes mål på de forskellige niveauer – elev, klasse, skole og kommune. Resultaterne skal danne grundlag for nye målformuleringer og handlinger i en løbende proces.
I skolen præsteres mange gode resultater. Befolkningens kendskab til disse resultater er ofte meget sporadisk, og det er derfor vigtigt, at resultaterne i højere grad dokumenteres og formidles.
Skolen skal have en løbende dialog med forældrene om den enkelte elevs udvikling og resultater. For at kvalificere denne dialog, er det nødvendigt, at skolen foretager en systematisk iagttagelse og evaluering.
Resultatvurderingen skal være en integreret del af arbejdet i skolen og skal omfatte alle sider af skolens virksomhed.
Det er ikke alle skolens resultater, der kan gøres til genstand for en egentlig måling, men de kan alle vurderes. Det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på kundskaber og færdigheder, der er umiddelbart målelige. I vurderingen skal også indgå elevernes kompetencer på områder som kammeratskab, tage ansvar, løse konflikter m.v.
Vi anbefaler
Resultatvurdering skal indgå som en naturlig del af alle skolens aktiviteter.
Skolens resultater skal formidles til omverdenen.
Alle instanser fra ministerium til den enkelte skole skal yde en forstærket indsats i udviklingen af nye redskaber til brug for evaluering af undervisningen.
9 Den flexible planlægning
- væk med skoleskemaet
Vi mener
Planlægning af skoleåret og den enkelte skoledag skal være fleksibel og fremmende for udviklingen af en skole, der rummer udfordringer for alle elever.
Fordi
Udvikling af skolens indhold og struktur forudsætter en høj grad af fleksibilitet i planlægningen.
Der skal være vekslende arbejdsplaner i løbet af året for både elever og lærere, så det ugentlige timetal varieres efter indholdet.
De enkelte teams omkring de forskellige aldersgrupper skal tildeles stor kompetence i forhold til planlægning af indhold og organisering ud fra de tildelte timeressourcer.
Eleverne indgår fortsat i faste basisgrupper svarende til de nuværende klasser. Opbrud af grupperne i form af holddannelse på tværs skal indgå som en pædagogisk metode, hvor målet er at sikre rum og tid til fordybelse og læring.
Fællesskabet tilgodeses gennem oplevelser, sociale begivenheder og undervisningsformer, der tager udgangspunkt i basisgrupperne.
Skolens fysiske rammer skal være tilpasset det pædagogiske indhold og virke inspirerende for læringsmiljøet og den fleksible planlægning.
Vi anbefaler
Det traditionelle skoleskema skal afskaffes. I stedet skal både lærere og elever arbejde ud fra et årstimetal. Et princip, som også bør gælde de enkelte fag.
Skolens ledelse skal tildele de enkelte teams omkring de forskellige aldersgrupper stor kompetence til fleksibel og varieret planlægning.
10 Skoleforløbet
- skolen starter i børnehaveklassen
Vi mener
Skolen skal indeholde et 10-årigt skoleforløb for alle og som nu et tilbud om et frivilligt skoleår mere for elever, som ikke går direkte over i ungdomsuddannelserne.
Fordi
Næsten alle børn starter deres skolegang i børnehaveklassen, som er en integreret del af indskolingsforløbet. Mange børnehaveklasser har i dag en indholdsplan, som hænger nøje sammen med undervisningen i de følgende skoleår.
Derfor er der ingen grund til at fastholde børnehaveklassen som selvstændigt begreb. Det er en forældet konstruktion. Børnehaveklassen bør gøres obligatorisk og fremover betegnes som 1. klasse.
Det nuværende forløb fra børnehaveklasse til 9. klasse bør således fremover betegnes som 1. til 10. klasse.
I den anden ende af skoleforløbet skal der fortsat være mulighed for et skoleår, som sikrer en glidende overgang til de efterfølgende ungdomsuddannelser.
Det afsluttende frivillige skoleår skal være målrettet ungdomsuddannelserne og have et indhold, der styrker de unges personlige og faglige kompetence. Tilbuddet skal indeholde obligatorisk brobygning og udvidet vejledning.
Som en del af folkeskolens vejledning skal der udarbejdes individuelle handle- og uddannelsesplaner. Samspillet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal styrkes på såvel lærer- som vejlederplan.
Det afsluttende frivillige skoleår skal etableres i et ungdomsmiljø på folkeskolelovens grundlag.
Vi anbefaler
Der bør snarest tages de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at gøre børnehaveklassen obligatorisk.
11 Helhed og sammenhæng
- barnet i centrum
Vi mener
Pædagogikken inden for daginstitutioner, skoler og fritidsordninger skal sammentænkes, så indsatsen over for børn og unge kvalificeres yderligere.
Der skal skabes rum for såvel leg som læring ud fra de enkelte børns forskellige behov og forudsætninger.
Fordi
I takt med at efterspørgslen efter daginstitutioner og fritidsordninger er stærkt stigende, er det naturligt at se på sammenhæng og helhed i det pædagogiske tilbud for hele aldersgruppen fra 0 til 18 år.
De kendte skel mellem børnehaver, folkeskoler og fritidsordninger skal nedbrydes. I stedet skal der opbygges et formaliseret samarbejde, der sikrer en sammenhængende pædagogik for aldersgrupperne i de afgrænsede lokalområder. Det vil være naturligt at udvikle ledelsesformer, der sikrer større sammenhæng i det pædagogiske – såvel som i det administrative ansvar for de enkelte enheder. Målet er, at børns og unges behov tilgodeses optimalt og med størst mulig fælles ressourceindsats.
I skolealderen har størstedelen af børnene fra børnehaveklassen til og med 3. klasse i dag et dagtilbud i en fritidsordning (SFO eller fritidshjem), hvorfor det er naturligt at se på sammenhængen mellem det der foregår i det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. For at nedbryde de kendte skel mellem fritidsordninger og folkeskole skal der etableres et formaliseret samarbejde om børnene, hvor lærere og pædagoger sammen får et øget ansvar for at medvirke til børns udvikling og læring ud fra en fælles overordnet målsætning.
I fremtidens skole anskues børnenes dag som en helhed, hvor der veksles mellem forskellige aktiviteter, der tilgodeser barnets behov og udvikling, og der skelnes ikke skarpt mellem undervisning og fritid. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra, at den enkeltes læring understøttes. Her kan være tale om såvel fri leg som strukturerede forløb.
Vi anbefaler
Kommunerne skal tage initiativ til at udarbejde målsætning og samlet indholdsplan, hvor undervisnings- og fritidspædagogikken er sammentænkt.
Gennem ændret lovgivning skal der gives mulighed for fælles ledelse og bestyrelse for daginstitutioner, skoler og fritidsordninger i afgrænsede lokalområder.
Der skal etableres fælles basisuddannelse for lærere og pædagoger.
12 Skoleledelse
- en del af en helhed
Vi mener
De kommunalpolitiske mål for folkeskolen og skolens daglige arbejde skal udgøre en dynamisk helhed.
Fordi
Den enkelte skole er en del af et samlet skolevæsen, og skolelederen er en del af kommunens ledergruppe.
Udviklingen på skolerne skal afspejle de politiske mål og indsatsområder i kommunen.
De politiske mål og rammer skal sikre rum til et lokalt ejerskab og medansvar, der har udgangspunkt i skolernes forskelligheder og lokale forankring.
Skolens ledelse skal udøve ledelse i et samspil med politikere og forvaltning, så ønsker og planer i forhold til egen skole kan kombineres med det samlede skolevæsens behov. Prioriteringen skal foretages ud fra, helheden og det samlede skolevæsens behov. Kvaliteten og den fortsatte udvikling skal sikres gennem et forpligtende samspil mellem skolevæsenets forskellige parter.
Skolelederen er den lokale repræsentant for kommunalbestyrelsen og skal formidle og udføre de politiske beslutninger. Skolelederen bidrager sammen med skolebestyrelsen til politikernes beslutningsgrundlag gennem sin særlige viden og forankring. Gennem kommunalt vedtagne principper eller mål for ledelse er der givet klart udtryk for, hvilke forventninger kommunen har til sine ledere.
Skolelederen skal kende sin skoles sjæl og kultur og skal sammen med skolebestyrelsen og medarbejderne udvikle visioner og lave strategiske planer for skolens fortsatte udvikling i den kommunale helhed.
Skolelederen skal kunne fremme kompetencen til refleksion og analyse og gøre skolen til en lærende organisation for elever såvel som medarbejdere.
Vi anbefaler
Kommunen skal udarbejde mål for skoleledelse. Der skal udarbejdes fælles og individuelle uddannelsesplaner for skoleledergruppen som en del af den kommunale ledergruppe.
BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN
Skoledirektørforeningen
