August 2001: Blad 0161- 0168 | BKF-NYT | |
Velkommen fra ferie
Den vigtige kultur
Biblioteker i vækst og kombinationer
CVU-reformen
IT, medier og folkeskolen
| Forhåbentligt har alle foreningens medlemmer, læsere af BKF-NYT og andre gode mennesker haft en god sommer, så vi atter kan tage fat om de mange spændende opgaver der ligger og venter. Bestyrelsen har også holdt ferie, men samtidig haft travlt med at gøre opmærksom på et par væsentlige områder i foreningens virkefelt, og det orienterer vi om her. Folkeskolen har hårdt brug for arbejdsro. Hovsaløsninger, profileringsivrige politikere, aggressive interesseorganisationer og en ulyksalig opfattelse af, at folkeskolen skal løse næsten alle problemer for børn og unge er med til at besværliggøre hverdagen i landets skoler i helt urimelig grad. BKF siger velkommen til et nyt skoleår med en kraftig opfordring til regering og folketing om at reducere strømmen af love, cirkulærer, pjecer og kampagner og give plads til folkeskolens kerneopgave: Udvikling og læring. Samtidig har vi bedt land-ets kommunalpolitikere om at bakke op om folkeskolen. Det er sket med publikationen: "Folkeskolen – under fortsat forandring" der vedlægges. Læs mere på blad 0162. Læs også på blad 0168 om en konkurrence vedr. folkeskolen i dialog. Børnekulturen er på vej fremad og indtager en stadigt stærkere placering i de to samfundsskabende projekter; dagtilbud og skoler. Læs mere på blad 0163. Bibliotek er ikke længere et entydigt begreb. Sammenhængen mellem uddannelse og biblioteksvirksomhed presser sig på, kombinationer af folke- og skolebibliotek tages nu op igen og endelig er der jo drøftelsen af bibliotekernes formidlingsprofil. Læs mere på blad 0164. Kommunal seniorpolitik og merituddannelse til folkeskolelærer for andre faggrupper er nu aftalt mellem Regering og KL. Læs mere på blad 0165. Styrelseschef, Ivan Sørensen, svarer på BKF-henvendelsen. Læs mere på blad 0166. På dette blad har vi også samlet lidt forskellige oplysninger. Fik du læst i sidste BKF-NYT om ansøgningsfristen den 13. september, kl. 16.30 vedr. projekterne om "Skole-IT" og "SFO-IT"? På blad 0167 omtaler vi projektet "Lær med IT i folkeskolen". Ansøgningsfristen er også her den 13. september, kl. 16.30. På blad 0168 er der anført lidt forskelligt foreningsnyt og herunder om årsmødet der afholdes den 14. – 16. november 2001 på Munkebjerg Hotel ved Vejle. | |
August 2001: Blad 0162 |
| |
Folkeskolen kræver tid og opbakning!
Bedre bygninger | Til Folketing, Regering, KL og andre med interesse for folkeskolen (herunder land-ets borgmestre, udvalgsformænd med ansvar for folkeskolen og kommunaldirektør-er) har vi sendt følgende brev: "Om kort tid begynder godt 60.000 lærere/ ledere og 600.000 elever et nyt skoleår i en folkeskole under fortsat forandring. Desværre er der tradition for, at et nyt skoleår starter med en god omgang mudderkastning mod folkeskolen. Det billede der på denne måde bliver skabt af folkeskolen i medierne, kan vi ikke genkende fra folkeskolens hverdag. Den disciplin ønsker vi heller ikke at deltage i. Derfor har vi valgt at sige velkommen til lærere, elever og forældre med et positivt udspil, som vi herved fremsender. Vi håber på – tillader os at satse på - Jeres opbakning, så folkeskolens elever og ansatte kan få en positiv start på skoleåret og den arbejdsro, alle trænger så hårdt til. Vi ved, at vi lever i en foranderlig verden, og det skal folkeskolen indrettes efter, men vi kunne ønske, at skolens ansatte og elever fik en chance for at gennemføre den nødvendige udvikling. En arbejdsmulighed hvor det ene initiativ rodfæstes, før de næste lanceres til øjeblikkelig iværksættelse, så der konstant skabes tvivl om folkeskolens mål, organisation og virkemidler. Reducer strømmen af love, cirkulærer, pjecer og ikke mindst kampagner. Giv tid til refleksion, evaluering og evt. ændring baseret på erfaringer. Giv folkeskolen en chance for at løse sin kerneopgaver: Udvikling og læring. Skoler (og daginstitutioner) har ansvaret for at videregive samfundets fælles værdier, og de skal gøre det værd for børn og unge at være her. Derfor må vi også positivt udvikle det fælles ansvar, de fælles opgaver de har og i denne sammenhæng med ud-gangspunkt i skolen. Det har meget at gøre med måden folkeskolen omtales på og måden hvorpå ansatte, elever og forældre mærker opbakning i hverdagen. Giv folkeskolen et godt skoleår, tak"! Publikationen, der også er sendt til medierne, kan også læses på foreningens hjemmeside www.bkchefer.dk/ foreningsudgivelser. I årets økonomiaftale er der ikke meget indhold at spore, men bedre bygninger: Parterne er enige om, at der fortsat er behov for renovering og ombygning af folkeskoler, og at der fra lånepuljen på 1,75 mia. kr. overføres 0,3 mia. kr. til den ordinære lånepulje, der herefter udgør 0,5 mia. kr. - især med henblik på at give mulighed for at lånefinansiere folke-skolebyggeri- og renovering mv. med op til 100 pct. af udgifterne, mens der i resten af puljen på 1,45 mia. kr. forudsættes en medfinansieringsgrad på 50 pct. Parterne er enige om at drøfte en forhøjelse af denne pulje, hvis det viser sig, at lånebehovet er større end forudsat i aftalen. I lånerammen indgår allerede bevilgede forhåndstilsagn om lån til investeringer på folkeskoleområdet. Der er enighed om, at der hermed er sikret den nødvendige finansiering til en fortsat udbygning og renovering af folkeskolerne. | |
August 2001: Blad 0163 |
| |
Kultur er vigtigt for at børn skal kunne gøre sig hørte
Kulturrådet for børn
Netværk | Vi er vel efterhånden ved at nå en stigende opfattelse af, at kultur ikke bare er en sag for voksne, men også er vigtig (afgørende?) for børn og unges opvækst sådan som BKF har understreget det i samtlige udgivelser siden "helhed og sammenhæng" i 1997. Derfor indgår det også i den publikation der vedlægges. Mange børns forbilleder er jo også kulturpersonligheder – alt fra Mumitroldene til Pelle Haleløs, Peter Plys, Harry Potter og tidens udøvende kunstnere. Derfor er det heller ikke kun "finkultur" der er afgørende. Selvom det er vigtigt at få børn til at gå på museer er det endnu vigtigere at få dem til at skabe selv. De skal simpelthen udfordres som fremtidens kulturskabere. Dagtilbudenes og skolens opgave er ikke bare de formelle færdigheder, men at lære børnene at udtrykke sig på mange måder, og den opgave presser sig stadigt mere på i det mylder af krav og forventninger der stilles til de 2 aktiviteter som repræsentanter for de sidste tilbageværende samfundsskabende projekter der er med til at sørge for sammenhængskraft i samfundet. I den første årsberetning fra Rådet, der blev udsendt i maj i år, hedder det bl.a.: "Forsvundet er enhver tvivl om, at arbejdet med børns kulturelle muligheder er nødvendig. Det unødvendiges nødvendighed er blevet tydelig i vor bevidsthed. Det handler om meget mere end børn og kultur. Det handler om at ruste vores samfund til fremtidens foranderlighed". Mere om årsberetningen og Rådets aktiviteter kan læses på www.boernekultur.dk og herunder om forsøgsordningen "den kulturorienterede skole", hvor 16 skoler og/eller kommuner går i gang her i august. Kulturrådet for Børn er i øvrigt flyttet og har samtidig skiftet telefonnummer og e-postadresse. Den nye adresse er: En anden mulighed for at følge med i børnekulturens mangesidede aktiviteter er via "Sekretariatet for Børnekulturnetværk". Målet for sekretariatet er at fungere som koordinerende organ for det børnekulturelle netværk. Netværket har til formål at sikre, at børns kultur synliggøres og tages seriøst på linie med voksnes kultur og medvirke til en øget viden om børnekultur. Sekretariatet for Børnekulturnetværk findes på Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrupvej 101, 2400 København NV Tlf. 39 69 66 33 – fax. 39 69 66 54, E-post: verena@dpu.dk Læs om årsberetning 2000 m.v. på www.sebnet.dk | |
August 2001: Blad 0164 |
| |
Bibliotek - og bibliotek
Kombibiblioteker
Bredere tilbud
De prøver igen | I det netop udkomne blad fra Danmarks Biblioteksforening diskuteres sammenhæng-en mellem uddannelser og biblioteker. Ændringen af den (alt for) traditionelle opfat-telse af biblioteket som et sted man låner bøger til et sted hvor informationssøgning og viden- og informationsorganisering er centrale discipliner. Dermed også mere vægt på biblioteker som uddannelsesbiblioteker. Direktør i Biblioteksstyrelsen, Jens Thorhauge, skriver i denne sammenhæng blandt andet: "Det veludviklede skolebibliotek, der i dag er et pædagogisk servicecenter, hvis ydelser er integreret i mange fag, og som samarbejder med andre biblioteker, er langt hen ad vejen et ideal, der også kan udstrækkes til andre uddannelsers biblioteker. Skal idealet realiseres må bibliotekarerne simpelthen levere ydelser, som bruger-ne finder så værdifulde, at bibliotekerne for dem er uomgængeligt". Det er dog ikke kun et spørgsmål om vidensdeling når spørgsmålet om sammenhængen mellem folke- og skolebibliotek tages op. Kombibibliotekerne nævnes mere og mere, men mulighederne for at etablere dem er fortsat uafklaret. I den økonomiske aftale mellem regering og KL blev der i 1999 anført begreber som fleksibilitet, effektivitet og fjernelse af uhensigtsmæssige barrierer. Flere kommuner fulgte op på dette med konkrete ansøgninger om de nødvendige dispensationer for at oprette kombibiblioteker, men undervisningsministeriet har sagt nej hver gang. På generalforsamlingen i Danmarks Biblioteksforening i foråret sagde formanden, Mogens Damm, blandt andet, at han fandt det uheldigt, at undervisningsministeriet ikke giver dispensation for at eksperimentere med ledelsesformen af kombibiblioteker. Det er ikke vigtigt, hvem der leder biblioteket, men at det er muligt at eksperi-mentere med nye samarbejdsformer. Mogens Damm efterlyste derfor muligheden for at lave grænseoverskridende projekter og eksperimenter med samarbejds- og ledelsesformer, ligesom det må være muligt at samarbejde om f.eks. materialesamlinger. Endelig efterlystes et tættere samarbejde mellem Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Pædagogiske Universitet om uddannelsen af bibliotekarer. BKF støtter initiativer omkring etablering af kombibiblioteker – og ikke kun i tyndt befolkede områder – som en mulighed for mere rationelle og effektive tilbud, men også bredere tilbud til borgerne. Det giver også mulighed for, at biblioteket i lokalområdet kan påtage sig opgaver med at etablere debatskabende aktiviteter til fremme af fællesskabet. og kulturen. BKF ser gerne særlige arrangementer og ydelser udviklet, så bibliotekets formidlingsprofil over for børn og voksne prioriteres højere. Muligheden er der jo for det lokale samarbejde – den lokale forankring. Nu prøver regering og KL så igen at finde en løsning. I aftalen om kommunernes økonomi for 2002 er der om kombiblioteker anført: | |
August 2001: Blad 0165 |
| |
Lærermanglen
Rigtige (nye) lærere
| Vi glæder os over, at søgningen til lærerseminarierne er steget, og håber det holder i årene fremover, men det er ikke nok til at løse problemet, og slet ikke den aktuelle lærermangel. Som tidligere omtalt, viser analyser, at der indtil år 2005 vil mangle omkring 1.400 lærere om året. Herefter stiger tallet til 3.500 indtil år 2010. Med sidste BKF-NYT udsendte vi den rapport som BKF og KL har udarbejdet. I rapporten peges blandt andet på en aktiv seniorpolitik, hvor vægten er lagt på fastholdelse og kompetenceudvikling, som et middel til at holde på de lidt ældre lærere. Det arbejde må kommunerne prioritere allerede nu! I BKF-NYT fra juni, blad 0154, omtalte vi desuden muligheden for at "lyn-uddanne" andre faggrupper for at dække lærermanglen. Det er nu taget op i aftalen om kommunernes økonomi for 2002, hvor det anføres: "KL vil, i lyset af behovet for at sikre et tilstrækkeligt antal lærere til folkeskolen, tage initiativ til at udvikle personalepolitiske værktøjer med henblik på at styrke fastholdelsen af lærere i folkeskolen. Regeringen vil herudover inden for de rammer, der er indført med voksenuddannelsesreformen, tage initiativ til at udvikle merituddannelser til folkeskolelærer for andre faggrupper, der ønsker at undervise i folkeskolen. Undervisningsministeriet og KL indgår i dialog herom. Status for initiativerne vil blive drøftet ved kvartalsmødet mellem regeringen og KL i efteråret 2001. Der afsættes i 2002 og 2003 10 mio. kr. i bloktilskuddet til dækning af kommunernes udgifter udover de statslige tilskud til drift og godtgørelse". BKF er parat til at indgå i et nødvendigt planlægningsarbejde, så vi sikrer, at den nødvendige kvalitet er tilstede ud fra, at vi ønsker lærere der kan få permanent ansættelse i folkeskolen a.h.t. kontinuiteten i arbejdet. Derfor bør kvalificeringsforløbene gennemføres sideløbende med ansættelse i folkeskolen. Man kunne forestille sig en model, hvor den teoretiske kompetence fra en anden uddannelse skal omsættes til handlekompetence i folkeskolen. Det vil sige, at den nye lærer skal lære at formidle sin faglighed ved at planlægge undervisningsforløb. De nye lærere skal ligeledes have lige så meget undervisningsplanlægning og pædagogik, som der er i læreruddannelsen. Det vil kræve en konstruktiv og fleksibel meritvurdering af den uddannelse (og den erhvervserfaring), de nye lærere har med sig. Det skal være en vurdering af niveau, ikke en vurdering af, om de nu har læst nøjagtig det samme som pensum på læreruddannelsen. Endelig er det vigtigt, at kvalificeringsforløbene kan tages så mange steder, at det geografisk dækker hele landet. Der skal i den forbindelse tages højde for, at lærermanglen vil blive mest omfattende i de områder, hvor der er langt til et seminarium. Det kan bl.a. ske ved at tilrettelægge forløbene fleksibelt – fx som kombinationer af fjernundervisning, aftenundervisning, komprimerede weekendforløb og opgaveskriv-ning. | |
August 2001: Blad 0166 |
| |
CVU-reformen
Vejledning – et valg af indhold og organisation
Folkeoplysning - 10%-puljen
Sammenlignelig brugerinformation
| I BKF-NYT, juni 2001 – blad 0158, refererede vi BKF-brev til Styrelseschef Ivan Sørensen om CVU-reformen, hvor vi gjorde opmærksom på foreningens bekymring over det fremtidige udbud og koordinering af efter- og videreuddannelse. Ivan Sørensen har nu svaret som følger: "Jeg kan orientere om, at der for få dage siden (ultimo juni) er indgået samarbejdsaftale mellem de tre CVU’er i Københavns- og Nordsjællandsområdet, og at det af aftalen fremgår, at man udarbejder et fælles katalog vedrørende efteruddannelse og PD. Det fremgår også, at læreres og pædagogers efter- og videreuddannelse skal ske i et tæt samarbejde mellem CVU’erne. Med denne aftale har man opfyldt nogle af ministeriets væsentlige forudsætninger for godkendelse af CVU-dannelsen, nemlig de forudsætninger, der handler om koordinering, kontakt til aftagere og sikring af kvaliteten i uddannelserne. Samtidig har vi i ministeriet igangsat et arbejde, der sigter mod at skabe fremtidige pædagogiske diplomuddannelser med relevans for brugere og aftagere af uddannelse". Med BKF-NYT, juni, sendte vi notatet: "Vejledning i det danske uddannelsessystem – et overblik og synspunkter". Notatet er sendt til Folketing, Regering, KL og alle interessenter på vejledningsområdet. Notatet kan også læses på foreningens hjemmeside www.bkchefer.dk/ foreningsudgivelser. En af nyskabelserne i den nye folkeoplysningslov er aftenskolernes nye 10%-pulje til debatskabende aktiviteter. En pulje som BKF har hilst meget velkommen. Det lader imidlertid til, at der er en række fortolkningsproblemer. KL har i hvert fald modtaget en række spørgsmål fra kommunerne om den nye pulje. De 20 hyppigst forekomne spørgsmål og svarene herpå kan læses på www.kl.dk/231240. I aftalen om kommunernes økonomi for 2002 er der et afsnit om sammenlignelig brugerinformation vedr. de kommunale serviceydelser: Baggrunden skal findes i indenrigsministeriets betænkning nr. 1399/2000 der er tilgængelig på ministeriets hjemmeside: www.inm.dk Der gennemføres pilotprojekter (bl.a. på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet) i perioden frem til oktober 2001, og selvom det bliver frivilligt for kommunerne, er det nok værd at overveje allerede nu. Vil du være med allerede nu så kontakt Jan Dehn i KL på tlf. 33 70 32 31. | |
August 2001: Blad 0167 |
| |
IT, medier og folkeskolen
Lær med IT i folkeskolen
Projekt 1
Projekt 2
Information
| I BKF-NYT, juni, blad 0160, omtalte vi projekterne "Skole-IT" og "SFO-IT", hvor BKF har udvirket, at ansøgningsfristen er udskudt til den 13. september, kl. 16.30. Den 13. september, kl. 16.30 er der også ansøgningsfrist på det andet hovedprojekt: "Lær med IT i folkeskolen" der er opdelt i 3 underprojekter. Midlerne er målrettet folkeskolen. For at få del i midlerne skal der etableres et netværk mellem flere skoler, evt. kommuner. Bemærk en enkelt skole kan ikke søge og forvente at få del i midlerne. IT, klare faglige mål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder Der tages her udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye publikationer om klare mål. Da der indtil nu kun er udkommet for dansk og matematik, vil det blive disse områder, der tilgodeses i første runde. Efterhånden som øvrige fag beskrives vil de blive tilgodeset ved de næste ansøgningsrunder. Stikord til klare faglige mål: Læse, regne skrive – tværfaglighed – afprøve – eksperimentere, simulere. Beherske et hjælpemiddel IT og større rummelighed i folkeskolen Her tænkes IT og medier. Kan dette bringe andre intelligenser i spil end blot de boglige? Stikord til rummelighed: IT og øget dialog mellem folkeskolens parter Her tænkes bl.a. på hjemmesider. Kan den bruges til at fortsætte arbejdet ud over skoletiden? Stikord til øget dialog. Forpligtende fællesskab – trivsel, udvikling, fælles ansvar, skolen som det lokale mødested, tæt dialog med det omgivne samfund. Oplysninger om de forskellige projekter, ansøgningsskema og vejledning til ansøgningsskema kan hentes på www.itmf.dk, Vi kan samtidig oplyse, at BKF er indbudt til at deltage i en styregruppe vedr. udvikling af et pædagogisk IT-kørekort for undervisere ved lærerseminarierne. | |
August 2001: Blad 0168 |
| |
Kommunikationspris
Hvem kan deltage?
Foreningsnyt
Årsmøde
Hjemmesiden | Dansk Kommunikationsforening har taget et lidt anderledes folkeskoleinitiativ i forbindelse med uddeling af "Kommunikationsprisen 2001". Derfor omtaler vi det. Foreningen har i år "valgt at prise en folkeskole i dialog med det omgivende samfund" og udskriver derfor en konkurrence med en pris på kr. 50.000. Nærmere følger i uge 33 til samtlige skoler, skolebestyrelser og vor medlemskreds. Foreningen anfører: "Den danske folkeskole er en af grundværdierne i samfundet, men den er blevet kritiseret for at forsømme dialogen med forældre, erhvervsliv og øvrige uddannelsessteder. Dansk Kommunikationsforening vil i stedet gå den positive vej og finde den folkeskole eller skoleforvaltning, der alene eller i samarbejde med andre har skabt en forbilledlig dialog. Derfor inviterer vi alle folkeskoler til at kandidere til prisen". For at komme i betragtning til prisen skal der indsendes en kort beskrivelse af projektet, der omfatter formål og baggrund, samt en beskrivelse af hvordan projektet er blevet gennemført, og hvordan det har fungeret. Sidste frist for at melde sig som kandidat er den 1. oktober 2001 klokken 12.00. Materialet skal sendes til Dansk Kommunikationsforening Prismodtageren kåres på en konference om værdibaseret kommunikation den 22. november 2001 i Søborg. Frem til generalforsamlingen mødes bestyrelsen den 03.08., 01.09., 27.09. og 26.10. Amtsformænd og bestyrelse mødes den 28.09. og 14.11. Er der noget, du ønsker drøftet, så mail til formanden bkf@bkchefer.dk Bemærkede du i sidste BKF-NYT, at der var kalenderservice? BKF holder årsmøde i dagene 14. – 16. november på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Generalforsamlingen holdes den 15. november samme sted. Primo september fremsender vi årsmødeprogram og varsel af generalforsamling, men sæt dagene af allerede nu! Over 1.000 har nu været inde på foreningens hjemmeside, www.bkchefer.dk, og orientere sig om foreningsoplysninger, udgivelser, BKF-NYT, aktuelle notater eller, hvad der nu har fristet. Det er vi glade for, men vi vil også gerne have indlæg til BKF’s elektroniske dialogsystem. Se på foreningens hjemmeside www.bkchefer.dk under "kontakt til foreningen"/ boxen. Og så igen: Velkommen til arbejdet. | |