12.11.1998
1. Forord
I den nuværende kulturdagligdag består det største kunstværk af og til i at være publikum, men kultur skal være mere end det. Det skal være en livsform. Den må gerne være farlig, stille spørgsmål og involvere - og ligesom den på én gang skal udfordre det kendte og ofte etablerede, skal den også give plads til det nye og ofte lokale udtryk. Der må være plads til de mere spontane og ofte organisationsløse aktiviteter. Når problemerne og initiativerne er nye, vil løsningerne også blive det.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) ser kultur- og fritidspolitiske aktiviteter som en mulighed og udfordring til den enkelte i et samfund, hvor fordybelsen i øvrigt har trange kår. Vi ser det som en mulighed for kvalitative oplevelser og som en mulighed for at deltage og engagere sig i et fællesskab med andre. En mulighed for at være nysgerrig, tænke efter og filosofere.
BKF ønsker derfor med dette udspil at inspirere til, at der ved udformningen af kultur- og fritidspolitik sættes mål for en kvalitativ udvikling, hvor den enkeltes kulturelle kompetence udvikles gennem muligheder for at opnå
- den rige oplevelse, hvor man iagttagende, lyttende m.v. får oplevelser med stort engagement
- den nuancerede forståelse, hvor den enkelte får mulighed for gennem aktiv medleven at blive præsenteret for ny viden og holdninger
- den selvstændige skaben, hvor man alene eller sammen med andre er inde i en skabelsesproces.
Vi har ikke ønsket at gå ind i definitioner af begreberne "kultur" og "kunst", men forholder os bredt til begreberne, forstået som alle de kulturpolitiske aktører der allerede i dag er kendte, som f.eks. musik, litteratur, skabende kunst, biblioteksvirksomhed, museer m.v. Vi har derfor heller ikke ønsket at skelne mellem såkaldt finkultur og amatørkultur. De er begge udtryk der skal skabes rammer for. På samme måde opfatter vi fritidsaktiviteter bredt som f.eks. idræt, filatelister, uniformerede korps, jogginggrupper m.v.
Vi opfordrer med dette oplæg også til en fornyet og forstærket debat om det centrale og det decentrale element i kulturpolitikken. Ikke fordi det ene udelukker det andet, men fordi der skal gives mulighed for at begge dele kan leve og overleve.
I en samfundsperiode med nye arbejdsmønstre, mere komplicerede, men mindre fysisk krævende arbejdsprocesser er det nødvendigt med kultur- og fritidspolitiske tilbud og muligheder for alle aldersgrupper.
Med dette udspil har det ikke været meningen at udfærdige en skabelon for alle kommuners udarbejdelse af kultur- og fritidspolitik. I respekt for kommunernes egenart og handlerum kan vi mere tale om nogle rammer der skal udfyldes med de holdninger og værdier som den enkelte kommune lægger vægt på.
Vi håber, du vil finde inspiration til egen kultur- og fritidspolitisk overvejelse ved at læse dette.
Bjarne Pedersen
Formand
2. Initiativer / forslag
Børne- og Kulturchefforeningen lægger i en fremtidig kultur- og fritidspolitik vægt på:
Politisk klarhed
Folketinget må formulere et samlet overordnet udspil på kultur- og fritidsområdet. Folkeoplysning, kultur- og fritidsområdet samles i et ministerium. Kommunerne har ansvaret for at sikre kultur- og fritlidslivet de bedst mulige vilkår og faciliteter.
Mangfoldighed og forskellighed
Flest mulige mennesker skal have adgang til personlige oplevelser, fællesskab og fordybelse inden for kultur- og fritidsområdet. En adgang som alle har ret til uanset alder, køn og social og etnisk baggrund. Den enkelte har retten til at vælge forskellige aktiviteter.
For de mange og de få
Diskussionen om bredde og elite må nuanceres og gøres fremadrettet. I stedet for at se eksempelvis bredde- og eliteidræt som modsætninger, bør det samlede område ses som gensidigt afhængigt af hinanden.
Kulturelt demokrati
Kultur- og fritidspolitikken skal være lokalt forankret og befolkningens deltagelse er en forudsætning for aktivitet. Det gælder hvad enten det drejer sig om udformningen af overordnede principper eller den praktiske gennemførelse. Aktiviteterne må gennemsyres af medbestemmelse, medansvar og demokrati.
Børn og unge
Denne målgruppe må der gøres en særlig indsats for. Skal vi ændre den sociale arv, hvad angår kultur og fritid, skal indsatsen starte med børnene. Her er tale om fremtidens kulturskabere og fritidsdeltagere.
Rum og udfoldelse
De mange faciliter skal udnyttes bedre end i dag. Det kræver samarbejde og større åbenhed mellem de mange interessenter på kultur- og fritidsområdet. For eksempel kan skoler/institutioner og det frivillige foreningsliv udnytte hinanden meget bedre.
Kommunalt samarbejde
Kommunerne kan samarbejde i endnu højere grad på kultur- og fritidsområdet - bl.a. ved at etablere og drive større faciliteter.
Formidling
Alle kultur- og fritidsinstitutioner må prioritere formidling over for alle dele af befolkningen. De etablerede kulturinstitutioner må signalere åbenhed og give tilbud om spændende oplevelser.
3. Kultur og fritid i kommunerne og i hele landet
Det er nødvendigt at formulere en visionær, langsigtet og målrettet kultur- og fritidspolitik i Danmark. Folketinget må derfor formulere et samlet udspil på kultur- og fritidsområdet - på linie med den udvikling der allerede er i gang i kommunerne - og samle området i et ministerium
Mangfoldigheden på kultur- og fritidsområdet er stor - og sådan bør det også fortsat være. Kommunerne har ansvaret for at sikre kultur- og fritidslivet de bedste faciliteter og vilkår. Både som medarbejdere og som chefforening er det os magtpåliggende at arbejde for at få skabt helhed og overblik og få sikret en god koordination mellem de mange initiativtagere. De mange frivillige - men også professionelle aktører - skal opleve, at deres indsats nytter noget.
Kommunerne bør også medvirke til, at borgerne har mulighed for at få indsigt i og overblik over alle kultur- og fritidsmulighederne i kommunen. På den måde kan kommunerne være med til løbende at skaffe medlemmer til foreninger og klubber.
På landsplan vil det gavne organisationerne, at den offentlige indsats på kultur- og fritidsområdet er særdeles velkoordineret. Regering og Folketing må derfor gennemføre en overordnet samlet sammenhængende og helhedspræget politik. Det sker bedst ved at samle fritidsområdet, folkeoplysningen og kulturområdet i èt ministerium. Derefter er det kommunernes opgave at følge op såvel organisatorisk som indholdsmæssigt.
4. Mangfoldighed og retten til forskellighed.
Kultur- og fritidspolitikken skal anskues bredt. Det er den enkelte kommune som ud fra lokale og geografiske forudsætninger arbejder for et kultur- og fritidstilbud, der er præget af mangfoldighed og forskellighed.
Det er foreningens klare opfattelse, at fremtidens kultur- og fritidspolitik bør være forankret lokalt, således at det er kommunalbestyrelsen der sætter sit markante præg på udformningen af politikken.
En tidligere kulturminister har udtalt, at kvaliteten i kulturlivet er statens opgave, deltagelsen er kommunernes opgave - og mangfoldigheden skal vi være fælles om. Vi er enige i disse betragtninger - med den tilføjelse, at kvaliteten ikke alene skal være et statsligt anliggende. Det er også en kommunal opgave at satse på kvalitet i det lokale kultur- og fritidsarbejde.
I fremtidens konkurrence med kapitalstærke kulturtilbud fra nationale og internationale udbydere er et blomstrende kulturliv på lokale præmisser en uomgængelig nødvendighed for ikke helt at udviske kulturforskelle fra region til region.
5. Kultur og fritid for de mange og de få
En aktiv kultur- og fritidspolitik søger i sin mangfoldighed at inddrage så mange borgere som muligt. Den enkelte skal efter behov have mulighed for gode oplevelser, indgå i sociale netværk med andre og tilegne sig viden og færdigheder. Der lægges vægt på, at den enkelte kan få lov til at udfolde sig individuelt og i samspil med andre. Såvel bredden som eliten bør tilgodeses.
Nye arbejdsmønstre, mere komplicerede men mindre fysisk krævende arbejdsprocesser nødvendiggør en kvalificeret fritid, hvor borgerne fysisk, kreativt og åndeligt kan udfolde sig alene eller sammen med andre.
Kommunerne kan i sit samarbejde med alle initiativtagere på kultur- og fritidsområdet inspirere til eller skabe forudsætninger for, at flest mulige borgeres varierede behov bliver tilgodeset.
Det er vigtigt, at der er tilbud og muligheder for alle aldersgrupper. Der skal være tid og plads til både fordybelse og til fysisk aktivitet - alene eller sammen med andre.
Kommunen må ud fra de overordnede politiske mål være med til gennem dialog med kultur- og fritidslivets mange aktører at anspore til en kvalitativ udvikling, hvor den rige oplevelse, den nuancerede forståelse og den selvstændige skaben sættes i fokus.
6. Demokrati og fællesskab.
Tilrettelæggelsen af kultur- og fritidspolitikken bør være karakteriseret ved decentralisering, lokal selvbestemmelse og demokrati. Det gælder såvel planlægningen af en kommunal kultur- og fritidspolitik som i gennemførelsen af aktiviteterne inden for kultur- og fritidsområdet.
Opgaven er her at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for det lokale kulturliv.
Det stiller igen en række krav til planlægning og udformning af en fritidspolitik, hvad enten den dækker en kommune eller en større region. Der er behov for kvalificering af de planlægningsredskaber, der tages i anvendelse her. Det skal ske ud fra et vigtigt hensyn til, at en kultur- og fritidsplan skaber et bredt engagement, både under tilblivelsesprocessen, og når den skal implementeres. Der er i begge faser behov for opbakning til de mange initiativtagere/ildsjæle, der ikke nødvendigvis føler sig særlig hjemme i det kommunale administrative system.
Den hævdvundne decentralisering inden for kultur- og fritidspolitikken og den lokale selvbestemmelse inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har afstukket/vedtaget må tillige inddrage hensynet til kulturen/kunstens kvalitet og frihed.
Det politiske og administrative system skal ikke blande sig i hvordan kulturens udøvere ytrer sig eller hvilke produkter der fremkommer. Det er en "ikke-indblandingspolitik", man kender fra statslig hold, men som også bør være gældende på det lokale niveau.
7. Samarbejde på tværs.
En aktiv og fremadrettet kultur- og fritidspolitik skal se på samarbejdsmuligheder i stedet for begrænsninger. Her tænkes på samarbejdet med eksempelvis skoler, daginstitutioner m.v. på den ene side, og kulturinstitutioner og det frivillige foreningsliv på den anden side. Endvidere bør der etableres tværkommunale samarbejder til gavn for børn og voksne.
Der bør i de kommende år skabes rammer og åbnes muligheder for et samarbejde mellem for eksempel det lokale kunstmuseum og egnens skoler og børneinstitutioner. Det kræver dialog og åbenhed fra begge sider. Kommunerne må sikre at de positive erfaringer der eksisterer rundt omkring i landet kan få størst mulig spredningseffekt.
Med skyldig hensyntagen til de forskellige udgangspunkter i hhv. det frivillige idrætsliv og den kommunale institutionsverden må der sikres en gensidig udnyttelse af hinandens stærke sider.
Det tværkommunale samarbejde kan være en oplagt mulighed for at opruste kulturen - såvel den brede folkelige kultur som den mere snævre. Ud fra princippet om, at et tværkommunalt samarbejde giver mulighed for et bredere kulturtilbud til vore borgere, er der god grund til at lade sig inspirere af de igangværende kultur-regionsforsøg.
8. Børn og unge som målgruppe
Kultur- og fritidspolitikken skal prioritere børn og unge højt. Målet er at sikre børn og unge mange og gode fritidstilbud samt at give dem forudsætninger for senere at blive aktive medvirkende i fremtidens kultur- og fritidsliv.
Kultur- og fritidspolitikken eller børne- og ungepolitikken bør sætte særlig fokus på fremtidens kulturskabere. Det kan bl.a. ske gennem et øget samarbejde mellem kultur- og fritidsområdet på den ene side og skoler/daginstitutioner på den anden side.
Størstedelen af danske børn under 12 år opholder sig mange timer hver dag i skoler og institutioner. Kultur- og fritidsområdet kan medvirke til at kultur får en mere fremtrædende plads i institutionernes og skolernes hverdag og på den måde give børn og unge lyst til at deltage i de mange kultur- og fritidstilbud.
Et bedre samarbejde mellem institutioner/skoler og det frivillige foreningsliv skal have høj prioritet, således at børn og unge får kendskab til og mulighed for et aktivt fritidsliv.
Mange forvaltninger omfatter både børne- og kulturområdet. Forvaltningen har dermed et særligt ansvar for at stimulere til en fortsat udvikling af børne- og ungepolitikken, så børn og unge får lyst til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter.
9. Anvendelse af faciliteter.
En aktiv kultur- og fritidspolitik tilgodeser en hensigtsmæssig anvendelse af lokaler og faciliteter, således at der sker en optimal ressourceudnyttelse og brug af de kommunale faciliteter til koncerter, festivaler m.v., måske i et tværkommunalt samarbejde eller fællesskab.
Kommunerne råder eller disponerer over en betragtelig kapacitet af lokaler, sale, haller og anlæg som er til disposition for kultur- og fritidslivet men som oftest også i det daglige anvendes til undervisningsformål.
Kommunerne har investeret meget store summer i alle disse faciliteter, hvorfor en optimal udnyttelse er nødvendig. Kommunerne må derfor udøve en solid indsats for at få den størst mulige accept af, at der kan være flere brugere om de samme lokaliteter, og at der er indbyrdes respekt herom.
Fremtidens kultur- og fritidsfaciliteter - store som små - skal kunne bruges til mange ting fordi der hele tiden sker ændringer i behovene. Til faciliteter hører også grønne områder, parker, festivalpladser og selve naturen. Ikke mindst på det sidste område, er der stor interesse fra skov- og naturmyndighederne for i samarbejde med kommunerne at skabe bedre muligheder for at borgerne -organiseret og uorganiset - kan bruge skov- og naturområder.
Flere kommuner kan i fællesskab etablere og drive større, regionale faciliteter som de hver for sig vil have svært ved at få råd til.
10. Formidling
Kultur- og fritidspolitikken skal tydeliggøre kulturinstitutionernes forpligtelse til formidling over for alle befolkningsgrupper, således at deres tilbud og aktiviteter kan opleves meningsfulde og vedkommende.
De etablerede kulturinstitutioner -museer, teatre, arkiver og biblioteker - må udover deres særlige opgaver og funktioner prioritere formidling over for børn og voksne højere.
Museernes og arkivernes formidling over for publikum har mange steder undergået en positiv udvikling, hvor man har lagt vægt på nye udstillinger, særlige besøgsprogrammer, særarrangementer mv. Denne udvikling bør fortsætte og forstærkes.
Teatre og musiksteder henvender sig - i sagens natur - direkte til publikum. Men der vil mange steder være mulighed for at lave særlige arrangementer der kan give endnu større forståelse for denne del af kunsten.
Biblioteker formidler information, udlån af bøger mv. og er i sig selv en formidlingsinstitution. Særlige arrangementer og ydelser kan- afhængig af lokale forhold- udvikles, således at bibliotekets formidlingsprofil styrkes. Bibliotekerne kan også gå foran på IT-området - f.eks. ved at lave Internet-cafeer specielt for unge.
Det gælder for alle de etablerede kulturinstitutioner, at de bør signalere åbenhed og gode oplevelser for borgerne.
Kommunen må anspore de etablerede kulturinstitutioner til løbende at udvikle og forbedre sin formidling til befolkningen.
11. Byrdefordeling og udvikling
På alle niveauer er det offentlige stærkt økonomisk involveret i kultur- og fritidsaktiviteter. Men en højere grad af privat medfinansiering af såvel traditionelle som nye kultur- og fritidstiltag samt egentlige resultatundersøgelser bør debatteres.
Hvem der økonomisk står bag de forskellige kultur- og fritidsarrangementer er i overvejende grad historisk betinget. Men der er opbrud i tænkningen på området og på såvel lands- som på kommunalt plan er der et stigende behov for politisk afklaring af forhold som brugerbetaling, sponsorering og evt. andre finansieringskilder. Det er væsentligt at værne om ægtheden i ikke mindst kulturlivet. Derfor bør emner som mulig afhængighed og binding til private investorer/sponsorer nøje diskuteres.
Man skal også være opmærksomhed på et legitimt og nødvendigt behov for evalueringer og brugerundersøgelser samt resultatvurderinger. Men samtidig skal man sikre sig, at disse foregår på kvalificeret måde og udmøntes i nye kultur- og fritidsinitiativer.
I kommunerne profilerer man sig ofte ganske flot med henvisning til stedets rige kultur- og fritidstilbud. Det understreger værdien og nødvendigheden af det seriøse kommunale engagement på området.
