September 2001: | BKF-NYT | ||
Nye udfordringer i en foranderlig verden
- Årsmøde 2001
Generalforsamling og ny formand
Kommer DU? Dialog om kvalitet i børns dagtilbud
Personaleledelse ogundervisningsmiljø Mere om vejledning
Arbejdsmiljøet og skole/ erhverv
Ny amtsformand | Den 14. – 16. november 2001 vender vi atter tilbage til Munkebjerg Hotel ved Vejle for at afholde foreningens årsmøde og for første gang i foreningens historie kan vi indbyde så mange som 400 medlemmer + 70 gæster som deltagere. Som det fremgår af vedlagte indbydelse starter årsmødet med en god middag onsdag den 14.11., kl. 18, og vi slutter fredag den 17.11. med en god frokost. Mellem disse kulinariske yderpunkter er der også åndelig føde i form af 7 oplægsholdere der vil give deres bud på nye udfordringer, og der afholdes generalforsamling. Der er også rig lejlighed til en kollegial samtale og hyggeligt samvær og måske en drøftelse af det forestående kommunalvalg. Vedlagt følger også den foreløbige dagsorden til foreningens generalforsamling torsdag den 15.11. fra kl. 14.00 på Munkebjerg Hotel der blandt andet byder på valg af ny formand, da Bjarne Pedersen ikke genopstiller. Alle medlemmer, foreningens gæster ved årsmødet og medierne er velkomne. Bestyrelsen håber naturligvis, at foreningens medlemmer og gæster har lyst til at deltage i årsmødet. Tag en rask beslutning og skynd dig at få gireret årsmødegebyret. Læs nærmere om frister for tilmelding og generalforsamlingen på blad 0174. Vedlagt følger den nyeste BKF-publikation: Dialog om kvalitet i børns dagtilbud". Læs mere om det på blad 0175, hvor en BUPL-undersøgelse af forældretilfredshed også er omtalt. Den 21.09.01. stiftes Ledelsesakademiet for kommunale topchefer (forvaltningschefer). Læs nærmere om det på blad 0176. KL indbyder til konference den 09.10.01 i Vejle om personaleledelse og Jes Lunde er udnævnt som bestyrelsesformand for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Læs nærmere på blad 0176. Det er ikke kun BKF der spiller ud om vejledning. Undervisningsministeriet har også spillet ud om tværinstitutionel vejledning, ligesom der er kommet retningslinier for puljen til udvikling af ungdomsvejledningen. Læs mere på blad 0177. Der er netop udgivet en bog om arbejdsmiljøreglerne i folkeskolen suppleret med stof om det psykiske arbejdsmiljø m.v. og ligeledes en om "Skole/ erhverv – gode eksempler". Den sidste vedlægges til medlemmerne. Læs mere om det på blad 0178. Karen Møller, Struer, er stoppet som amtsformand i Ringkøbing amt. Pr. 01.09. er det Bent Østergaard Hansen, Holstebro der varetager det kollegiale hverv. Vi siger tak til Karen for et godt stykke arbejde og byder Bent velkommen. | ||
September 2001: Blad 0174 |
| ||
Tilmelding til årsmødet senest 11.10.2001
"Først til mølle"..
Generalforsamling og tidsfrist: 18.10.01, kl. 12.00
Endelig dagsorden m.v. i uge 43
| Tilmelding skal ske hurtigst muligt og kan kun ske ved indbetaling af årsmødegebyret på vedlagte girokort. Indbetalingen skal være sket senest den 11.10.2001. Kassereren gør opmærksom på, at han kun accepterer giroindbetaling som tilmelding. Mails, fax og telefoniske tilmeldinger hjælper ikke. Såfremt tilmeldingerne overstiger værelseskapaciteten på Munkebjerg Hotel, vil der blive sørget for overnatning på et andet hotel. Anvisning vil i så fald ske efter "først til mølle-princippet". Som nævnt genopstiller Bjarne Pedersen ikke som formand. Bestyrelsesmedlem Poul Andersen genopstiller heller ikke. Bestyrelsen foreslår foreningens nuværende næstformand Per B. Christensen (Næstved Kommune) valgt som ny formand. I henhold til vedtægterne kan der ikke stilles forslag formand på selve mødet. Kandidatforslag skal være formanden i hænde senest 18.10.01, kl. 12.00. Kommer der ikke andre forslag er Per B. Christensen valgt. Forslag til dagsordenspunkter der ønskes optaget på den endelige dagsorden og kandidatforslag til valgene i øvrigt, der ønskes udsendt med den endelige dagsorden, skal ligeledes være formanden i hænde senest torsdag den 18.10.01, kl. 12.00. Endelig dagsorden med evt. indkomne forslag, evt. kandidatforslag og evt. andet materiale udsendes i uge 43 sammen med den skriftlige beretning, regnskab og forslag til budget. Det er 8 år siden foreningen sidst skiftede formand, men nu skal vi prøve det igen og som nævnt foreslår bestyrelsen Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved som ny formand. Per B. er 45 år og blev sidste år valgt til bestyrelsen. Ved den efterfølgende konstituering i bestyrelsen blev Per næstformand i foreningen. Per har siden 1998 været Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune og siden 1999 formand for BKF Storstrøms amt. Forinden Per kom til Næstved var han i en længere periode ansat i Storstrøms amt bl.a. som kontorchef på Kultur- og Uddannelsesområdet. Per B. er læreruddannet og har taget Forvaltningshøjskolens Afgangseksamen. Han har i mange år beskæftiget sig med kultur- uddannelsesområdet og med børne- og ungeområdet. I bestyrelsen har Per primært arbejdet med F2000, vejledning i skolen og i uddannelsessystemet, ledelses- og medarbejderudvikling (herunder CVU) samt rekruttering. Herudover er Per en af foreningens repræsentanter i KL`s kontaktudvalg på Børne- og Kulturområdet og medlem af DPU`s repræsentantskab. Det er en enstemmig bestyrelse der anbefaler Per B. valgt som formand. Vil du se ham så kig under bestyrelsen på vores hjemmeside: www.bkchefer.dk | ||
September 2001: Blad 0175 |
| ||
Dialog om kvalitet i børns dagtilbud
KL mener
| Ved generalforsamlingerne i 1997 – 2000 (inkl.) har der foreligget forslag til foreningssynspunkter som efter vedtagelsen er udgivet som publikationer. Det gør der ikke i år, men det betyder langt fra, at foreningen ingen synspunkter har. I foreningsåret er udgivet "Folkeskolen under fortsat forandring" og vedlagt følger publikationen "Dialog om kvalitet i børns dagtilbud". Publikationen runder på sin vis de sidste 5 års publikationer af og kommer på et tidspunkt, hvor BUPL har foretaget en undersøgelse, der viser stor tilfredshed med de dagtilbud kommunerne tilbyder. Det må samtidig snart være tid for et udspil fra Socialministeriet. BUPL har fået foretaget en undersøgelse der bygger på 1.011 interview med forældre til børn i vuggestue, børnehave, integreret institution, fritidshjem og skolefritidsordning. Den viser i henhold til BUPL, "at der er områder, hvor tilfredsheden er så lav, at det er et problem for forældrene. Det drejer sig især om miljøet indendøre, hvor forældrene savner bedre plads til børnene og mindre støj i institutionen. Else Købstrup siger videre: "Kendsgerningen er, at normeringen i de sidste 10 år er faldet med blot 3,5 procent for børnehavebørn og 5 procent for vuggestuebørn, og udgiften pr. barn har været meget stabil. Jeg tror ikke, det handler om normering, men om at blive bedre til at tilrettelægge arbejdet ude på institutionerne. Når det gælder de fysiske rammer, er det klart, at den massive udbygning i antallet af pladser har betydet, at man mange steder er rykket en smule sammen. Det er sket i solidaritet med de forældre, der tidligere havde et barn på venteliste, men i dag har fået plads". Undersøgelsen kan læses i sin helhed på BUPL’s hjemmeside: www.bupl.dk. Nu skal det blive spændende at se, hvordan Socialministeriet, KL og BUPL vil involvere os alle i projektet "Kvalitet i dagtilbud" (KID), som vi tidligere har omtalt. De 5 projektgrupper har afleveret deres synspunkter, og hvad så? BUPL har foretaget en undersøgelse og BKF har spillet ud. Nu venter vi spændt på et KID-udspil der involverer kommunerne i arbejdet. | ||
September 2001: Blad 0176 |
| ||
Ledelsesakademi stiftes 21.09.
Konference om personaleledelse
Center for Undervisningsmiljø
| Gennem et stykke tid har de (amts)kommunale chefforeninger arbejdet med stiftelse af et Ledelsesakademi for kommunale topchefer (forvaltningschefer). Akademiet har til formål at højne den faglige kvalitet i ledelsen af amter og kommuner samt styrke samspillet mellem amter og kommuner i Danmark Den stiftende generalforsamling afholdes fredag d. 21. september 2001 fra kl. 10.00 på Syddansk Universitet i Odense. Invitationen til den stiftende generalforsamling er sendt direkte til din kommunaldirektør, så tal med ham/hende om det. Udover mulighed for at høre om planerne for ledelsesakademiet, vil I blive præsenteret for tre spændende oplæg, som i sig selv gør det oplagt at tage til Odense d. 21.09. Oplægsholderne er: Professor Anker Brink Lund, der har kaldt sit oplæg "Medie og magt". Dernæst vil professor Poul Erik Mouritsen sige noget om de institutionelle og kulturelle betingelser for kommunernes administrative ledelse. Endelig vil professor Kurt Klaudi Klausen give et oplæg om ledelse i og mellem politik og administration samt det lille og det store fællesskab. - Vel mødt i Odense. BKF´s repræsentant i interimbestyrelsen for Ledelsesakademiet har været Carsten Anderskov. Topchefer er ikke de eneste der vil drøfte personaleledelse. Emnet er sat højt på den kommunale dagsorden. Det er sket i takt med, at undersøgelser har vist, at det gør en forskel at fokusere på rollen som personaleleder. Effekten er større medarbejdertilfredshed og derved bedre service og kvalitet i opgaveløsningen. Undersøgelser viser også (og vel ikke særligt overraskende?), at ledere gerne vil være ledere. Men mange ledere føler sig ikke klædt på til opgaven. De mangler viden og værktøjer til at kunne imødekomme de mange krav og forventninger. I forlængelse af udgivelsen af bogen "Ledelse på spring – en håndbog i personaleledelse" inviterer KL (derfor) til konference om personaleledelse tirsdag den 9. oktober 2001 kl. 9.00-16.30 i Torvehallerne i Vejle. Konferencen henvender sig til kommunale chefer, ledere og personalekonsulenter. Læs nærmere om konferencen, tilmelding m.v. på KL’s hjemmeside: www.kl.dk. Jf. lov om studerende og elevers undervisningsmiljø, som trådte i kraft 1.8.01 oprettes Dansk Center for Undervisningsmiljø, der fysisk kommer til at ligge i Randers Centeret har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark. Centeret skal blandt andet at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Centret skal også samle og systematisere viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stille den indsamlede viden til rådighed for offentligheden. Undervisningsministeren har udnævnt folketingsmedlem Jes Lunde (fra 01.10.01 direktør for teknik og miljø i Nordjyllands amt) som formand for bestyrelsen. | ||
September 2001: Blad 0177 |
| ||
Rapport om tværsektoriel vejledning
Mere om 4 x 10 mio til styrkelse af Ungdomsvejledningen | Det vrimler med vejledningsudspil. I forrige nummer af BKF-nyt informerede vi om BKF-bestyrelsens bud på en styrkelse og omprioritering af vejledningsindsatsen. Nu spiller Undervisningsministeriet ud med en rapport om tværinstitutionel vejledning. Rapporten er oversendt til Folketingets uddannelsesudvalg. Hovedelementerne er:
Det fremgår af rapporten og af Undervisningsministerens lancering af rapporten, at vejledningsopgaverne i meget begrænset omfang skal flyttes fysisk, men at samarbejdet, koordineringen og kvalitetssikringen af vejledningsindsatsen skal styrkes gen-nem et øget kommunalt samarbejde og et øget samarbejde med ungdomsuddannelserne. BKF hilser forslaget om en styrkelse af ungdomsvejledningen velkommen. Vi skal samtidig præcisere, at der først og fremmest er behov for en omprioritering af indsatsen og at ungdomsvejledningen skal styrkes og udvides for visse grupper af 18-25 årige. Vi skal endvidere foreslå, at vi som kommunale chefer tager initiativ til, at rapporten drøftes mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne i de enkelte områder. BKF ser frem til at blive inddraget i den videre drøftelse af rapporten og vi glæder os samtidig over, at såvel Statsministeren som Undervisningsministeren overfor foreningen har rost BKF`s udspil: "Vejledning i det danske uddannelsessystem - et overblik og synspunkter". Undervisningsministeren skriver således, at de 2 udspil fra Undervisningsministeriet og BKF tilsammen udgør et godt udgangspunkt for debatten om fremtidens vejledningsindsats. Du kan læse rapporten om tværinstitutionel vejledning på www.uvm.dk/online publikationer. Vi har tidligere her i BKF-nyt efterlyst retningslinjerne for den nye pulje til udvikling af ungdomsvejledningen. Nu er retningslinjerne klar og Kommunernes Landsforening har meldt ud. Vi skal ikke gå nærmere ind på indholdet, men konstatere at projektets formål er:
Deadline for ansøgning til puljen er den 1. november 2001. BKF´s kontaktperson om vejledning er Per B. Christensen, email: perb@naeskom.dk | ||
September 2001: Blad 0178 |
| ||
Når klokken ringer
Flere eksemplarer?
Skole og erhverv Flere eksemplarer?
Ungdomskommune | På en række områder er arbejdsmiljølovgivningens krav og regler justeret eller skærpet gennem de sidste år med betydning for arbejdet i folkeskolen. Derfor har der længe været behov for en opdatering af den branchevejledning om risikomomenter i undervisningen, der blev udgivet i 1991. BAR Undervisning & Forskning har netop udgivet "Når klokken ringer ". "BAR" er en forkortelse for BrancheArbejdsmiljøRåd – et samarbejdsorgan, som består af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere. Bogen samler alle arbejdsmiljøregler indenfor grundskolens område i ét værk. Som noget nyt sætter den nye bog mange steder reglerne ind i en pædagogisk sammenhæng, ligesom aktuelle emner som fx det psykiske arbejdsmiljø også er nye i forhold til den tidligere branchevejledning. "Når klokken ringer …" er sendt i et eksemplar til alle kommuner og Danmarks Lærerforening har desuden påtaget sig at sende et antal eksemplarer til alle skoler. Yderligere eksemplarer af vejledningen kan købes hos ASC, Arbejdsmiljørådets Service Center (165 kr. pr. stk.). Bestilling kan enten ske telefonisk på 36 14 31 31 eller elektronisk via www.arbejdsmiljobutikken.dk. Dialogen og båndene mellem arbejdsmarkedet og folkeskolen skal styrkes mener LO, DA, DLF, KL og Undervisningsministeriet. Derfor har de udgivet en pjece med eksempler på, hvordan skolerne og virksomhederne kan komme tættere på hinanden. Pjecen samler op på en konferencerække, som inden for det sidste års tid har fundet sted rundt om i landet. Konferencerne har i sær koncentreret sig om, hvordan man kan drage fordel af hinandens styrker, bygge netværk og skabe nye muligheder for de unge i lokalsamfundet, når de skal tilegne sig viden om arbejdsmarkedet. Pjecen, "Skole/erhverv - gode eksempler" vedlægges til alle medlemmer. Yderligere eksemplarer kan bestilles gennem Undervisningsministeriets forlag på telefon 33 92 51 03 eller via nettet på forlag@uvm.dk. Det koster kun et ekspeditionsgebyr på 35 kr. for hver 5 eksemplarer der rekvireres. Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning Onsdag den 24.10. offentliggøres den samlede evaluering af de tre år med ungdomskommuneforsøg ved en konference i Eigtveds Pakhus i København. Ungdomskommunerne og landets øvrige kommuner er inviteret. Invitationen er sendt til alle landets borgmestre, kommunaldirektører og udvalgsformænd med ansvar for ungdom. Yderligere kan læses i 6. udgave af UngdomskommuneNyt. Det indeholder også en status på arbejdet med EU's hvidbog om ungdomspolitik. Nyhedsbrevet kan findes på Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside www.duf.dk under nyhedsbreve. | ||